21. februar 2019

En kort oversigt over Japans historie inddelt i perioder.

Forhistorisk tid

Omkring 13000 f.Kr. begyndte den første indvandring af mammumt- og bisonjægere fra Sibirien.

Jomun-perioden (10000 f.kr.-200 f.Kr.) er Japans stenalder. Japans indbyggere levede af fiskeri og  jagt. Perioden er opkaldt efter de snoremarkeringer eller mønstre der er på de lervarer de producerede.

Yayoi-perioden 200 f.Kr.- ca. 250-300 e.Kr.

Risdyrkningen intensiveres og der sker indvandring fra Korea der også betyder indføring af bronze- og jernredskaber.


Kofun-perioden (300-710)

I det 4. århundrede grundlagde forfædrene til den nuværende kejserlige familie en samlet stat i Japan under navnet Yamato. Japans første kejser hedder Jimmu.

I løbet af denne periode blivev forskellige forarbejdede produkter, våben, landbrugsredskaber mm. indført fra Kina og Korea. Perioden har taget navn efter de store gravhøje (kofun) som blev bygget til den politiske elite. Mange af de kofun der blev opført dengang eksisterer stadig den dag i dag især i den sydlige del af Japan som f.eks. Hyogo-præfekturet.


Nara-perioden (710-794)

Nara bliver hovedstad i denne periode og styringen af landet centraliseres udfra et kinesisk lovsystem kaldet Ritsuryo-system. Buddhismen bliver den nationale religion og buddhistisk arkitektur og kunst blomstrer. Regionale templer kaldet kokubunji bliver opført over hele landet.

I løbet af Nara-perioden bliver også den store buddha bygget til Todaiji-templet i Nara. Fortællinger om Japans historie bliver nedfældet i Kojiki-krøniken og i Nihon shoki-krøniken og Japans ældste digtsamling Man’yōshū udkommer.

todaiji daibutsu
Den store buddha – daibutsu – i Todaiji-templet i Nara bygget i løbet af Nara-perioden

Heian-perioden (794-1185)

Hovedstaden flyttes til Heian (nuværende Kyoto) og hofadelens magt med Fujiwara-familien i spidsen vokser på bekostning af kejseren. Den kinesisk inspirerede kultur der har været fremherskende i Nara-perioden erstattes af en mere specifik japansk kultur. I denne periode opfører kejseren og adelen en række paladser og huse med smukke haver. Arkitekturstilen kaldes shinden-zukuri.

Litterære mesterværker som Murasaki Shikibus Fortællingen om Genji og Sei Shonagons Pudebogen er også fra denne tid.

byodoin templet uji
Byodoin-templet i Uji bygget i løbet af Heian-perioden

Kamakura-perioden (1185-1333)

Taira-familien, en krigerfamilie, havde været den styrende faktor ved hoffet i slutningen af Heian-perioden, mens dens magt indskrænkes og Minamoto-familien overtager styringen i Kamakura-perioden. Den politiske magt  ligger hos shogun Minamoto no Yorimoto som samler regeringen i byen Kamakura syd for Tokyo, deraf navnet på perioden.

Templer og helligdomme i Kamakura anlægges og udbygges og en lang række nye buddhistiske skoler grundlægges bla. Rinzai-skolen inden for zenbuddhismen og Rene land buddhismen.

Det er også i denne perioden at helteeposet Heike monogatari udkommer der bla. fortællinger om den førnævnte slægt Tairas storhed og fald.


Muromachi-perioden (1333-1568)

Ashikaga-slægten styrter det tidligere Kamakura-shogunat, allierer sig med kejseren og etablerer Muromachi-shogunatet. Hovedstaden flyttes tilbage til Kyoto. Efterhånden mister shogunaet kontrollen over de lokale feudalherrer og der udbryder krig i mellem dem om magten. Slutningen af denne periode kaldes også for Sengoku-perioden dvs. de krigende provinsers tid.

En mere folkelige kunst og kultur begynder at blomstre op hos købmandsklassen og hos bønderne efterhånden som deres levestandard forbedres. Tuschmaling, Noh-teatret og det komiske teater Kyogen får sin begyndelse i denne periode.

Det er også her ideerne om den japanske teceremoni og ikebana fødes. I arkitekturen finder man den såkaldte shoin-zukuri stil med elegante tatamirum med en alkove hvor blomster og billedruller kan vises frem.

Guldtemplet og Sølvtemplet i Kyoto bygges i denne periode.

Missionæren Francis Xavier ankommer i 1549 til byen Kagoshima på den sydlige hovedø Kyushu. Kristendommen får langsomt fodfæste i det sydlige Japan.

Guldpavillionen (Kinkakuji), Kyoto
Guldpavillionen (Kinkakuji), Kyoto bygget i løbet af Muromachi-perioden

Azuchi-Momoyama-perioden (1568-1600)

Nationen samles igen under Oda Nobunaga og Toyotomi Hideyoshi som hver især ledede landet kortvarigt (især blandt de tidligere krigende feudalherrer). Navnet på perioden er taget fra to borge. Nobunagas Azuchi borg i Azuchi, Shiga og Hideyoshis Momoyama borg også kendt som Fushimi borg i Kyoto.

I denne periode bliver den japanske teceremoni en æstetisk disciplin under ledelse af temesteren Sen no Rikyū.


Edo-perioden (1603-1868)

Tokugawa Ieyasu etablerer Tokugawa-shogunatet i Edo (nu Tokyo) i 1603 efter at have besejret den afdøde Toyotomi Hideyoshis vassaler i Sekigahara-slaget i år 1600 og får dermed kontrollen over Japan. Kejseren er uden politisk indflydelse. Samfundet er skarpt opdelt i aristokrati, samurai-klassen, købmænd, bønder, håndværkere og nederst flere forskellige marginaliserede grupper.

Tokugawa-shogunatet regerer Japan i over 250 år og meget af tiden er landet uden kontakt med omverdenen pga. shogunatets beslutning om national isolation. En grundene her til er at holde den kristne indflydelse ude som man anser for at være en destabiliserende faktor for landet.

Kun kinesiske handelsmænd og hollændere fra det hollandske østasiatiske kompagni kan (med kun handel for øje) anløbe Japans kyst nærmere bestemt Nagasaki på den kunstigt opførte ø Dejima.

Edo-perioden er Japans guldalder hvor kunst og kultur blomstrer. Det er her geishaer som professionelle værtinder, bunraku-dukketeatret, kabuki-teatret og de berømte træsnit (ukiyoe) dukker op. Hiroshige og Hokusai laver deres berømte landskabsmalerier, heriblandt Hokusai blå bølge med Fuji-bjerget i baggrunden.

Nijo-borgen i Kyoto opføres som Tokugawa-familiens magtcentrum i det vestlige Japan.

Den støre bølge ved Kanagawa af Hokusai ukiyo-e
Den store bølge ved Kanagawa af Hokusai, træsnit fra Edo-perioden

Meiji-perioden (1868-1912)

Meiji-perioden er opkaldt efter kejser Meiji og er betegnelsen for den periode hvor Japan åbnede op for omverdenen efter at have været mere eller mindre isoleret i mere end 200 år. Kejser Meiji regnes for grundlæggeren af det moderne Japan. Shogunatet afskaffes og den formelle magt føres tilbage til kejseren. Perioden kaldes derfor også Meiji-restaurationen. Regeringsbyen Edo omdøbes til Tokyo.

Alle spor af den tidligere feudaltid i samfundet forsvinder, bla. afskaffes samurai-klassen. En række sociale og politiske reformer sættes i gang. Befolkningen skal uddannes, en værnepligtig hær opbygges, moderne fabrikker opføres og infrastrukturen forbedres betydeligt ved anlæggelse af store jernbanestrækninger og telegraflinier rundt om i landet.

