Keramik fra Chūgoku-regionen i Japan

Intro

Chūgoku-regionen i det vestlige Japan består af præfekturerne Hiroshima, Shimane, Tottori, Okayama og Yamaguchi. Regionen har en rig keramisk tradition med flere betydningsfulde keramiktyper.

Bizen-yaki fra Okayama-præfekturet er en af Japans seks gamle keramikskoler. Læs mere om Bizen-yaki i Hanafubuki.dks artikel om Japans seks gamle keramikskoler.

---

Hagi-yaki (fra Hagi, Yamaguchi præfekturet)

Hagi-yaki (萩焼) er et nationalt udpeget traditionelt japansk håndværk der hovedsageligt produceres i Yamaguchi-præfekturet siden starten af 1600-tallet.

Historie

Hagi-yaki startede i begyndelsen af 1600-tallet, da koreanske keramikere Ri Shakko og Ri Kei blev bragt til Japan af den lokale lensherre Terumoto Mori efter de japanske invasioner af Korea (1592-1598). De etablerede ovne i Hagi og begyndte at producere keramik til den lokale adel og teceremonien.

Kendetegn

Det er en type keramik der brændes ved en relativt lav temperatur. Efter at være blevet opvarmet i ovnen, skaber den ofte mælkehvide glasur sit karakteristiske fine væv af revner og små porer i overfladen – kendt som kannyuu eller krakelering, mens den afkøles. Disse revner dannes fordi glasuren krymper hurtigere end leret.

Over tid absorberer krakeleringen te og ændrer farve – et fænomen kendt som “Hagi no nanabake” (Hagis syv forandringer). Dette gør hver teskål til et unikt stykke der udvikler sig med tiden.

Produkter

Mange små skåle til teceremonien bliver produceret i Hagi-yaki, samt vaser og service til daglig brug.

---

---

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Iwami-yaki (fra Gotsu by, Shimane-præfekturet)

Iwami-yaki er en traditionel keramiktype fra området omkring Gotsu i Shimane-præfekturet. Den er særligt værdsat for sin ekstreme holdbarhed, lave sugeevne og sin evne til at modstå både salt, syre og base.

Historie

Rødderne til Iwami-yaki kan spores tilbage til de japanske invasioner af Korea (1592–1610). Da samuraierne vendte hjem, medbragte de den koreanske pottemager Riroushi som lagde grundstenen til produktionen i Hamada-regionen.

I 1765 nåede kunsten at fremstille porcelæn til Gotsu hvilket i første omgang førte til en produktion af mindre genstande som skåle og sake-flasker. Men det var først i 1780’erne, efter besøg fra pottemagere fra Bizen-provinsen, at man lærte teknikken bag de helt store keramikstykker, såsom de ikoniske vandkrukker.

Mod slutningen af Edo-perioden tog produktionen for alvor fart under lokal opbakning fra Hamada-domænet. Det forvandlede Gotsu-området til et kraftcenter for keramik hvor især de store, robuste vandkrukker blev deres varemærke.

Kendetegn

Det lokale ler er af en usædvanlig høj kvalitet der i sin tæthed minder om porcelæn. Et klassisk særkende for Iwami-yaki er den dybe, mørke rødbrune Kimachi-glasur som har et højt jernindhold. Derudover anvendes transparente glasurer baseret på Yunotsu-sten som er rige på alkaliske mineraler.

Farvespillet i keramikken afhænger af brændingsmetoden: Ved brug af transparent glasur får stykkerne en varm okkerfarve gennem oxiderende brænding, mens en blålig tone fremkaldes ved hjælp af reduktionsbrænding.

Produkter

Iwami-yaki er især berømt for store vandlagringsbeholdere (handou) og andre hverdagsgenstande som teredskaber og service.

Yderligere oplysninger

---

---

Miyajima Osuna-yaki eller Shinsha-yaki (fra Miyajima, Hiroshima-præfekturet)

Miyajima Osuna-yaki er en unik keramiktype fra Miyajima der blander helligt sand fra Itsukushima-helligdommen med ler. Keramikken kaldes også Shinsha-yaki.

Historie

I Edo-perioden udviklede der sig en skik kaldet Osunagaeshi (returnering af sandet). Når rejsende begav sig ud på rejse, tog de noget af sandet under helligdommens hovedbygning som beskyttelse, og ved deres sikre hjemkomst returnerede de sandet til helligdommen blandet med sand fra deres destinationssted.

En rejsende der var kommet sikkert hjem lavede en keramisk beholder med det sand, han havde bragt tilbage, og gav det som offergave til helligdommen. Dette var det første skridt mod keramiktraditionen Miyajima Osuna-yaki.

Fremstillingen af uglaseret keramik indeholdende sand fra under Itsukushima-helligdommen begyndte i Miyajima i Bunka-æraen (1804-18) i Edo-perioden.

Kendetegn

Det særlige ved Miyajima Osuna-yaki er, at helligt sand fra Itsukushima-helligdommen tilsættes leret under æltningen. Sandskornenes størrelse varieres i overensstemmelse med lerets karakteristika. Leret formes med drejeskive eller forme, og dekorationer tilføjes derefter.

Produkter

Der er en bred vifte af Miyajima Osuna keramik, fra rituelle kar til teceremoniredskaber, vaser og service.

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Inkyuzan-yaki og Ushinoto-yaki (fra Tottori-præfekturet)

Tottori-præfekturet har en stolt keramiktradition som i 1900-tallet fik nyt liv gennem Mingei-bevægelsens fokus på den enkle og funktionelle brugskunst. De to vigtigste keramiktyper fra præfekturet er Inkyuzan-yaki og Ushinoto-yaki.

Inkyuzan-yaki (Yazu-området)

Inkyuzan-yaki fremstilles i Yazu-området og er kendt for sit jordnære udtryk og brugen af traditionelle glasurer.

Historie

Værkstedets historie rækker tilbage til Edo-perioden hvor det fungerede som Tottori-domænets officielle ovn (goyō-gama).

Kendetegn

Keramikken kendetegnes ved den karakteristiske halmaskeglasur og bærer præg af tekniske impulser fra de berømte keramikcentre i Kyoto og Shigaraki.

Produkter

Der produceres traditionelt brugskeramik med fokus på funktionalitet.

Ushinoto-yaki (Kawahara-chō)

Ushinoto-yaki er kendetegnet ved et robust og funktionelt formsprog der blev revitaliseret i Shōwa-perioden (1926-1989).

Historie

Genoplivningen af værkstedet skete i tæt samarbejde med lægen og Mingei-forkæmperen Yoshida Shōya, og fik vigtig vejledning og opbakning fra bevægelsens frontfigurer, Yanagi Sōetsu og Bernard Leach.

Kendetegn

Stilen er i dag verdenskendt for sine markante tofarvede glasurer – ofte i en kontrastfuld kombination af grøn og sort.

Produkter

Robust brugskeramik i Mingei-stil.

Yderligere oplysninger

---