Indhold
Intro
Japans historie strækker sig over mere end 10.000 år og omfatter nogle af verdens mest markante kulturelle og politiske udviklinger. Fra de første jægersamfund og de tidligste rissamfund til samuraiernes æra, kejserrigets åbning mod verden og landets forvandling til en moderne industrination har Japan gennemgået en bemærkelsesværdig rejse, hvor tradition og fornyelse konstant har eksisteret side om side.
Japans tidlige samfund – Jomon- og Yayoi-perioden (ca. 13.000 f.Kr. – 300 e.Kr.)
De ældste spor af mennesker på de japanske øer stammer fra omkring 43.000 f.Kr. hvor jægere og samlere fra det nordlige Asien levede af fiskeri, jagt og indsamling. Fra omkring 13.000 f.Kr. udviklede den såkaldte Jomon-kultur sig, opkaldt efter de snoremarkeringer eller mønstre der er på de lervarer de producerede (jomon betyder “snormønster”). Denne periode markerer Japans stenalder hvor samfundet bestod af små bosættelser, og keramikken blev brugt til madlavning og opbevaring.
Omkring 300 f.Kr. begyndte en ny tid: Yayoi-perioden. Den er opkaldt efter et område i Tokyo hvor de første rismarker blev fundet. Her blev landbruget introduceret, sandsynligvis gennem indvandring fra Korea, og med det fulgte nye metaller som bronze og jern. Risdyrkningen ændrede landskabet og livsformen – befolkningen voksede, og sociale forskelle opstod.
Kinesiske kilder fra Han-dynastiet beskriver et samfund med mange små stater hvor en kvindelig hersker, dronning Himiko, regerede over et kongerige kaldet Yamatai. Det markerer begyndelsen på Japans tidlige statsdannelse og de første kontakter med Kina.
Fremvæksten af et samlet rige – Kofun- og Asuka-perioden (300–710)
I det 4. og 5. århundrede tog den politiske samling fart. De mægtigste klaner, uji, kæmpede om magten, men én slægt – den, der hævdede at nedstamme fra solgudinden Amaterasu – fik overtaget. Denne slægt dannede grundlaget for den kejserlige linje, som ifølge legenden blev grundlagt af kejser Jimmu.
Perioden kaldes Kofun efter de enorme nøglehulsformede gravhøje som blev opført for magthaverne. Den største af dem, kejser Nintokus grav i Osaka, er mere end en halv kilometer lang og vidner om tidens magtstruktur.
Omkring år 538–552 begyndte Asuka-perioden hvor buddhismen blev indført til Japan via Korea. Sammen med religionen kom kinesisk skrift, filosofi og administration. Under prins Shotoku Taishi blev landet reformeret efter kinesisk forbillede med et hierarkisk embedsværk og love inspireret af konfucianismen. De store reformer, kendt som Taika-reformerne (646), fastslog at al jord tilhørte kejseren, og at befolkningen skulle registreres og beskattes centralt. Dette lagde grundlaget for den kejserlige stat og det såkaldte Ritsuryō-system.
Kunst og religion – Nara- og Heian-perioden (710–1185)
I år 710 blev Nara (Heijō) Japans første permanente hovedstad. Byen var opført efter forbillede af den kinesiske hovedstad Chang’an og blev centrum for buddhistisk arkitektur, kunst og administration. Under kejser Shomu blev den store bronze-buddha (Daibutsu) støbt i Tōdaiji-templet, og litteraturen blomstrede med værker som Kojiki-krøniken og i Nihon shoki-krøniken der fortalte om Japans mytiske oprindelse, samt digtsamlingen Man’yōshū.
I 794 blev hovedstaden flyttet til Heian-kyō (nutidens Kyoto) hvilket indledte Heian-perioden – en tid med kulturel storhed og aristokratisk forfinelse. Magten lå reelt hos Fujiwara-familien som kontrollerede kejserne gennem strategiske ægteskaber.
