Kansai-regionen i Japan består af præfekturerne Shiga, Nara, Wakayama, Osaka, Kyoto og Hyogo. Regionen har en rig keramisk tradition der inkluderer nogle af Japans mest betydningsfulde keramiktyper.
To af de seks gamle keramikskoler i Japan findes i Kansai-regionen: Shigaraki-yaki fra Shiga-præfekturet og Tamba-yaki fra Hyogo-præfekturet. Læs mere om Shigaraki og Tamba i Hanafubuki.dks artikel om de seks store keramikskoler i Japan.
Akahada-yaki (fra Nara-præfekturet)
Akahada-yaki (赤膚焼) bliver lavet i Nara og Yamatokoriyama i Nara-præfekturet, et område der har mange arbejdende værksteder. Keramikken kendes på sin cremehvide glasur med et let rødt skær.
Historie
Akahada-yakis oprindelse føres traditionelt tilbage til 1585, da Toyotomi Hidenaga, Hideyoshis yngre bror, overtog borgen i Yamatokoriyama. Ifølge overleveringen lod han en pottemager fra Tokoname etablere en ovn ved Akahada-bjerget i landsbyen Gojo. Efter en periode med tilbagegang blev produktionen genoplivet i slutningen af 1700-tallet under lensherren Yanagisawa Gyōzan, som hentede pottemagere fra Seto og Kyoto. I 1800-tallet fik Akahada-yaki yderligere anseelse gennem Okuda Mokuhaku (1800-1871), hvis virtuose arbejder gjorde keramiktraditionen kendt langt uden for Nara. Akahada-yaki hører til Enshūs syv ovne, de syv keramiske traditioner der forbindes med temesteren Kobori Enshū. I dag findes seks aktive Akahada-yaki-værksteder i Nara og Yamatokoriyama.
Kendetegn og produkter
Akahada-yaki kendetegnes ved sin blødhed og naturlige, varme tekstur. Navnet forbindes med Akahada-området og det jernholdige ler, som efter brændingen kan få en karakteristisk rødlig tone. Den mælkehvide glasur over den varme lertone er et af de velkendte træk ved keramikken.
Der produceres primært tekopper, skåle og andet service til teceremonien, men også vaser og dekorative genstande.
Læs mere om Akahada-yaki
- Akahada ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
Sightseeing og shopping
Akahadayama- Motogama (赤膚山元窯古瀬尭三)
Historisk værksted og ovnanlæg med udstilling og salg. Der tilbydes også keramik- og dekorationsworkshops.
Nara Craft Museum
Museum med permanent udstilling af Nara-håndværk, herunder Akahada-yaki. Butik på stedet.
Kyo-yaki og Kiyomizu-yaki (fra Kyoto-præfekturet)
Kyo-yaki er fællesbetegnelsen for den keramik der produceres i Kyoto. Kyo-yaki er en fællesbetegnelse for en mangfoldig keramisk tradition der udviklede sig i Kyoto omkring overgangen fra 1500- til 1600-tallet. Betegnelsen kan dokumenteres fra 1605, og flere betydningsfulde ovnområder voksede frem i byen i de følgende årtier. Keramikken er kendt for fine mønstre og malede billeder.
Historie
Kyo-yaki spredte sig fra Higashiyama-området i Kyoto i begyndelsen af Edo-perioden, da teceremonien blev populær. Oprindeligt refererede Kiyomizu-yaki specifikt til keramik produceret langs Gojozaka-gaden der fører til Kiyomizu-templet. I dag bruges Kyo-yaki og Kiyomizu-yaki som brede fællesbetegnelser for Kyotos traditionelle keramiske produktion. Kiyomizu-yaki var historisk tættere knyttet til ovnene omkring Kiyomizu og senere Gojozaka.
I begyndelsen af Edo-perioden dukkede højt kvalificerede kunstnere op. Nonomura Ninsei (fra det nuværende Kyoto-præfektur) skabte pragtfuld malet keramik, mens Ogata Kenzan (yngre bror til maleren Ogata Korin) udviklede originale designs i samarbejde med sin bror. Andre mestre inkluderer Aoki Mokubei, Ninnami Dohachi og Eiraku Hōzen.
