Kantō-regionen i det østlige Japan består af præfekturerne Gunma, Tochigi, Ibaraki, Saitama, Tokyo, Chiba og Kanagawa. Selvom regionen ikke har lige så mange keramiktraditioner som andre dele af Japan, har den to store keramikcentre: Kasama-yaki fra Ibaraki-præfekturet og Mashiko-yaki fra Tochigi-præfekturet. Dertil kommer den mindre, historiske Imado-yaki-tradition i Tokyo. Tokyo fungerer desuden som et vigtigt handels- og salgscenter for keramik fra hele Japan.
Læs også Hanafubuki.dks artikel om Japans seks gamle keramikskoler.Kasama-yaki (fra Kasama, Ibaraki-præfekturet)
Kasama-yaki (笠間焼) laves i området omkring Kasama by i Ibaraki-præfekturet. Kasama-yaki har sine rødder i midten af det 18. århundrede og voksede snart til en af de større keramikproducerende regioner i Kanto-området.
Historie
Kasama-yaki regnes normalt for at være begyndt i 1772 i Edo-perioden, da Kuno Hanuemon i Hakoda begyndte at fremstille keramik under vejledning af Shigaraki-pottemageren Chōemon. Kasama-lenet begyndte senere aktivt at beskytte og fremme keramikproduktionen. I løbet af Meiji-perioden (1868-1912) voksede produktionen markant, og området blev kendt for sine praktiske hverdagsgenstande.
I modsætning til mange andre japanske keramiktyper er Kasama-yaki ikke bundet til en bestemt stil eller glasur. Denne frihed har tiltrukket keramikere fra hele Japan. Det har betydet at Kasama er et kreativt center med omkring 300 keramikere og keramiske værksteder i dag.
Kendetegn og produkter
Kasama-yaki er ikke bundet til én bestemt stil, glasur eller teknik. Området har sin egen jernholdige Kasama-ler, dannet ved forvitring af den lokale granit, men keramikerne arbejder også med andre lertyper og blandinger. Den store frihed i materialer, teknikker og formsprog er blevet et af de mest karakteristiske træk ved moderne Kasama-yaki. Keramikken bliver meget hård og solid når den brændes, og egner sig derfor godt til hverdagsbrug.
Der produceres en bred vifte af produkter: krukker, skåle, sakekarafler, teskåle og andet service til både daglig brug og teceremonien.
Læs mere om Kasama-yaki
- Kasama ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Kasama ware fra Japan Pottery Net
- Kasama ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
- Kasama potters – præsenterer 32 keramikere fra Kasama
- Kasama yaki (pottery) fra Japan Traditional Crafts Aoyama Square
- Kasama Pottery Association (på japansk)
Sightseeing og shopping
Ibaraki Ceramic Art Museum
Det første præfekturale kunstmuseum i det østlige Japan der udelukkende fokuserer på keramik. Permanente udstillinger inkluderer værker af Hazan Itaya (kendt som faderen til moderne keramikkunst) og Kōsei Matsui. Museet ligger i Kasama Geijutsu-no-mori Park (Kasama Art Forest Park).
Kasama Craft Hills
Kompleks med værkstedsfaciliteter hvor man kan prøve at lave keramik (drejeskive, håndformning eller maling). Galleri med værker fra omkring 250 keramikere, samt café der serverer mad på Kasama-keramik. Forudbestilling anbefales til workshops.
Kasama Himatsuri (Kasama Pottery Festival)
Afholdes årligt i starten af maj (Golden Week)
Sted: Kasama Geijutsu-no-mori Park og centrum af Kasama by
En af de største keramikfestivaler i regionen med omkring 200 keramikere, værksteder og lokale forhandlere. Mulighed for at købe keramik direkte fra producenter til favorable priser og deltage i workshops.
Mashiko-yaki (fra Mashiko, Tochigi-præfekturet)
Mashiko-yaki (益子焼) er keramik fra byen Mashiko i Tochigi-præfekturet. Keramikken opnåede international anerkendelse gennem den verdenskendte keramiker Shōji Hamada (1894–1978) der flyttede til byen i 1924 og revolutionerede produktionen.
Historie
Produktionen af Mashiko-yaki begyndte i slutningen af Edo-perioden (omkring 1853), da pottemageren Keizaburo Otsuka opdagede det lokale lers potentiale og etablerede værksteder til fremstilling af praktiske hverdagsting som krukker og beholdere. Da det store Kanto-jordskælv i 1923 ødelagde enorme mængder keramik i Tokyo, steg efterspørgslen på Mashiko-yaki eksplosivt på grund af byens nærhed til hovedstaden.
Sideløbende blev Mashiko centrum for Mingei-bevægelsen (folkekunst), da Shōji Hamada slog sig ned i byen. Sammen med Yanagi Sōetsu blev Hamada en central skikkelse i mingei-bevægelsen, som fremhævede skønheden og værdien i det funktionelle kunsthåndværk til hverdagsbrug. Hamadas virke fik samtidig afgørende betydning for Mashikos internationale ry som keramikby. I 1955, det første år ordningen blev anvendt, blev Hamada udpeget som indehaver af en vigtig immateriel kulturarv — den status der almindeligvis omtales som Living National Treasure.
Kendetegn og produkter
Det lokale ler er rigt på jern og siliciumholdige mineraler, hvilket gør det let at forme og meget varmebestandigt. Keramikken er kendetegnet ved sin rustikke, solide Mingei-stil og en næsten ru tekstur der giver genstandene en følelse af tyngde og kraft. Der anvendes ofte glasurer baseret på naturligt stenstøv og jernoxid. Resultatet er dybe, mættede jordfarver.
