Kyūshū-regionen i det sydlige Japan omfatter præfekturerne Fukuoka, Saga, Nagasaki, Kumamoto, Oita, Miyazaki og Kagoshima. På Hanafubuki behandles Okinawa i samme regionsafsnit, selvom Okinawa geografisk normalt regnes som en selvstændig region. Regionen er berømt som fødested for japansk porcelæn og har en rig keramisk tradition med mange betydningsfulde keramiktyper.
Læs også Hanafubuki.dks artikel om Japans seks gamle keramikskoler.Arita-yaki, historisk også kendt som Imari-yaki (fra Arita, Saga-præfekturet)
Arita-yaki er japansk porcelæn der har været produceret siden begyndelsen af det 17. århundrede i Arita by, Saga-præfekturet. Arita er stedet hvor man i begyndelsen af 1600-tallet fandt store forekomster af porcelænssten, som gjorde en omfattende japansk porcelænsproduktion mulig.
Historie
Ifølge den lokale tradition fandt den koreanske keramiker Kanagae Sanbei, også kendt som Yi Sam-pyeong, omkring 1616 porcelænssten ved Izumiyama i Arita, og der blev herefter brændt Japans første porcelæn. Fra midten af 1600-tallet eksporterede det hollandske Ostindiske Kompagni store mængder Arita-porcelæn til Europa hvor det blev meget værdsat af kongelige og adel.
Keramikken kendes også under navnet Imari-yaki, da det er navnet på den nærliggende havn hvorfra porcelænet blev sendt ud i verden.
Kendetegn
Arita-yaki kendes for sit hvide, delvist transparente porcelæn med karakteristiske blå underglasur-dekorationer (sometsuke) og farverige overglasur-dekorationer. Klassiske stilarter inkluderer forskellige former for Ko-Imari, hvor især den overdådige Kinrande-stil kombinerer koboltblåt under glasuren med røde og gyldne overglasurdekorationer og Kakiemon-stilen.
Produkter
Der produceres især service som tallerkener, skåle og kopper, samt vaser og dekorative genstande. Brands som 1616 / arita japan og Arita Porcelain Lab arbejder med moderne design på baggrund af den historiske porcelænstradition i Arita.
Læs mere om Arita-yaki
- Arita and Imari Travel Guide – fra Japan Guide
- Arita ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
- Arita porcelain in the Meiji area onlineudstilling fra Google Arts and Culture
- The mark of beauty: Arita ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
- Imari Arita yaki fra JNTO Japans nationale turistbureau
- Imari ware/Arita ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Imari/Arita ware fra Japan Traditional Crafts Aoyama Square
- Imari ware fra Britannica.com
- Wikipedias artikel
Sightseeing og shopping
Kyushu Ceramic Museum
Omfattende museum om keramik fra hele Kyushu med særlig fokus på Arita-yaki. Indeholder Mr. and Mrs. Shibata-samlingen, der systematisk viser Arita-keramik fra start til slutning af Edo-perioden.
Arita Ceramic Museum
Lille museum i et gammelt lagerhus fra 1874 med vigtige udstillinger af historisk Arita-porcelæn.
Tozan-helligdommen (Sueyama-helligdommen)
Helligdom med særlig tilknytning til Aritas porcelænsindustri. Her æres blandt andre Kanagae Sanbei, også kendt som Yi Sam-pyeong, som Arita-porcelænets grundlægger. Her er både torii-port, statuer og en lanterne lavet i porcelæn.
Arita Porcelain Park
Temapark med en kopi af Zwinger Paladset fra Dresden.
Okawachiyama-landsbyen (Imari)
Malerisk landsby i bjergene mellem Arita og Imari.
Her ligger flere gallerier, værksteder og butikker der sælger porcelæn.
Arita Ceramics Fair
Afholdes årligt 29. april – 5. maj (Golden Week)
Et af Japans største keramikmarkeder med omkring 450 butikker og salgssteder langs cirka tre kilometer mellem Kami-Arita Station og Arita Station.
Hasami-yaki (fra Hasami, Nagasaki-præfekturet)
Hasami-yaki kan spores tilbage over 400 år til 1599 hvor tre ovne med flere kamre (renboshiki-noborigama) blev installeret i byen Hasami i Nagasaki-præfekturet. Dette markerede begyndelsen på områdets keramikindustri.
Historie
Oprindeligt producerede Hasami keramik med høj glans (yuyaku-toki), men skiftede senere fokus til celadon-porcelæn (seiji) og blå-hvidt sometsuke porcelæn. Traditionelt fokuserede Hasami på forskelligt hverdagsservice til overkommelig pris, herunder den tykke og holdbare kurawanka-skål og kompura-flasker til sojasauce og sake. De to typer havde vidt forskellige markeder: kurawanka-skålene blev masseproduceret som billigt og robust hverdagsservice til det japanske marked, mens compra-flaskerne blev fremstillet som beholdere til sojasauce og sake der blev eksporteret fra Nagasaki til blandt andet Nederlandene og Sydøstasien.