Kendetegn
Der findes ingen faste mønstre eller teknikker for Kyo-yaki/Kiyomizu-yaki. Det er en fusion af alle teknikker. Keramikken kendetegnes ved sin sofistikerede og delikate æstetik der afspejler Kyotos raffinement. Hver ovn har sine egne unikke traditioner og specialiteter.
Varianter
Kyo-yaki omfatter flere typer, blandt andet Kiyomizu-yaki, Otowa-yaki, Omuro-yaki og Rengetsu-yaki. Raku-yaki behandles nedenfor som en selvstændig tradition.
Læs mere om Kyo-yaki/Kiyomizu-yaki
- Kiyomizu Yaki: Kyo style ceramics, Kiyomizu ware fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
- Kyo-yaki fra Britannica.com
- Kyo-yaki fra Kogei traditional crafts of Japan
- Kyoto ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
- KYO-KIYOMIZU Yaki (Ceramics) fra Japan Traditional Crafts Aoyama Square
- Kyoto ware fra Japan Pottery Net
Raku-yaki — en selvstændig tradition fra Kyoto
Raku-yaki (楽焼) regnes af nogle kilder som en del af Kyotos keramiske historie, mens andre — heriblandt keramikkooperativet i Kyoto — behandler den som en selvstændig tradition der ikke medregnes under Kyo-yaki. Uenigheden siger noget om traditionens særstilling: den er tæt knyttet til én familie og til teceremonien frem for til et geografisk ovnområde.
Raku-yaki er først og fremmest knyttet til teceremonien og især til teskåle, raku chawan, men traditionen omfatter også andet teudstyr samt enkelte kar og brugsgenstande. Keramikken opstod i Kyoto i anden halvdel af 1500-tallet og forbindes især med Chōjirō og temesteren Sen Rikyū. Chōjirō var søn af pottemageren Ameya, som ifølge Raku-familiens egne historiske kilder kom fra Kina. Teknikken havde rødder i kinesisk sancai-keramik, men blev i Kyoto udviklet til den særlige sorte og røde raku-keramik der blev tæt forbundet med wabi-cha.
Fremstilling
Raku drejes ikke, men formes i hænderne hvilket giver plads til små skævheder og en tyk form. I modsætning til almindelige brændingsprocesser, hvor keramikken sættes ind i en kold ovn og langsomt varmes op, sættes raku-yaki ind i en allerede glødende varm ovn.
Efter en brændetid på omkring en time tages emnet ud, mens glasuren stadig næsten er flydende. I den traditionelle japanske proces får keramikken derefter lov til at køle i fri luft.
Japansk raku og vestlig raku er ikke det samme
Den teknik hvor glødende keramik lægges i savsmuld, papir eller andet brændbart materiale for at skabe en reduktionsproces, er en moderne vestlig videreudvikling fra midten af 1900-tallet. Den bør ikke forveksles med Raku-familiens traditionelle fremstillingsmetode, hvor emnet køler i luften.
Læs mere om Raku-yaki
- Wikipedias artikel om raku
- Raku yaki fra e-yakimono.net
- Raku ware fra Britannica.com
Sightseeing og shopping
Kiyomizu-keramik
Det bedste sted at kigge efter porcelæn og keramik er på de forskellige loppemarkeder (fx det ved Toji-templet), i de forskellige stormagasiner, langs Teramachi-dori og de små gader der leder op til Kiyomizu-dera.
Kyoto Ceramic Center
En forening der siden 1953 har arbejdet for udbredelsen af keramik fra Kyoto. I deres butik/galleri er der løbende udstillet et udvalg af lokale kunstneres værker som også kan købes med hjem.
Kiyomizuyaki no Sato Museum
Museum med permanent udstilling af håndlavede keramikstykker fra lokale keramikere. Butik og værksted hvor besøgende kan prøve at lave keramik (forudbestilling påkrævet).
