Keramik fra Chūbu-regionen i Japan

Intro

Keramikken fra Chubu-regionen i Japan kendetegnes ved flere traditionelle og historisk betydningsfulde stilarter.

Læs også Hanafubuki.dks artikel om Japans seks gamle keramikskoler.

Tre af de seks gamle keramikskoler – Tokoname-yaki og Seto-yaki fra Aichi-præfekturet, og Echizen-yaki fra Fukui-præfekturet – er alle en del af Chūbu-regionen i Japan.

---

Akazu-yaki  (Aichi-præfekturet)

Akazu-yaki er en keramiktype der har været produceret i over 1000 år i Akazu-området i Seto nær Nagoya. Keramikken kendetegnes ved særlige dekorationsteknikker som parallelle linjer og syv forskellige traditionelle glasurer: aske, jern, Ko-Seto, Ki-Seto, Shino, Oribe og Ofuke.

Produkter

Akazu-yaki er især kendt for tallerkner, kopper og tilbehør til teceremonien og ikebana.

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Hōraku-yaki eller Toyoraku yaki (Nagoya, Aichi-præfekturet)

Hōraku-yaki var et keramikværksted grundlagt af Rikei Katō (1708–1796) i Nagoya-området i den senere del af Edo-perioden. Værkstedet fortsatte sin produktion frem til 1915 hvor dets sidste leder døde.

Bemærk: Da produktionen ophørte i 1915, findes der ikke længere aktive værksteder at besøge.

Yderligere oplysninger

---

Iga-yaki (Mie-præfekturet)

Iga-yaki er en keramiktype fremstillet i og omkring byen Iga i Mie-præfekturet med brug af lokalt ler. Keramikken kendetegnes ved sin asymmetriske form, livlige glasur og tydelige sodmærker der giver hvert stykke en unik karakter.

Historie

Produktionen af Iga-yaki startede for alvor i Muromachi-perioden (1336-1573) med keramikeren Jiro Dayu der betragtes som grundlæggeren af stilens karakteristiske udtryk. I Azuchi-Momoyama-perioden (1573-1603) voksede populariteten kraftigt i takt med opblomstringen af wabi-cha (senere kendt som den japanske teceremoni).

Det faktum at de militære chefer i Iga-provinsen (den vestlige del af nutidens Mie-præfektur) også var temestre, kan have haft en stærk indflydelse på håndværkets udvikling.

I Edo-perioden (1603-1868) faldt Iga-yaki midlertidigt ud af kurs på grund af skiftende trends i teceremonien. Men i det 18. århundrede inviterede man keramikere fra Kyoto og Seto til at producere hverdagsting hvilket udviklede produktionen fra primært teceremonigenstande til en bredere vifte af produkter som lergryder, yukihira (glaserede fajancepander med håndtag) og andet service.

Kendetegn

Det særlige ved Iga-ler er dets exceptionelle varmebestandighed hvilket skyldes at området engang var en del af Biwa-søens leje. Leret indeholder mange forstenede mikroorganismer som giver keramikken dens porøse struktur og fremragende evne til at holde på varme.

Produkter

I dag produceres både traditionelle teceremonigenstande (teskåle, vandbeholdere, røgelsesbeholdere) og moderne brugskeramik, især donabe-lergryder der er højt værdsat af professionelle kokke.

---

---

Se video (engelske undertekster)

---

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Inuyama-yaki (Inuyama, Aichi-præfekturet)

Kendetegn

Keramikken er kendt for sine røde og grønne farver samt naturmotiver.

Produkter

Der produceres i dag stadig Inuyama keramik, men i mindre målestok.

---

Koito-yaki (Takayama, Gifu-præfekturet)

Koito-yaki stammer fra byen Takayama i De Japanske Alper. Keramikken kendetegnes ved brugen af to forskellige typer ler og en speciel Ao-Irabo-glasur i nuancerne blå, brun og uguisu (en lys, olivengrøn farve).

Historie

Produktionen af Koito-yaki begyndte i 1620’erne, da den lokale lensherre Shigeyori Kanamori inviterede en håndværker fra Kyoto til at lære sin bror at producere keramik af høj kvalitet til teceremonier.

Fremstilling

For at lave Koito-yaki skal leret først støbes, tørres og brændes, før Irabo-glasuren påføres. Glasuren består typisk af tre farver: blå, brun og uguisu (en lys olivengrøn farve) som blandes sammen til en ønsket farve og giver keramikken en flot overflade.

Produkter

Der produceres en bred vifte af Koito-yaki-produkter som service, fade, vaser, ting til teceremonier og andet traditionelt keramik.

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Kutani-yaki (Ishikawa-præfekturet)

Kutani-yaki er keramik produceret i byerne Kanazawa, Komatsu, Kaga og Nomi i Ishikawa-præfekturet. Den er berømt for kraftige farver dekoreret i en tyk overglasur med emaljefarver. De primære farver er rød, gul, grøn, lilla og mørkeblå, og motiverne omfatter fugle, blomster og geometriske mønstre.

Historie

Kutani-yaki har været kendt siden 1650’erne. Lensherren over Kaga-domænet, Maeda Toshiharu (1618-1660), var en kendt temester og elev af Kobori Enshū. Han sørgede for at Gotō Saijirō, der var en del af Maeda-klanen, blev sendt til byen Arita for at lære at producere porcelæn. Gotō Saijirō overtog teknikkerne og byggede en ovn i Kutani som siges at være begyndelsen på Kutani-yaki.

Produktionen af keramikken stod stille i en periode mellem ca. 1730 og 1810. Hvorfor hersker der noget usikkerhed om. Man skelner derfor nu mellem Ko-Kutani (gammel Kutani fra 1650’erne frem til ca. 1730) og Saikō-Kutani fra det 19. århundrede og frem.

Produkter

Det er især forskelligt service der produceres i dag.

---

---

Se video (engelske undertekster)

---

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Matsushiro-yaki (Matsuhiro, Nagano-præfekturet)

Matsushiro-yaki er en traditionel keramiktype fra Matsushiro-distriktet i Nagano by med en historie på over 200 år der går tilbage til midten af Edo-perioden. Keramikken kendes på sine enkle former og de karakteristiske glasurer i blå og grønne nuancer.

Fremstilling

De smukke farvetoner fremstilles af naturlige materialer som jernholdigt ler samt glasurer baseret på træaske og metaller som kobber. Farvetonerne opstår gennem en særlig brændingsteknik hvor glasurens sammensætning reagerer kemisk med lerets indhold og danner et levende farvespil på overfladen.

Historie

Produktionen af Matsushiro-yaki var oprindelig tæt knyttet til det lokale samuraistyre, som opmuntrede til keramisk fremstilling i området for at undgå transportskader på varer, der tidligere blev sendt til Nagano.

Produkter

Matsushiro-yaki har traditionelt været brugskeramik – især kopper og andre genstande til hverdagsbrug – og fremstilles oftest i hånddrejede processer med stor vægt på kvalitet og håndværksmæssig præcision.

Besøg

I dag findes der stadig enkelte aktive værksteder og ovne i Matsushiro hvor besøgende kan opleve den traditionelle produktion og deltage i undervisning i keramik – både for begyndere og mere erfarne.

Yderligere oplysninger

---

Mino-yaki (Tajimi, Toki, Mizunami, Kani, Gifu-præfekturet)

Mino-yaki er keramik fra Mino-området i Gifu-præfekturet, især byerne Tajimi, Toki, Mizunami og Kani. Området fik sit store gennembrud i Momoyama-perioden (1573–1603) hvor værkstederne udviklede flere stilarter der stadig præger japansk keramik i dag.

Historie og anvendelse

Mino-yaki blev i høj grad brugt til teceremonien og til service, men traditionen har altid haft blik for brugsting der kan være en del af hverdagen. I dag forbindes Mino-yaki ofte med skåle, kopper, tallerkener og kander til daglig brug, men det er netop spændvidden der gør området særligt.

Kendetegn

Du kan finde alt fra helt enkle former med bløde glasurer til mere dristige udtryk med tydelige penselspor, asymmetri og markante farver. Når man taler om Mino-yaki som klassisk tradition, nævnes især Kiseto (gul Seto), Setoguro (sort Seto), Shino og Oribe.

Kiseto – gul Seto

Kiseto (gul Seto) er en Mino-stil der kendes på sin lyse, gultonede glasur, ofte beskrevet som mildt gylden eller sart gul. Stilen opstod i Mino-området i sen Muromachi-tid og blev forfinet omkring Momoyama-perioden. Kiseto forbindes med en sans for det dæmpede og elegante hvor farven får lov til at spille hovedrollen, mens formen holdes enkel, ofte med den let uregelmæssighed som passer godt til teceremoniens æstetik.

Mange Kiseto-genstande har fine udskæringer eller diskrete dekorationer, og nogle eksempler viser også små farvespil i glasuren der kan give overfladen liv uden at virke prangende. Som type står Kiseto godt som modvægt til de mere dramatiske udtryk i Oribe.

Setoguro – sort Seto

Setoguro (sort Seto) er især kendt for teskåle med en dyb, sort glasur der kan virke både tæt og levende på samme tid. Det særlige ved Setoguro er ikke kun farven, men også den teknik der kan ligge bag: en metode hvor emnet tages ud af den varme ovn og køles hurtigt hvilket giver glasuren sit karakteristiske sorte udtryk.

Netop den hurtige afslutning på brændingen giver Setoguro et udtryk der føles umiddelbart og intenst. Hvis Kiseto ofte opleves mild og varm, er Setoguro dens mørke, kraftfulde modstykke.

Shino-yaki – mælkehvid glasur

Shino-yaki er stentøj der fremstilles siden slutningen af 1500-tallet og især forbindes med en tyk, mælkehvid feldspatglasur. Shino bruges næsten udelukkende i sammenhænge omkring teceremonien hvor overfladen er en del af oplevelsen. Et særkende er de små, bittesmå huller i glasuren som mange temestre værdsætter fordi de giver materialet karakter og dybde.

Varianter

Inden for Shino findes flere varianter. Eshino-yaki kendes på dekorationer med underglasur-jernmønstre, mens Nezumishino opstår ved at lægge en jernbelægning over hele overfladen, arbejde mønstre frem med pensel og derefter brænde med feldspatglasur, så udtrykket får en musegrå tone.

Oribe-yaki – grøn glasur

Oribe-yaki (織部焼) er en Mino-keramiktype der har været fremstillet siden Azuchi-Momoyama-perioden omkring 1600-tallet. Den er opkaldt efter teceremonimesteren Furuta Oribe (1544–1615) som var med til at forme smag og retning i perioden.

Kendetegn

Oribe-yaki fremstår ofte med en dyb grøn kobberbaseret glasur, men kan også forekomme i sorte, lysegrønne og røde varianter. Stilen repræsenterer en markant afvigelse fra den traditionelle wabi-æstetik ved at bruge mere farverige og dristige designs, nogle gange inspireret af keramikkunst importeret fra Sydkina under Namban-handelen.

Varianter

Produktionen foregår primært i byen Toki i Gifu og omfatter flere undertyper som E-Oribe (jernmønstre under glasur), Kuro-Oribe (mørkegrøn/sort glasur), Ao-Oribe (lys grøn glasur) og Aka-Oribe (indridsede mønstre med glasur).

Anvendelse

Oribe-yaki er højt værdsat for sin kunstneriske frihed og æstetiske variation og bruges fortsat til blandt andet tekopper og andre dagligdags og ceremonielle genstande.

---

---

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info – Mino-yaki

Links til videre læsning om Shino-yaki

Links til videre læsning om Oribe-yaki

---

Ofukei-yaki eller Ofuke-yaki (Nagoya, Aichi-præfekturet)

Keramik der blev produceret i Nagoya by i første omgang ved Nagoya borg. Produktionen startede omkring 1670 og sluttede da Meiji-perioden begyndte. Teskåle og tebeholdere er Ofukei især kendt for.

Yderligere oplysninger

---

Shibukusa-yaki (Takayama, Gifu-præfekturet)

Shibukusa-yaki er en traditionel, håndlavet og håndmalet keramik- og porcelænstype fra Takayama i Gifu-præfekturet. Traditionen går tilbage til slutningen af Edo-perioden (omkring midten af 1800-tallet) hvor produktionen begyndte i 1841 som et initiativ fra den lokale magistrat der ønskede at fremme en ny, lokal industri under Edo-shogunatet.

Kendetegn

Shibukusa-yaki blev udviklet med inspiration fra andre berømte keramikcentre som Kutani, Arita, Kyoto, Seto og Mino, men adskiller sig ved sin karakteristiske stil med en rig, hvid glasur som grundlag. Den fremstilles i flere teknikker, herunder underglasurblåt (sometsuke), rødmalet aka-e, celadon og hvidt porcelæn.

Fremstilling

Produktionen foregår stadig i de oprindelige værksteder, hvor hvert stykke formes og males i hånden efter traditionelle metoder hvilket giver en unik karakter og høj håndværksmæssig kvalitet. Shibukusa-yaki er i dag officielt anerkendt som en lokal kunsthåndværkstradition i Gifu-præfekturet.

Produkter

Typiske produkter omfatter traditionelt spisestel og tekeramik dekoreret med fine, håndmalede motiver som krysantemum. Shibukusa-yaki betragtes som fornemme gaver og symboler på godt håndværk og æstetik.
Traditionen føres videre af nutidige pottemagere der både bevarer de klassiske teknikker og fortsætter med at udvikle og forny stilen.

Yderligere oplysninger

---

Suzu-yaki (Suzu og Noto, Noto-halvøen, Ishikawa-præfekturet)

Suzu-yaki (珠洲焼) er en traditionel japansk stentøjstype fra byerne Suzu og Noto på Noto-halvøen i Ishikawa-præfekturet. Keramikken kendetegnes ved sin sorte til grå, uglaserede overflade der opnås gennem reduktionsbrænding – en brænding med lavt iltniveau hvor det lokale jernholdige ler giver keramikken dens særlige farve.

Historie

Produktionen opstod i det 12. århundrede og nåede sit højdepunkt i middelalderen, men forsvandt stort set i løbet af 1500- og 1600-tallet. Siden 1970’erne har traditionen dog oplevet en genopblomstring.

Kendetegn

Suzu-yaki er især kendt for sine enkle og funktionelle former og blev oprindeligt brugt til hverdagsgenstande som krukker, kander og mortere. Det naturlige askefald fra fyringen skaber varierende teksturer og subtile farvenuancer på overfladen.

Fremstilling

Moderne Suzu-yaki fremstilles stadig efter de gamle teknikker – ofte i lange, tunnelagtige ovne bygget på bjergskråninger – og uden brug af glasur.

Yderligere oplysninger

---

---

Banko-yaki (Yokkaichi, Mie-præfekturet)

Banko-yaki er en traditionel japansk keramikstil fra byen Yokkaichi i Mie-præfekturet med rødder omkring 300 år tilbage til midten af 1700-tallet. Den blev grundlagt af købmanden Rozan Nunami som fremstillede teudstyr mærket med ordene “Banko fueki” – “evigt uforanderligt liv” – som et symbol på keramikkens holdbarhed og tidløse kvalitet.

Kendetegn

Banko-yaki er især kendt for sin fremragende varmebestandighed der opnås gennem en særlig lerblanding med omkring 40 % petalit – et lithiumholdigt mineral som gør keramikken modstandsdygtig over for direkte ild og pludselige temperaturændringer.
Det anvendte ler, særligt den jernholdige såkaldte “lilla ler” (shidei), giver Banko-yaki sin karakteristiske varme, rødbrune til violette farvetone. Farven fremkommer ved højtemperaturbrænding under reduktion hvor iltniveauet er lavt.

Produkter

Produktionen omfatter typisk tekander, donabe (japanske lergryder) og service til daglig brug hvor traditionelt håndværk kombineres med moderne funktionalitet. Keramikken værdsættes både for sine praktiske egenskaber og sin æstetiske skønhed og forbindes ofte med teceremonier og japansk madkultur.

I dag er Yokkaichi fortsat centrum for Banko-yaki-produktionen. Over hundrede værksteder og virksomheder viderefører håndværkstraditionen, samtidig med at de fornyer design og produktionsteknikker.

Yderligere oplysninger

---