Intro
Som udlænding kan det måske umiddelbart være svært at gennemskue om du står foran en shinto-helligdom eller et buddhistisk tempel. Men det er meget nemt at kende forskel.
Indgangen til en shinto-helligdom er altid markeret med en torii-port som markerer overgangen mellem den almindelige, verdslige verden og den åndelige verden. Til gengæld er pagoden symbolet for et buddhistisk tempel. Her opbevares de hellige relikvier af Buddha.
Et tempel har også altid en eller flere Buddha-statuer man kan tilbede, hvorimod en shinto-helligdom ikke gør brug af statuer af dens guder. En anden forskel er det store røgelseskar der står foran et tempel. Afbrænding af røgelse siges at have helende kræfter.
Historie
Buddhismen blev introduceret til Japan fra Kina og Korea i det 6. århundrede. Det første officielle buddhistiske tempel, Asuka-dera, blev bygget i 588 i Asuka-regionen hvorfra religionen spredte sig til resten af landet. Kejserfamilien og aristokratiet støttede udbredelsen af buddhismen hvilket førte til etableringen af store templer såsom Hōryūji (år 607) som stadig står i dag som et af verdens ældste træbygninger.
I Nara-perioden (710-794) blev buddhismen statsreligion, og store templer som Tōdaiji blev bygget, herunder den berømte Daibutsu (Store Buddha). I Heian-perioden (794-1185) udviklede buddhismen sig yderligere med indflydelse fra de esoteriske skoler Tendai og Shingon, hvilket førte til opførelsen af templer som Enryaku-ji på Hieizan-bjerget nær Kyoto.
Zenbuddhismen, der kom til Japan i Kamakura-perioden (1185-1333), medførte en ny bølge af tempelbyggeri med et mere minimalistisk design, som set i Kenchōji og Nanzenji. I Edo-perioden (1603-1868) blev mange eksisterende templer restaureret og nye opført hvilket cementerede buddhismens rolle i japansk kultur og arkitektur.
Terminologi
Japanske buddhistiske templer har navne der ofte inkluderer visse suffikser som angiver templets status eller funktion:
- -ji (寺) eller -dera (寺): Disse betyder “tempel” og er de mest almindelige endelser på tempelnavne, fx Tōdai-ji (東大寺) eller Kiyomizu-dera (清水寺).
- -in (院): Angiver et undertempel eller et mindre tempel der ofte er tilknyttet et større tempelkompleks, fx Myōshin-in.
- -en (園): Bruges til templer med en særlig have, fx Saihō-en.
- -dō (堂) eller -den (殿): Betegner en bygning inden for et tempel, ofte viet til en bestemt funktion, fx Miei-dō, en bygning helliget templets grundlægger.
Arkitektoniske træk
Måden et japansk buddhistisk tempel er bygget op på afhænger lidt af hvilken buddhistisk retning og fra hvilken periode templet tilhører. Mange af bygningerne er de samme, men har forskellige navne afhængig af periode. Her følger de mest karakteristiske træk ved hvad er et japansk buddhistisk tempel.
Indgangsport – Sanmon
Sanmon-porten markerer overgangen fra den verdslige verden til det hellige område. Disse porte kan være imponerende i størrelse og er ofte dekoreret med indviklede træudskæringer samt statuer af vogtere der beskytter templet. Større templer har ofte flere indgangsporte med forskellige symbolikker hvor hovedporten typisk er den mest storslåede.
Et eksempel er den store Sanmon-port ved Chionin-templet i Kyoto.
Hovedbygning – Hondō / Kōndō
Hondō (eller kondō) er templets centrale bygning hvor den primære Buddha-statue opbevares og tilbedes. Denne bygning fungerer som templets åndelige centrum, og her afholdes ceremonier og bønner. I nogle templer er hovedbygningen udsmykket med detaljerede træudskæringer og bemalinger, rigt udsmykkede altre og store bronzestatuer. Eksempler inkluderer Todaiji-templets enorme hovedhal i Nara der rummer en af verdens største bronzestatuer af Buddha.
Pagoden – Tō
Pagoden er et berømt element ved buddhistiske templer og fungerer som opbevaringssted for hellige relikvier. De findes ofte i tre- eller fem-etagers versioner hvor den fem-etagers pagode er den mest almindelige (goju no to), som set ved Toji-templet i Kyoto. Pagoder er inspireret af de oprindelige indiske stupaer og repræsenterer den buddhistiske kosmologi hvor hvert niveau symboliserer et af de fem elementer: jord, vand, ild, luft og ånd.
Der findes mange flotte pagoder rundt om i Japan. Se forslag til hvor du kan se pagoder i Hanafubuki.dks sightseeingguide. Fx har Anrakuji-templet i Bessho Onsen en ottekantet pagode som er den eneste af sin slags i Japan.
Røgelseskar – Jokoro
Foran hovedbygningen står et stort røgelseskar hvor besøgende kan tænde røgelsespinde. Røgelsen anses for at have rensende og helende egenskaber, og det er en almindelig praksis at vifte røgen mod sig selv som en form for åndelig udrensning.