Den kinesiske indflydelse aftog gradvist, og en særpræget japansk kultur udviklede sig. Skriftsystemet kana gjorde det muligt at skrive på japansk, og nogle af verdens første romaner blev til: Murasaki Shikibus Fortællingen om Genji og Sei Shonagons Pudebogen. Arkitekturen fulgte en æstetik præget af harmoni og natur, kendt som shinden-zukuri.
Men under overfladen voksede nye magtcentre. De lokale krigere – samuraierne – begyndte at spille en stadig større rolle og blev snart den bærende sociale klasse i Japan.
Samuraiernes fremmarch – Kamakura- og Muromachi-perioden (1185–1573)
Efter årtier med magtkampe vandt Minamoto-klanen over Taira-klanen i borgerkrigen kendt som Gempei-krigen (1180–1185). I 1192 blev Minamoto no Yoritomo udnævnt til shogun, og han oprettede den første militærregering, Kamakura-shogunatet.
Denne periode markerer overgangen fra kejserstyre til militærstyre. Shogunen regerede landet, mens kejseren beholdt en symbolsk rolle i Kyoto. Det var også i denne tid at zenbuddhismen og Rene Land-skolen slog rod, og samuraiernes værdier om loyalitet, ære og disciplin blev forankret i samfundet. Det er også i denne perioden at helte-eposet Heike monogatari udkommer der bla. fortællinger om den førnævnte klan Tairas storhed og fald.
I 1274 og 1281 forsøgte mongolerne under Kublai Khan at invadere Japan, men begge gange blev invasionsflåderne ødelagt af tyfoner – de legendariske kamikaze eller “guddommelige vinde”.
I 1333 væltede kejser Go-Daigo Kamakura-regimet, men landet blev snart splittet igen. Ashikaga Takauji etablerede et nyt shogunat i Kyoto og indledte Muromachi-perioden. Her blomstrede kulturen på ny: noh-teateret, tuschmaleriet og zen-haverne blev symboler på tidens æstetik.
Mod slutningen af perioden i det 15. og 16. århundrede gik Japan ind i den såkaldte Sengoku-tid – “de krigende staters periode” – hvor lokale lensherrer, daimyoer, kæmpede om magten. Det var også her den japanske teceremoni og ikebana fik deres tidlige form.
I arkitekturen finder man den såkaldte shoin-zukuri stil med elegante tatami-rum med en alkove hvor blomster og billedruller kan vises frem. Guldtemplet og Sølvtemplet i Kyoto bygges i denne periode.
Samtidig ankom de første europæere: portugisiske handelsfolk og jesuitiske missionærer. I 1549 nåede Francis Xavier til byen Kagoshima på den sydlige hovedø Kyushu og introducerede kristendommen.
Samlingen af Japan – Azuchi-Momoyama-perioden (1573–1603)
Efter mere end et århundrede med borgerkrig lykkedes det tre store krigsherrer at samle Japan. Først Oda Nobunaga der erobrede Kyoto i 1568 og knuste magten hos buddhistiske militante klostre som Enryakuji. Efter hans død tog Toyotomi Hideyoshi over, konfiskerede bøndernes våben i den såkaldte “sværdjagt”, og gennemførte omfattende landmålinger. Han adskilte samuraier fra bønder for at skabe social stabilitet.
Hideyoshi forsøgte endda at invadere Korea i 1590’erne, men døde inden sin drøm om at erobre Kina blev realiseret. Den sidste store leder i samlingsprocessen blev Tokugawa Ieyasu som vandt slaget ved Sekigahara i år 1600. Dermed var grunden lagt til et nyt og varigt styre.
Navnet på perioden er taget fra to borge. Nobunagas Azuchi borg i Azuchi, Shiga og Hideyoshis Momoyama borg også kendt som Fushimi borg i Kyoto.
I denne periode bliver den japanske teceremoni en æstetisk disciplin under ledelse af temesteren Sen no Rikyū.