Kendetegn og produkter
Hasami-yaki kendes for sit hvide porcelæn med blå dekorationer og karakteristiske celadon-glasur i grønblå nuancer.
Primært service til daglig brug – kopper, tallerkener, skåle.
Læs mere om Hasami-yaki
- Wikipedias artikel
- Hasami ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Hasami yaki (porcelain) fra Japan Traditional Crafts Aoyama Square
- Hasami yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
Karatsu-yaki (fra Karatsu, Saga-præfekturet)
Karatsu-yaki er en af Kyushus ældste og historisk mest indflydelsesrige keramiktraditioner og har været kendt siden 1500-tallet.
Historie
Karatsu-yaki opstod omkring 1580-1592 og blev særligt værdsat i Azuchi-Momoyama-perioden (1573-1600) som service til teceremonien. I Edo-perioden blev antallet af ovne reduceret, og i Meiji-perioden var traditionen næsten forsvundet, indtil Muan Nakazato (1895-1985), en Living National Treasure, genoplivede håndværket.
Kendetegn
Karatsu-yaki fremstilles af forskellige lokale lertyper, ofte med en grov og levende struktur. Variationerne i ler, glasur og brænding er en vigtig del af traditionens mange udtryk. Karatsu-yaki kendetegnes ved at bevare følelsen af leret på en ukompliceret måde uden at se for grov ud. Keramikken passer godt til wabi-sabi-æstetikken. Hovedkategorier inkluderer: Ekaratsu (malet Karatsu), Madarakaratsu (broget Karatsu) og Chosen-Karatsu (koreansk Karatsu med sort jernglasur og hvid askeglasur).
Produkter
Forskellige dekorative genstande, vaser og især teceremoniservice.
Læs mere om Karatsu-yaki
- About Karatsu ware fra Karatsu Tourist Association
- Karatsu ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Karatsu area potteries med bl.a. adgang til kort over de forskellige keramikere
- Karatsu ware fra Britannica.com
- Karatsu yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
Sightseeing og shopping
Karatsu-borgen
Slottet indeholder museum om Karatsu-keramik og byens historie. Fra toppen er der udsigt over bugten og byen.
GALLERY唐重
Kōda-yaki eller Yatsushiro-yaki (Yatsushiro, Kumamoto-præfekturet)
Kōda-yaki, også kendt som Yatsushiro-yaki, er en fornem keramiktype fra Yatsushiro i Kumamoto-præfekturet. Med en 400-årig historie er den især berømt for sin sofistikerede indlægningsteknik og sin tætte tilknytning til de magtfulde Hosokawa-samuraiklaner.
Historie
Produktionen startede omkring 1632, da krigsherren og temesteren Hosokawa Tadaoki, også kendt som Hosokawa Sansai, inviterede den koreanske pottemager Sonkai (senere kendt under det japanske navn Agano Kizō) til at producere keramik til klanen.
Sonkai flyttede sammen med pottemagere fra Agano-værkstederne i Buzen-provinsen til Higo (det nuværende Kumamoto) og etablerede den første ovn i Naragi i Kōda-området. I 1658 blev ovnen flyttet til Hirayama mod syd hvor produktionen fortsatte gennem hele Edo-perioden som en officiel “klan-ovn” (Goyō-gama). Hirayama Kiln Site, som rummer resterne af en imponerende ovn med otte kamre, er i dag udpeget som historisk område af Kumamoto-præfekturet.
Kendetegn
Det mest karakteristiske ved Kōda-yaki er den unikke zōgan-teknik (indlægning). Mønstre indgraveres eller stemples i det fugtige ler. Derefter udfyldes fordybningerne med ler i en kontrastfarve — hvidt ler for lyse mønstre og jernholdigt ler for sorte detaljer. Herefter glattes overfladen, og emnet brændes med en gennemsigtig glasur.
Stilen er stærkt influeret af koreansk Goryeo-keramik og Buncheong-stentøj. Den har ofte en smuk, gråblå eller blågrøn tone med fine krakeleringer. Blandt de historiske motiver findes blandt andet traner og skyer.
Produkter
Da Kōda-yaki oprindeligt var luksusvarer produceret eksklusivt til Hosokawa-klanen, bar produkterne præg af ekstrem høj kvalitet. De blev ofte brugt som officielle gaver til Shogunen og hans udsendinge. I dag producerer de aktive værksteder både fornemt udstyr til teceremonien og moderne brugskunst som kopper, tallerkener og vaser der stadig bærer de klassiske indlægningsmønstre.