Asahido (朝日堂)
Specialbutik for Kyo-yaki og Kiyomizu-yaki siden over 150 år. Bredt udvalg fra daglige krus til sakesæt og vaser.
Akane (あ花音)
Keramik lavet af lokale kunstnere fra Kyoto. Lille utsuwa-galleri med skiftende udstillinger af keramik og andet kunsthåndværk.
Menami
Tosai (東哉)
Familiedrevet specialforretning der har eksisteret i mere end 100 år. De sælger traditionelt japansk keramik og kunsthåndværk (Kiyomizu-yaki) – testel, spisestel, sakeudstyr og dekorative genstande.
Robert Yellin Yakimono Gallery
Specialbutik og galleri med unik japansk keramik – fra antikke fund til moderne mesterværker af anerkendte kunstnere.
Raku Museum (樂美術館)
Aburanokoji-dori Ichijo sagaru, Kamigyo-ku, Kyoto 602-0923
Museum beliggende ved siden af Raku-familiens hjem og værksted. Samlingen består primært af keramik lavet af successive generationer af Raku-familien over 450 år. Udstillingerne skifter fire gange om året.
Læs Hanafubuki.dks artikel om museet.Kiyomizu-yaki Pottery Festival (Kiyomizuyaki no Sato Matsuri)
Afholdes tredje fredag, lørdag og søndag i oktober hvert år
Sted: Kiyomizuyaki Pottery Complex, Yamashina-ku, Kyoto
Stort keramikmarked . Mulighed for at se keramikdemonstrationer og smage lokale delikatesser. Se festivalens hjemmeside for årets program og aktuelle transportmuligheder.
Zeze-yaki (fra Shiga-præfekturet)
Zeze-yaki (膳所焼) stammer fra byen Ōtsu ved Biwa-søen i Shiga-præfekturet. Det er en enkel keramik med jernglasur i mørke nuancer, der regnes blandt Enshūs syv ovne, de syv keramiske traditioner der forbindes med temesteren Kobori Enshū.
Historie
Zeze-yaki udviklede sig i begyndelsen af Edo-perioden under Zeze-domænets beskyttelse. Traditionen forbindes først med lensherren Suganuma Sadayoshi, der blev lensherre i Zeze i 1621. Produktionen blomstrede senere under hans efterfølger Ishikawa Tadafusa med støtte og inspiration fra temesteren Kobori Enshū, og især tebeholdere og mizusashi (vandkrukker) blev værdsat som teudstyr og som gaver til feudalherrer.
Den tidlige produktion blev imidlertid kortvarig og oplevede flere afbrydelser. Senere lokale ovne videreførte dele af traditionen, men Zeze-yaki mistede efterhånden sin tidligere betydning.
I 1919 blev den lokale mand Iwasaki Kenzō bekymret over Zeze-yakis forestående forsvinden. Sammen med mestermaleren Yamamoto Shunkyō og keramikeren Itō Tōzan II byggede han en noborigama (klatreovn) på sin ejendom og genoptog keramikproduktionen. Iwasaki viede sit liv til at genoplive Zeze-yaki.
Kendetegn og produkter
Keramikken kendetegnes ved sin mørktonede tetsuyu (jernholdig glasur) og en enkel, delikat stil der udtrykker ånden i kirei-sabi, raffineret skønhed og enkelhed — en æstetik som Enshū værdsatte højt.
Der produceres især teskåle og andet teudstyr til den japanske teceremoni.
Læs mere om Zeze-yaki
- Zeze-yaki fra JTCO Japanese Traditional Culture Promotion & Development Organization
Sightseeing og shopping
Zeze-yaki Museum
Museet viser historiske Zeze-yaki, keramik fra Shiga og andet teudstyr fra Iwasaki-familiens samling. På området findes også en japansk have og tefaciliteter. Museet ligger omkring et minuts gang fra Kawaragahama Station på Keihan Ishiyama-Sakamoto-linjen.