Sensoji-templet i Asakusa-området i Tokyo har et meget besøgt røgelsekar.
Søjlegange – Kairō
Disse overdækkede gange forbinder templets vigtigste bygninger og skaber en harmonisk helhed i det arkitektoniske design. Kairō giver også en praktisk funktion ved at beskytte munke og besøgende mod regn og sol.
Et eksempel er søjlegangen ved Sanjusangendo-templet i Kyoto.
Templets klokke – Bonshō
Mange templer har en stor klokke der spiller en central rolle i buddhistiske ritualer. Nytårsaften ringes der traditionelt 108 gange med klokken for at symbolisere renselse fra de 108 verdslige begær som ifølge buddhismen binder mennesket til livets cyklus af genfødsler (samsara).
Et eksempel er klokken ved Kenchoji-templet i Kamakura.
Meditationshal – Zendō
Særligt i zenbuddhismen er zendō en central bygning hvor munke og besøgende praktiserer zazen-meditation. Her er ofte en minimalistisk indretning med tatamimåtter og enkle dekorationer der understøtter den fokuserede og rolige atmosfære.
Opbevaringsbygning – Kyōzō
En vigtig bygning hvor buddhistiske sutraer og templets historiske dokumenter opbevares. Nogle templer har en særlig roterende sutra-reol, som man mener kan give samme spirituelle fordel som at læse teksterne, blot ved at dreje den rundt. Kaldes også kyoko, kyo-do eller zoden.
Katōmado – klokkeformet vindue
Klokkeformet vindue der egentlig skal forestille en lotusblomst. En type af vindue der især findes i zenbuddhistiske templer, men også i andre buddhistiske templer, shinto-helligdomme, borge, samurai-beboelse mm.
Kōdō – undervisnings- og mødebygning
Kōdō bruges til møder og undervisning og de forskellige buddhistiske sutraer læses op her. Et andet navn for kōdō er hattō.
Sandō – Sti
Sandō er den sti der fører fra tempelporten op til selve tempelbygningen. Den kan være flankeret af stenlanterner, træer eller små helligdomme der skaber en stemningsfuld indgang til det hellige område. I nogle templer er sandō brolagt med sten, mens det ved andre er en naturlig jordsti omgivet af frodig vegetation.
Tōrō – Lanterne
Tōrō er sten- eller metal-lanterner der ofte står langs sandō-stien eller i tempelhaver. De findes i forskellige former og størrelser hvoraf de mest kendte er de udskårne stenlanterner som skaber en rolig og meditativ atmosfære, især om aftenen, når de tændes.
Tempelhaver
Mange japanske buddhistiske templer har smukt anlagte japanske haver der understøtter meditation og refleksion. Disse haver kan være præget af traditionelle zen-elementer såsom tørre landskaber med sten og sand, frodige moshaver eller landskaber med vand. Nogle af Japans mest berømte tempelhaver inkluderer:
- Nanzenji-templet i Kyoto – kendt for sin stenhave og det imponerende akvædukt
- Ryōanji-templet i Kyoto – en af Japans mest berømte karesansui (tørre landskabs) haver
- Byodoin-templet i Uji – paradishave designet til at symbolisere det rene land
- Tenryūji-templet i Arashiyama, Kyoto – en harmonisk kombination af en have med en central dam og en baggrund med bjerge
Kirkegårde
De fleste kirkegårde i Japan er tilknyttet buddhistiske templer og bruges som hvilested for afdøde. Japanske gravsteder består ofte af stenmonumenter med familiens navn indgraveret. De besøgende ærer deres forfædre ved at tænde røgelsespinde og hælde vand over gravstenen som en renselsesritual. Berømte tempelkirkegårde inkluderer Okunoin på Koyasan der huser tusindvis af gravmonumenter og er et af Japans mest spirituelle steder.
Etikette ved et tempelbesøg
Besøgende forventes at vise respekt ved først at rense hænder og mund ved en temizuya. Derefter tænde røgelse, kaste en mønt i saisen-kassen og bede i stilhed med foldede hænder. I modsætning til shinto-helligdomme hvor bøn ofte ledsages af klap med hænderne, foregår bøn i et buddhistisk tempel mere afdæmpet og meditativt.
Shukubō – overnatning i et tempel
Flere templer tilbyder overnatning, kendt som shukubo hvor gæster kan opleve klosterlivet, spise traditionel vegetarisk shōjin ryōri-mad og deltage i buddhistiske bønner og meditation. Det mest berømte sted for tempelovernatning er Koyasan i Wakayama-præfekturet. Her giver flere forskellige templer besøgende mulighed for at opleve den spirituelle atmosfære tæt på.
Læs mere om tempelovernatning i Hanafubuki.dks artikel.
Sightseeing info
Der findes tusindvis af buddhistiske templer i Japan. Hvis du gerne vil besøge nogle af dem, så kig først her Guide til buddhistiske templer i Japan – her nævnes de vigtigste og mest betydningsfulde templer i Japan.
Og ellers så se under Rejsemål og bliv inspireret ved at læse om alle de templer vi her på Hanafubuki.dk har besøgt gennem årene. Listen udvides løbende.