Læs mere om Kōda-yaki
- Yatsushiro Ware / Kōda Ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
Sightseeing og shopping
Yatsushiro Municipal Museum (Mirai no Mori Museum)
Museet rummer en enestående permanent samling af historisk Yatsushiro- og Kōda-yaki. Selve museumsbygningen er tegnet af arkitekten Toyo Ito, og museet ligger lige over for ruinerne af Yatsushiro-borgen.
Bemærk: museet er midlertidigt lukket, og genåbningsdato er ikke offentliggjort. Kontrollér den officielle hjemmeside før et planlagt besøg.
Shohinken (villa og have)
Beliggende ved siden af museet. Shohinken er en historisk villa og have anlagt i 1688 af Matsui Naoyuki, der var slotsforvalter i Yatsushiro, til hans mor Suhoin.
Agano-gama
En historisk ovn der fører Sonkais arv videre i direkte linje, nu i tolvte generation.
Kōda-yaki Ryūgen Gama
Et moderne værksted ledet af mesteren Shin Egami, der mestrer den svære zōgan-teknik.
Shodai-yaki (Arao, Tamana og Nankan, Kumamoto-præfekturet)
Shodai-yaki er en selvstændig keramiktradition fra det nordlige Kumamoto ved foden af Shodai-bjerget. Den bør ikke forveksles med Kōda-yaki fra Yatsushiro, selvom de to traditioner begge kom til Higo med Hosokawa-familien.
Historie
Traditionen føres tilbage til 1632, da pottemagerne Hinnokoji Genshichi og Katsuragi Hachizaemon flyttede fra Buzen til Higo sammen med Hosokawa-familien og etablerede ovne ved Shodai-bjerget. Shodai-yaki blev nationalt udpeget som traditionelt håndværk i 2003.
Kendetegn og produkter
Shodai-yaki bruger jernholdigt lokalt ler og glasurer baseret på blandt andet halm- og træaske. Traditionen er kendt for et kraftfuldt, rustikt formsprog, hvor den flydende askeglasur løber ned over den mørke skærv. Der fremstilles især brugskeramik: skåle, fade, krukker og teudstyr.
Læs mere om Shodai-yaki
- Shodai yaki fra Japan Traditional Crafts Aoyama Square
- Shodai ware fra Kogei traditional crafts of Japan
Koishiwara-yaki (fra Toho, Fukuoka-præfekturet)
Koishiwara-yaki er en keramiktype der har eksisteret siden det 17. århundrede. Hovedproduktionen finder sted i byen Toho i Fukuoka-præfekturet.
Kendetegn og produkter
Keramikken er kendt for sin karakteristiske tobikanna-teknikken. Det er primært brugskunst med dekorative mønstre skabt ved at anvende forskellige redskaber under drejningen.
Mest brugskunst som skåle, tallerkener, fade og tekopper.
Læs mere om Koishiwara-yaki
- Koishiwara ware fra Japan Pottery Net
- Koishiwara ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Koishiwara pottery moderne koishiwara keramik til salg
- Koishiwara ware fra Acros Fukuoka med lille video
Onta-yaki (fra Motoemachi, Hita, Oita-præfekturet)
Onta-yakis grundlæggelse dateres traditionelt til 1705, da keramiske teknikker fra Koishiwara blev overført til den afsidesliggende Sarayama-bebyggelse. Nyere forskning har dog foreslået at den egentlige etablering kan have fundet sted i perioden 1716-1735.
Onta-yaki er håndlavet keramik med en usædvanlig stor del af de traditionelle manuelle og vanddrevne arbejdsprocesser bevaret, blandt andet de karakteristiske vanddrevne karausu-stampe der knuser leret. Traditionen blev udpeget som vigtig immateriel kulturarv i 1995, og der anvendes ofte tobikanna-teknikken.
Kendetegn og produkter
Ligesom Koishiwara-yaki kendetegnes Onta-yaki ved dekorative mønstre skabt ved traditionelle håndværksteknikker. Området er kendt for at bevare gamle produktionsmetoder.
Service som skåle, tallerkener, tekopper og teskåle produceres i Onta-yaki.
Læs mere om Onta-yaki
- Onta ware fra Japan Experience
- Onta yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
Sightseeing og shopping
Onta Ceramics Museum
Udstiller Onta-yaki.
Satsuma-yaki og Naeshirogawa-yaki (fra Miyama, Higashiichiki-cho, Hioki, Kagoshima-præfekturet)
Satsuma-yaki er en form for keramik der stammer fra det der nu er en del af Kagoshima-præfekturet i den sydlige del af Kyushu. Det menes at være blevet skabt omkring 1598.