Japan indgår i en række krige og vinder over Kina i 1890’erne og over Rusland i 1904-05. I 1910 annekterer Japan Korea og gør halvøen til en del af Japan. Først i 1945 bliver Korea selvstændigt men opdeles i et Nord- og Sydkorea.

I 1912 dør kejser Meiji og til minde om ham anlægges Meiji Jingu-helligdommen i Tokyo der står færdig i 1920.

meiji jingu tokyo
Meiji Jingu-helligdommen i Tokyo. Her den store plads

Taisho-perioden (1912-1926)

Den nye kejser Yoshito antager navnet Taisho dvs ‘stor retfærdighed’ for sin regeringsperiode. Selvom kejseren er syg og svag oplever landet en stor demokratisk udvikling præget af frisind. Det kulturelle liv blomstrer med eksperimenter inden for litteratur, drama, musik og malerkunst. Massemedier som aviser, tidsskrifter og radio får stor udbredelse.

I 1923 rammes Tokyo og omegn af et ødelæggende jordskælv også kaldet Det store Kanto Jordskælv. Mere end 105.000 japanere omkommer.


Showa-perioden (1926-1989)

I efterdønningerne af jordskælvet i 1923 oplever landet en finansiel krise i 1927 der fører til en længere økonomisk depression. Under disse omstændigheder øges militærets magt betydeligt og de ender med at overtage regeringskontrollen. Japan er blevet et militærdiktatur og under kejser Showas ledelse gennemfører landet en aggressiv militærpolitik og udfører en lang række krigsforbrydelser i det østlige Asien.

Manchuriet-krisen i 1931 udløser en række begivenheder der kulminerer med Japans deltagelse i 2. verdenskrig med bombningen af Pearl Harbor i 1945. Japan er i krig med USA. Landet sønderbombes og befolkningen sulter. I august 1945 kastes atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Kejser Showa (kejser Hirohito) accepterer efterfølgende Potsdam-deklarationens betingelser og landet overgiver sig. I de næste syv år er Japan besat af USA.

I efterkrigstiden prøver landet at komme på fode igen og præsterer i de følgende årtier en eksplosiv økonomisk udvikling. Værtskabet for sommer OL i 1964 i Tokyo markerer et tydeligt comeback til verden.


Heisei-perioden (1989-2019)

Kejser Hirohito dør i 1989 og efterfølges af sønnen Akihito, der antager navnet Heisei (‘vedblivende fred’) for sin regeringsperiode. Efter at have været et økonomisk mirakel længe brister Japans spekulative bobleøkonomi. Japan er i de næste mange år i en økonomisk nedtur og landet er præget af krise.

Kejser Hirohito fører kejserdømmet ind i moderne tid og åbner det mere op for omverdenen. Brylluppet mellem kronprins Naruhito og kronprinsesse Masako i 1993 bliver en stor offentlig begivenhed der transmitteres i fjernsynet og som også kan ses herhjemme i Danmark.

I 1998 afholdes vinter OL i Nagano vest for Tokyo.

Den 11.3.2011 rammes Japan af et voldsomt jordskælv hvor især de efterfølgende tsunamier forårsager enorme ødelæggelser i flere havnebyer i Tohoku-regionen nord for Tokyo. Mere end 19.000 japanere omkommer. Atomkraftværket ved Fukushima rammes også af en tsunami der udløser den alvorligste atomulykke verden har set siden Tjernobyl-ulykken i 1986. Oprydningen efter Fukushima pågår stadig og vil fortsætte mange årtier frem.

I årene 2013-2016 gennemfører premierminister Shinto Abe en række reformer der skal ses som et forsigtigt opgør med den passive udenrigspolitik landet har ført i Asien siden 2. verdenskrigs afslutning. Abe prøver at bryde den langvarige deflation med sin såkaldte Abenomics-politik.


Ny kejserperiode (2019-)

1. maj 2019 får Japan en ny kejser, kejser Naruhito. Han bliver kronet 22. oktober. Navnet på den nye kejserperiode bliver frigivet 1. april 2019.