Edo-perioden – Tokugawa-shogunatets guldalder (1603–1868)
I 1603 udnævntes Tokugawa Ieyasu til shogun og etablerede regeringen i Edo, nutidens Tokyo. Det nye system, kaldet baku-han, kombinerede centralmagt med lokale len, og de adelige daimyoer blev tvunget til at opholde sig hvert andet år i hovedstaden under ordningen sankin kotai. Samfundet er skarpt opdelt i aristokrati, samurai-klassen, købmænd, bønder, håndværkere og nederst flere forskellige marginaliserede grupper.
Japan oplevede nu mere end 250 års fred og stabilitet. Landet isolerede sig bevidst fra omverdenen (sakoku), og kun hollandske og kinesiske købmænd fik adgang til havnen i Nagasaki på den kunstigt opførte ø Dejima. En grundene her til er at holde den kristne indflydelse ude som man anser for at være en destabiliserende faktor for landet.
Kulturen blomstrede som aldrig før. Edo (Tokyo) voksede til en millionby, og kunstformer som kabuki, bunraku (dukketeater) og ukiyo-e (træsnit) blev folkelig underholdning. Kunstnere som Hokusai og Hiroshige skildrede landskaber med Fuji-bjerget og det japanske hverdagsliv. Nijo-borgen i Kyoto opføres som Tokugawa-familiens magtcentrum i det vestlige Japan.
Men bag velstanden voksede økonomiske spændinger. Købmændene blev rige, mens samuraierne blev gældstyngede. Mod 1800-tallet pressede udenlandske magter på for at åbne Japan. I 1853 sejlede den amerikanske kommandør Matthew Perry ind i Edo-bugten og tvang Japan til at åbne sine havne. Dette blev begyndelsen på enden for Tokugawa-styret.
Det moderne Japans fødsel – Meiji-perioden (1868–1912)
I 1868 blev shogunatet afskaffet, og magten givet tilbage til kejseren i det der kaldes Meiji-restaurationen. Den unge kejser Meiji flyttede hoffet til Tokyo, og landet påbegyndte en radikal modernisering.
Alle spor af den tidligere feudaltid i samfundet forsvinder, bl.a. afskaffes samurai-klassen. En række sociale og politiske reformer sættes i gang. Befolkningen skal uddannes, en værnepligtig hær opbygges, moderne fabrikker opføres og infrastrukturen forbedres betydeligt ved anlæggelse af store jernbanestrækninger og telegraflinjer rundt om i landet. I 1889 fik Japan sin første forfatning efter europæisk forbillede, og et parlament blev etableret.
Japan voksede hurtigt til en militærmagt. Sejrene over Kina (1894–95) og Rusland (1904–05) gjorde landet til Asiens dominerende stormagt. I 1910 blev Korea annekteret som japansk koloni. Først i 1945 bliver Korea selvstændigt, men opdeles siden i et Nord- og Sydkorea.
I 1912 dør kejser Meiji og til minde om ham anlægges Meiji Jingu-helligdommen i Tokyo der står færdig i 1920.
Meiji-tiden blev grundstenen for det moderne Japan – et land der nu stod på lige fod med Vesten.
Demokrati, krise og krig (1912-1945)
Efter kejser Meijis død antager den nye kejser Yoshito navnet Taisho dvs. ‘stor retfærdighed’ for sin regeringsperiode. Selvom kejseren er syg og svag oplever landet en stor demokratisk udvikling præget af frisind. Det kulturelle liv blomstrer med eksperimenter inden for litteratur, drama, musik og malerkunst. Massemedier som aviser, tidsskrifter og radio får stor udbredelse.
I 1923 rammes Tokyo og omegn af et ødelæggende jordskælv også kaldet Det store Kanto Jordskælv. Mere end 105.000 japanere omkommer.
I efterdønningerne af jordskælvet i 1923 oplever landet en finansiel krise i 1927 der fører til en længere økonomisk depression. Under disse omstændigheder øges militærets magt betydeligt og de ender med at overtage regeringskontrollen. Japan er blevet et militærdiktatur og under kejser Showas ledelse gennemfører landet en aggressiv militærpolitik og udfører en lang række krigsforbrydelser i det østlige Asien.
