24. juli 2019

Som udlænding kan det måske umiddelbart være svært at gennemskue om man står foran en shinto-helligdom eller et buddhistisk tempel. Men det er meget nemt at kende forskel. Indgangen til en shinto-helligdom er altid markeret med en torii-port som markerer overgangen mellem den almindelige, verdslige verden og den åndelige verden. Til gengæld er pagoden symbolet for et buddhistisk tempel. Her opbevares de hellige relikvier af Buddha. Et tempel har også altid en eller flere Buddha-statuer man kan tilbede, hvorimod en shinto-helligdom ikke gør brug af statuer af dens guder. En anden forskel er det store røgelseskar der står foran et tempel. Afbrænding af røgelse siges at have helende kræfter.

Terminologi

Japanske tempelnavne har gerne et suffix’et dera eller ji tilføjet. Et in tilføjet et navn signalerer at det er et mindre tempel/undertempel til et større tempel. Navnet på en have har suffix’et en. Dō eller den som suffix gives til de bygninger der er inde på tempelgrunden.


Karakteristika ved et japansk buddhistisk tempel

Måden et japansk buddhistisk tempel er bygget op på afhænger lidt af hvilken buddhistisk retning og fra hvilken periode templet tilhører. Mange af bygningerne er de samme, men har forskellige navne afhængig af periode.

Hovedbygning

Eksempel: Todaiji-templets hovedbygning, Nara
De mest hellige skatte som f.eks. en statue af Buddha står fremme her. Hovedbygningen i buddistisk tempel kan hedde forskellige ting på japansk: kondō, hondō.

Et anderledes eksempel er den mere 11 meter høje Daibutsu-buddhastatue der står frit ude ved Kotokuin-templet i Kamakura.

Kōdō – undervisnings- og mødebygning

Kōdō bruges til møder og undervisning og de forskellige buddhistiske sutraer læses op her. Et andet navn for kōdō er hattō.

Kōndō

Statuer og forskellige afbildninger af Buddha opbevares her.

Tō – pagode

Eksempel: den 5-etager høje pagode ved Toji-templet i Kyoto
Pagoden, en type af bygning der er en videreudvikling af den indiske stupa, findes i to størrelser: 3 etager (sanju no to) eller 5-etager (goju no to) hvoraf sidstnævnte er den mest almindelige. I pagoden opbevares relikvier fra Buddha. Det er ikke alle templer der har en pagode.

Sanmon – port

Eksempel: Sanmon-port, Chionin-templet, Kyoto
En port markerer indgangen til tempelområdet. Som regel er der en hovedport og hvis det er et større tempel flere mindre indgangsporte.

Bonshō – klokke

Eksempel: klokken ved Kenchoji-templet, Kamakura
Nytårsaften ringer man med tempelklokken 108 gange, svarende til den buddhistiske grundtanke om 108 verdslige ønsker.

Jokoro – røgelseskar

Foran hovedbygningen står gerne et stort røgelseskar hvor man kan brænde små røgelsespinde. De kan enten stå frit ude eller være placeret i en lille pavillon.

Kairō – søjlegang

Eksempel: Søjlegangen ved Sanjusangendo-templet, Kyoto
En overdækket søjlegang der bruges til at forbinde forskellige bygninger på tempelområdet gerne omkring de mest hellige bygninger som f.eks. hovedbygningen og pagoden.

Katōmado – klokkeformet vindue

Eksempel: Kenninji-templet, Kyoto

Klokkeformet vindue der egentlig skal forestille en lotusblomst. En type af vindue der især findes i zenbuddhistiske templer men også i andre buddhistiske templer, shinto-helligdomme, borge, samurai-beboelse mm.

Kyōzō – opbevaringssted

Her opbevares sutraer og dokumenter vedr. templets historie.

Sandō – sti

En sti der løber fra hovedporten op til til hovedtemplet.

Tōrō – lanterne

Læs artiklen om tōrō her.

Zendō – meditationsbygning

En vigtig bygningen inden for zenbuddhismen, da det er en spirituel dōjō hvor siddende meditation (zazen) praktiseres.

Tempelhave

Nogle af Japans meste berømte haver ligger i forbindelse med buddhistiske eller zenbuddhistiske templer. Som eksempler kan nævnes haven ved Nanzenji-templet i Kyoto, haven ved Ryoanji-templet i Kyoto paradishaven ved Byodoin-templet i Uji eller haven ved Tenryuji-templet i Arashiyama, Kyoto.

Kirkegård

De fleste kirkegårde i Japan er buddhistiske og placeret ved et tempel.


Etikette ved et besøg i et tempel

Ved et besøg i et shinto-helligdom i Japan er etiketten meget mere reguleret end den er ved et buddhistisk tempel. Nogle templer har som ved en shinto-helligdom en temizuya hvor man kan vaske sine hænder og skylle munden. Der er som regel et røgelseskar hvor man kan sætte en røgelsespind som kan købes for et symbolsk beløb. Og man kan smide en offermønt til guderne i en trækasse kaldet saisen. Man beder ikke på samme måde som ved en shinto-helligdom, men samler blot hænderne foran sig og beder i stilhed.

Shukubō – overnatning i et tempel

Flere templer tillader besøgende at overnatte og deltage i munkenes bøn, spisning mm. Det mest berømte eksempel er de forskellige templer der ligger på det hellige bjerg Koyasan i Wakayama præfekturet. Se link nedenfor ang. overnatning.



Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider