22. august 2022

Chūbu region (Ishikawa, Fukui, Toyama, Aichi, Yamanashi, Nagano, Niigata, Shizuoka, Mie præfekturer)

Oversigt over de vigtigste keramiktyper der produceres/blev produceret i Chūbu-regionen i Japan.


Akazu-yaki eller Akatsu yaki (fra Aichi præf.)

Type af keramik der har været produceret i over 1000 år i Akatsu-området i Seto nær Nagoya. Der bruges bestemte dekorationsteknikker som f.eks. parallelle linier og syv forskellige glasurer: aske, jern, Ko-Seto, Ki-Seto, Shino, Oribe og Ofuke. Det er især tallerkner, kopper og tilbehør til teceremoni og ikebana som Akazu er kendt for. .

Links til videre læsning

Akatsu ware fra Kogei traditional crafts of Japan


Hōraku-yaki eller Toyoraku yaki (Nagoya, Aichi præf.)

Keramikværksted der blev grundlagt af Rikei Katō (1708–1796) i Nagoya-området i den senere del af Edo-perioden. Værkstedet fortsatte dets produktion frem til 1915 hvor dets sidste leder døde.

Links til videre læsning

Wikipedias artikel


Iga yaki (Mie præf.)

Iga-yaki er en keramtiktype fremstillet i og omkring byen Iga i Mie præfekturet med brug af lokalt ler. Det er en asymmetrisk keramik med en livlig glasur og tydelige sodmærker. Produktionen af ​​Iga-yaki startede for alvor i Muromachi-perioden (1336-1573) med en keramiker kendt som Jiro Dayu. Han betragtes nu som grundlæggeren af ​​Iga-yakis karakteristiske stil. I løbet af Azuchi-Momoyama-perioden (1573-1603) med opblomstringen af ​​wabi-cha (senere kendt som den japanske teceremoni) voksede populariteten af Iga-yaki. Det faktum, at de militære chefer i Iga-provinsen (den vestlige del af nutidens Mie-præfektur) også var temestre, kan også have haft en stærk indflydelse på udviklingen af ​​håndværket.

På grund af skiftende trends og forskellige stilarter inden for teceremonien i løbet af Edo-perioden var Iga-yaki ikke længere i så høj kurs. Men i det 18. århundrede blev keramikere fra Kyoto og fra områder som Seto i det nordlige Aichi-præfektur inviteret til Iga for at producere hverdagsting. Det var fra omkring dette tidspunkt, at Iga-yaki begyndte at udvikle sig fra en begrænset produktion af keramik til teceremonier til en bredere vifte af produkter såsom lergryder, yukihira (glaserede fajancepander med håndtag) og andet service.

Links til videre læsning

Iga ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
Iga ware fra Kogei traditional crafts of Japan
Iga ware fra Iga turistinformation
Iga Traditional Ware Museum (på japansk)
Wikipedias artikel


Inuyama-yaki (fra Inuyama by, Aichi præf.)

I Edo-perioden var der to steder med ovne der producerede Inuyama-yaki: I byen Imai og Maruyama ved Inuyama borg. Ovnen i Imai var kun i brug i nogle årtier i 1700-tallet, mens Maruyama begyndte i starten af 1800-tallet. Der produceres i dag stadig Inuyama keramik men i mindre målestok. Keramikken er kendt for sine røde og grønne farver og naturmotiver.

Links til videre læsning

Inuyamayaki.com (på japansk)
Ozeki Sakujuro Toen – keramiker med værksted i Inuyama


Koito-yaki (fra Takayama, Gifu præf.)

Koito-yaki stammer fra byen Takayama i De Japanske Alper. Der bruges to forskellige typer ler og en speciel Ao-Irabo-glasur. Produktionen af Koito-yaki begyndte i 1620’erne, da den lokale lensherre Shigeyori Kanamori, inviterede en håndværker fra Kyoto til at lære sin bror, hvordan man producerede keramik af høj kvalitet til teceremonier. For at lave Koito-yaki skal leret først støbes, tørres og brændes, før Irabo-glasuren påføres. Glasuren består typisk af tre farver: blå, brun og uguisu (en lys, olivengrøn farve). Disse farver blandes sammen til en ønsket farve og giver keramikken en flot overflade. Der produceres en bred vifte af Koito-yaki-produkter som f.eks. service, fade, vaser, ting til teceremonier og andet traditionelt keramik.

Links til videre læsning

Koito yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
Koito pottery butik i Takayama (på japansk)


Kutani-yaki (Ishikawa præf.)

Kutani-yaki er keramik produceret i byerne Kanazawa, Komatsu, Kaga og Nomi i Ishikawa-præfekturet. Den er berømt for kraftige farver dekoreret i en tyk overglasur med emaljefarver. De primære farver er rød, gul, grøn, lilla og mørkeblå. Motiverne kan være fugle, blomster, geometriske mønstre mm. Det er især forskelligt service der produceres.

Kutani-yaki har været kendt siden 1650’erne. Lensherren over Kaga-domænet, Maeda Toshiharu (1618-1660) var en kendt temester og elev af Kobori Enshū. Han sørgede for at Gotō Saijirō der var en del af Maeda-klanen blev sendt til byen Arita for at lære at producere porcelæn. Han overtog dens teknikker og byggede en ovn i Kutani, som siges at være begyndelsen på Kutani-yaki.

Produktionen af keramikken stod stille i en periode ca. mellem 1730 og 1810. Hvorfor hersker der noget usikkerhed om. Man skelner derfor nu mellem Ko-Kutani (gammel Kutani fra 1650’erne frem til ca. 1730) og Saikō-Kutani fra det 19. århundrede og frem.

Links til videre læsning

Kutani ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
Kutani ware fra Kogei traditional crafts of Japan
Kutani Ware fra Japan Pottery Net
The Kutani Ceramic Web Site
Kutani ware fra Britanica.com
Wikipedias artikel
Kutaniyaki Art Museum


Matsushiro-yaki (fra Matsuhiro forstad til Nagano, Nagano præf.)

Simpel keramik med blå/grøn glasur.

Links til videre læsning

Matsushiro pottery (PDF)


Mino-yaki (Tajimi, Toki, Mizunami og Kani byer, Gifu præf.)

I løbet af Momoyama-perioden (1573-1603) producerede Mino en lang række forskellige typer af keramik som Kiseto (gul seto), Setoguro (sort seto), Shino (se nedenfor) og Oribe keramik især til brug i teceremonien og til service. Mino producerer nu keramik til alle typer af formål men især service til dagligdags brug.

Links til videre læsning

Mino ware fra Kogei traditional crafts of Japan
Mino wares fra e-yakimono.net
Mino ware fra Japan Pottery Net
Mino Ware Tradition Industrial Hall udstillingssted mm.
Mino ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture


Ofukei-yaki eller Ofuke-yaki (Nagoya by, Aichi præf.)

Keramik der blev produceret i Nagoya by i første omgang ved Nagoya borg. Produktionen startede omkring 1670 og sluttede da Meiji-perioden begyndte. Teskåle og tebeholdere er Ofukei især kendt for.

Links til videre læsning

Wikipedias artikel


Oribe-yaki (Mino området, Gifu præf.)

Keramiktype der opstod omkring 1605 kendt for sine blå og grønne glasurer. Oribe-yaki er opkaldt efter Furuta Oribe som var elev af den store temester Sen Rikyū som var med til at udvikle den.

Links til videre læsning

Oribe fra Savory Japan
Wikipedias artikel
Turning point : Oribe and the arts of sixteenth-century Japan – udstillingskatalog (PDF) fra Metropolitan Museum

sakeflaske oribe
Sakeflaske, begyndelsen af det 17. årh. Metropolitan Museum of Art

Shibukusa-yaki (fra Takayama, Gifu præf.)

Links til videre læsning

Shibukusa yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
Hida pottery / shibukusa ware fra Japan House Los Angeles


Shino-yaki (Gifu præf.)

Stentøj produceret siden slutningen af det 16. århundrede med en tyk mælkehvid feltspatglasur der næsten udelukkende bruges til den japanske teceremoni. Et karakteristisk træk ved shino yaki er de bittesmå huller der er i overfladen som temestre værdsætter. Shino yaki har flere forskellige stilarter under sig.

Links til videre læsning

Shino fra Savory Japan
Shino ware – fra Britannica.com
Wikipedias artikel


Suzu-yaki (fra byerne Suzu og Noto, Noto halvøen, Ishikawa præf.)

Uglaseret stentøj, ofte i grålige toner der har været produceret siden det 12. århundrede med lange afbrydelser.

Links til videre læsning

Suzu ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture

suzu_yaki
Krukke. 12. årh. Tokyo Nationalmuseum. Cop. ColBase