I dag spænder sortimentet fra de klassiske og funktionelle hverdagsting som tallerkener, kopper og skåle til unikke kunstværker, vaser og eksklusivt service til teceremonier.
Læs mere om Mashiko-yaki
- Mashiko ware fra Kogei traditional crafts of Japan
- Mashiko ware onlineudstilling fra Google Arts and Culture
- Wikipedias artikel
Sightseeing og shopping i Mashiko
Mashiko Museum of Ceramic Art (Ceramic Art Messe Mashiko)
Museet udstiller værker af Shōji Hamada og andre betydningsfulde Mashiko-keramikere. På det smukke museumsområde finder man også Sasajima Kihei Hall og Mashiko Arts & Crafts Residence. En særlig seværdighed er Hamadas tidligere hus og den klatreovn (noborigama) han anvendte, flyttet hertil fra deres oprindelige placering og genopført, som Hamada benyttede. Der findes desuden en café og en museumsbutik med et udvalg af lokal keramik.
Shoji Hamada Memorial Mashiko Sankokan Museum
Dette museum er indrettet i Shōji Hamadas tidligere hjem og værksted. Museet udstiller ikke kun Hamadas egne værker, men også hans personlige samling af kunsthåndværk fra hele verden som tjente som hans inspiration (Sankokan betyder “reference-sted”).
Mashiko keramikfestivaler
Afholdes to gange årligt:
Forår: Omkring Golden Week (sidste weekend i april til begyndelsen af maj).
Efterår: Omkring den første weekend i november.
Under festivalerne forvandles byen, når over 500 keramikere og butikker opstiller boder langs gaderne. Det er en unik mulighed for at møde pottemagerne personligt og købe alt fra moderne brugskunst til traditionelle værker til fordelagtige priser.
Tsukamoto (つかもと)
Dette er Mashikos største og mest kendte keramikcenter, som har eksisteret siden 1864. De tilbyder både kurser i håndformning og drejeskive (rokuro) og du kan også prøve at dekorere forbehandlet keramik (etsuke).
Toko
Denne butik er indrettet i en smuk, gammel lagerbygning lavet af Ōya-sten, en lokal vulkansk sten. Det er et af de mest stilfulde steder at shoppe i byen. De kuraterer værker fra over tredive forskellige lokale kunstnere.
Jonaizaka Pottery Street (城内坂通り)
Jonaizaka, Mashiko, Haga District, Tochigi 321-4218
Dette er ikke én butik, men Mashikos “hovedgade” for keramik. Hvis du går en tur her, finder du snesevis af små gallerier og værksteder dør om dør.
Transport til Mashiko
Med bus (hurtigst fra Tokyo)
Den direkte “Kanto Yakimono Liner”-bus kører fra Akihabara Station i Tokyo direkte til Mashiko på ca. 2,5 time. Det er ofte den nemmeste løsning uden skift.
Med tog
Tag JR Utsunomiya Line (eller Shinkansen) til Oyama Station. Skift til JR Mito Line mod Shimodate, og tag herfra den hyggelige lokale Moka Railway til Mashiko Station.
Fra Utsunomiya
Man kan også tage Shinkansen til Utsunomiya Station og derfra tage en lokalbus (Kanto Bus) mod Mashiko (ca. 1 time).
Imado-yaki (fra Taito, Tokyo)
Tokyo er ikke en af Japans store keramikproducerende regioner, men byen har sin egen historiske tradition. Imado-yaki (今戸焼) blev fremstillet i Imado i det nuværende Taito, tæt ved Sumida-floden og Asakusa.
Historie
Imado-yakis præcise oprindelse er usikker. En lokal tradition fører produktionen tilbage til slutningen af 1500-tallet, men navnet kan først dokumenteres fra slutningen af 1700-tallet, og en større produktion menes at være etableret i første halvdel af 1700-tallet. Bydelen lå bekvemt ved floden med adgang til både ler og transport. Ved slutningen af Edo-perioden fandtes over halvtreds producenter i området. Industrialiseringen og byens vækst fortrængte efterhånden ovnene, og i dag er der kun en enkelt traditionel udøver tilbage i bydelen.
Kendetegn
Imado-yaki er især knyttet til tagsten, brugsgenstande og formpressede lerfigurer. Figurerne blev formet i støbeforme, brændt og derefter bemalet. Motiverne omfattede blandt andet ræve, tanuki, Fukusuke og maneki-neko og hørte til Edo-Tokyos folkelige kultur.
Maneki-neko
Imado er knyttet til en af flere fortællinger om maneki-nekos oprindelse. Imado-helligdommen i Taito fremhæver selv forbindelsen til den vinkende kat, men oprindelsen er ikke entydigt fastslået — blandt andet har Gōtokuji i Setagaya en anden og lige så kendt fortælling.
Keramikshopping i Tokyo
Som shoppingby er Tokyo især interessant fordi keramik og porcelæn fra hele Japan findes samlet ét sted: i specialbutikkerne på køkkengaden Kappabashi, i gallerierne i Ginza og Shibuya, i stormagasinernes kunsthåndværksafdelinger og på byens antikmarkeder.
Læs mere i Keramikshopping i Tokyo, som gennemgår butikker, gallerier, markeder og det praktiske om told og forsendelse.