Historie
På det tidspunkt bragte lensherren for Satsuma-domænet, Shimazu Yoshihiro, en gruppe dygtige keramikere med sig tilbage til Japan, da han vendte tilbage fra en militærkampagne i Korea. Håndværket spredte sig til forskellige dele af regionen.
Kendetegn
Satsuma-yaki opdeles traditionelt i to hovedkategorier. Shiro-Satsuma, hvidt Satsuma, er lyst og raffineret lertøj med en lys eller svagt gullig krakeleret glasur, historisk tæt knyttet til eliten og ofte rigt dekoreret med overglasurmaling og guld. Kuro-Satsuma, sort Satsuma, er mørkere og mere robust keramik med forskellige mørke eller farvede glasurer, fremstillet til daglig brug.
Varianter
Forskellige skoler eller stilarter eksisterer nu under det der kaldes Satsuma-yaki: “Tateno-stilen”, “Ryumonji-stilen”, “Naeshirogawa-stilen”, “Nishimochida-stilen” og “Hirasa-stilen.” Hver stil er baseret i forskellige regioner og har et særskilt udseende.
Se video (engelske undertekster)
Læs mere om Satsuma-yaki
- Wikipedias artikel
- Satsuma ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Satsuma yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
- Satsuma yaki (ceramics) fra Japan Traditional Crafts Aoyama Square
Takatori-yaki (Fukuoka-præfekturet)
Takatori-yaki blev grundlagt i 1609 af den koreanske pottemager Hachizan under Kuroda Nagamasas beskyttelse. Den første ovn lå ved foden af Takatori-bjerget, og i 1614 blev den flyttet til Uchigaso i det nuværende Nogata. Senere flyttede traditionen igen, blandt andet til Iizuka, Koishiwara og Fukuoka.
Kendetegn
Den vigtigste udvikling kom omkring 1630 under indflydelse fra temesteren Kobori Enshū, hvor Takatori blev kendt for en usædvanlig raffineret og tyndvægget tekeramik i den æstetik der kaldes kirei-sabi. Traditionen regnes blandt Enshūs syv ovne og kendes på sine varme jordfarver og enkle, elegante former.
Læs mere om Takatori-yaki
- Takatori ware fra Fukuoka now om historien bag keramikken
- Takatori-yaki infoside
Tsuboya-yaki (Naha, Okinawa-præfekturet)
Tsuboya-yaki er en af Okinawas bedst kendte traditionelle keramiktyper. Gaden Tsuboya Yachimun i hovedbyen Naha er øens keramikcentrum og har været det i mange år – også dengang Okinawa var et selvstændigt kongerige kaldet Ryukyu.
Historie
Okinawansk keramik går tilbage til Ryukyu-kongerigets tid før Okinawa blev indlemmet i Japan. I 1682 samlede Ryukyu-kongerigets regering en stor del af øens keramikproduktion i Tsuboya ved Naha. Tsuboya-distriktet har siden været hjertet i Okinawas keramikindustri.
Kendetegn
På Okinawa-dialekt betyder yachimun keramik. Tsuboya-yaki opdeles traditionelt i to hovedtyper. Arayachi er uglaseret keramik med rødbrun farve, historisk brugt til blandt andet større beholdere til vand og sake. Joyachi er glaseret keramik med dristige og kraftfulde mønstre der afspejler den blandede Ryukyu-kultur fra Japan, Kina og Sydøstasien, og omfatter skåle, tallerkener, flasker og dekorative genstande. Motiverne kan være fisk og planter.
Produkter
Både traditionelt service og dekorative genstande, herunder de berømte shisa, beskyttelsesløverne.
Læs mere om Tsuboya-yaki
- Om Tsuboya Pottery Museum
- Tsuboya ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Visiting Tsuboya Yachimun Street fra Visit Okinawa Japan
Sightseeing og shopping
Tsuboya Pottery Museum
Okinawas eneste keramikmuseum med fokus på Tsuboya-yaki. Permanent udstilling om keramikkens historie fra oldtiden til nutiden. En bevaret Nishi-nu-kama ovn fra museets byggeperiode er udstillet. Videoteater viser gamle optagelser fra Tsuboya og interviews med keramikere.
Bemærk: museet holder planmæssigt lukket fra 1. september 2026 til 31. marts 2027 på grund af renovering. Genåbning er planlagt til 1. april 2027.
Tsuboya Yachimun Street
Ca. 400 meter lang gade belagt med Ryukyu-kalksten. Fyldt med keramikværksteder, butikker og gallerier.
Adgang: 10 minutters gang fra Makishi Station på Yui-monorailen. Gå langs Kokusai-dori indtil Heiwa-dori gaden som fører til Tsuboya.