Manchuriet-krisen i 1931 udløser en række begivenheder der kulminerer med Japans deltagelse i 2. verdenskrig med bombningen af Pearl Harbor i 1945. Japan er i krig med USA. Landet sønderbombes og befolkningen sulter. I august 1945 kastes atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Kejser Showa (kejser Hirohito) accepterer efterfølgende Potsdam-deklarationens betingelser og landet overgiver sig. I de næste syv år er Japan besat af USA.
Perioden 1926-1989 kaldes for Showa-perioden i Japan.
Genopbygning og vækst – efterkrigstiden (1945–1989)
Under amerikansk besættelse (1945–1952) blev Japan omdannet til et demokratisk land. Den nye forfatning fra 1947 fratog kejseren politisk magt, og landet opgav retten til at føre krig.
USA støttede genopbygningen, og i 1950’erne oplevede Japan et økonomisk mirakel. Industrien voksede eksplosivt, og Japan blev verdens tredjestørste økonomi. OL i Tokyo i 1964 markerede nationens tilbagevenden til verdensscenen.
Heisei-perioden (1989-2019)
Kejser Hirohito dør i 1989 og efterfølges af sønnen Akihito, der antager navnet Heisei (‘vedblivende fred’) for sin regeringsperiode. Efter at have været et økonomisk mirakel længe brister Japans spekulative bobleøkonomi. Japan er i de næste mange år i en økonomisk nedtur og landet er præget af krise.
Kejser Hirohito fører kejserdømmet ind i moderne tid og åbner det mere op for omverdenen. Brylluppet mellem kronprins Naruhito og kronprinsesse Masako i 1993 bliver en stor offentlig begivenhed der transmitteres i fjernsynet og som også kan ses herhjemme i Danmark.
I 1998 afholdes vinter OL i Nagano vest for Tokyo.
Den 11.3.2011 rammes Japan af et voldsomt jordskælv hvor især de efterfølgende tsunamier forårsager enorme ødelæggelser i flere havnebyer i Tohoku-regionen nord for Tokyo. Mere end 19.000 japanere omkommer. Atomkraftværket ved Fukushima rammes også af en tsunami der udløser den alvorligste atomulykke verden har set siden Tjernobyl-ulykken i 1986. Oprydningen efter Fukushima pågår stadig og vil fortsætte mange årtier frem.
I årene 2013-2016 gennemfører premierminister Shinto Abe en række reformer der skal ses som et forsigtigt opgør med den passive udenrigspolitik landet har ført i Asien siden 2. verdenskrigs afslutning.
Det moderne Japan – Reiwa-perioden (2019-)
I 2019 abdicerede kejser Akihito, og hans søn kejser Naruhito indledte Reiwa-perioden.
I begyndelsen af 2020 blev hele verden ramt af corona-epidemien. Japan var blandt de første lande der registrerede virussen uden for Kina. Verden lukkede sine grænser, og det gjaldt også Japan. I en lang periode frem til efteråret 2022 var Japan helt lukket land for udlændinge. Den japanske økonomi led under corona-krisen, arbejdsløsheden steg og man registrerede flere selvmord.
Sommer OL skulle være afholdt i Tokyo i 2020, men blev rykket til 2021 pga. corona-krisen. Åbningsceremonien blev afholdt uden tilskuere.
I 2022 blev Japans tidligere premierminister, Shinzo Abe hårdt såret ved et skudattentat under en kampagnetale i Nara. Han døde efterfølgende af sine kvæstelser. Abes økonomiske politik, kendt som Abenomics, satte dog varige spor i Japans finansielle struktur.
Links til videre læsning
Danske sider
Japan (historie) – fra Den store DanskeUdenlandske sider
Japan – history – fra BritannicaWikipedias artikel
History of Japan – fra Japan Guide
