Zenbuddhisme – en intro

Zenbuddhisme er en retning inden for den japanske buddhisme. Ordet zen (禅) stammer fra sanskrit dhyana der betyder meditation.

Historisk baggrund

Buddhismen er en af verdens ældste religioner og har sine rødder i det nordlige Indien og det nuværende Nepal. Ifølge traditionen blev religionens grundlægger, Buddha, født i år 563 f.Kr. i Lumbini i Nepal nær grænsen til Indien.

Siddhartha Gautamas liv og oplysning

Buddha blev født som prins Siddhartha Gautama, i Japan kendt som Shakyamuni eller Shaka Nyorai. Som ung levede han et privilegeret liv, men som 29-årig besluttede han sig for at opgive sin verdslige tilværelse og forlod sin familie for at søge en dybere mening med livet.

Han havde konfronteret livets forgængelighed og erkendt den lidelse, som mennesket er underkastet gennem alderdom, sygdom og død. Efter seks års søgen og et liv som omvandrende asket satte han sig i stille meditation under et bo-træ i Bodh Gaya syd for Varanasi i Indien. Efter 49 dage i dyb meditation opnåede han oplysning, den fuldkomne erkendelse.

Herefter rejste han til den nærliggende by Sarnath, hvor han for første gang prædikede sin lære.

Buddha, nirvana og læren (dharma)

Navnet Buddha betyder ”den oplyste”, og ved sin død opnåede han nirvana – den endelige løsrivelse fra menneskelig lidelse og genfødsel. Buddha nedskrev ikke selv sin lære, kaldet dharma, men hans disciple sørgede senere for at bevare, nedskrive og videreformidle den. På denne måde opstod buddhismen som religiøs og filosofisk tradition.

Buddhismens udbredelse i Asien og Vesten

Buddhismen spredte sig hurtigt i Indien, ikke mindst efter at kejser Ashoka blev omvendt til buddhismen i 262 f.Kr. Under hans styre blev religionen aktivt udbredt gennem mission og opførelsen af klostre og monumenter.

Sidenhen bredte buddhismen sig til store dele af Asien, herunder Kina, Korea og Japan, og i mere moderne tid også til den vestlige verden.

Lidelse, middelvejen og den Ædle Ottedelte Vej

Ifølge Buddhas lære indebærer livet uundgåeligt lidelse. Denne lidelse udspringer af et liv styret af sansenydelser og af illusionen om at det forgængelige har varig betydning. Ved at følge middelvejen som betoner mådehold i alle forhold, og ved at praktisere den Ædle Ottedelte Vej, kan mennesket frigøre sig fra disse bindinger og gradvist nærme sig nirvana.

Karma, genfødsel og De Fire Ædle Sandheder

For at opnå nirvana må mennesket gennemgå en række genfødsler, styret af karma – loven om årsag og virkning. Det er individets handlinger i tidligere liv, gode som dårlige der bestemmer vilkårene for det næste liv.

Et andet grundelement i buddhismen er læren om De Fire Ædle Sandheder. Den fastslår, at livet er lidelse, forklarer årsagen til lidelsen, slår fast at lidelsen kan ophøre og anviser vejen der fører væk fra lidelsen.

Zenbuddhismens grundlæggelse

Efterhånden som buddhismen blev udbredt, dannede der sig forskellige skoler og sekter med hver deres syn på, hvordan oplysning kan opnås. En af disse skoler er zenbuddhismen, som hører ind under Mahayana-retningen inden for buddhismen.

Zenbuddhismen blev grundlagt i Kina omkring år 520 af den tilrejsende indiske munk Bodhidharma (ca. 470–543), kendt som Daruma i Japan. I Kina blev zen kendt som ch’an, der betyder meditation, og det var netop meditation, Bodhidharma prædikede som vejen til oplysning.

Meditation og direkte erkendelse

Ifølge zenbuddhismen skal sandheden ikke findes gennem ord og tekster, men gennem direkte erfaring. I stedet for at søge erkendelse i skrifter skal man vende blikket indad og erkende sindets natur, som den i virkeligheden er. Denne grundtanke sammenfattes ofte i følgende klassiske formulering:

En særlig formidling udenfor læren
Indfør ikke ord og bogstaver
Udpeg direkte menneskets bevidsthed
Se naturen og bliv en buddha
¹Citeret fra Zazen roku af Tim Pallis

Virkeligheden er ikke lineær, og derfor kan man ikke læse sig til erkendelse af virkeligheden. I stedet skal man meditere.²Zenbuddhisme – Visdomsnettet.dk

Bodhidharma i zenbuddhistisk tradition og ikonografi

Besøger man et zenbuddhistisk tempel, er Bodhidharmas betydning tydelig. Han fremstilles ofte i form af portrætter eller som en skikkelse siddende i meditation i en hule. Ifølge traditionen mediterede han i ni år med ansigtet vendt mod væggen.

Hans beslutsomhed var så stor at han ifølge legenden skar sine øjenlåg af for ikke at falde i søvn. Det er derfor, han ofte afbildes med et strengt og intenst udtryk samt udstående øjne. Det fortælles også, at han mediterede så længe, at hans arme og ben visnede bort. Det forklarer også hvorfor daruma-dukker fremstilles som runde figurer uden lemmer.

Zenbuddhismens indførelse i Japan

Buddhismen kom til Japan i det 6.–7. århundrede under Nara- og Heian-perioderne. Zenbuddhismen blev derimod først introduceret i det 12. århundrede i Kamakura-perioden.

Her udviklede zen sig gradvist, og egentlige skoler som Rinzai-zen og Sōtō-zen blev grundlagt og institutionaliseret (se nedenfor).

Zenbuddhismens betydning for japansk kultur og æstetik

Overalt i Japan blev der opført templer, som ikke blot fungerede som religiøse centre, men også som kulturelle omdrejningspunkter. Zenbuddhismen fik dermed stor indflydelse på japansk kultur og æstetik, særligt gennem sit fokus på sindsro, disciplin og spontanitet.

Denne indflydelse ses blandt andet i den japanske teceremoni, te som foretrukken drik, noh-teatret, tuschmaling, ikebana, den japanske have – især karesansui, den tørre stenhave – samt den vegetariske tempelmad shōjin ryōri. Hos Japans krigerklasse, samuraierne, blev zen-træning og konfuzianisme kombineret i moralkodekset bushidō – krigerens vej.

Zenbuddhisme i Vesten

I anden halvdel af 1900-tallet blev zenbuddhismen og dens tankesæt udbredt i Vesten, især gennem den japanske filosof og formidler D.T. Suzukis arbejde. I dag findes der adskillige zen-centre i Europa, herunder i Danmark, samt i USA og Canada.

Hvad er zen?

Sagt på en anden måde har zenbuddhismen fokus på bevidsthedens opvågnen til sin sande natur (kensho) via opnåelse af pludselig oplysning (satori).

Zenbuddhismens lærere mener, at muligheden for at opnå oplysningen findes hos alle, men pga. uvidenhed benyttes dette potentiale ikke. Vejen til erkendelse er ikke studier af hellige skrifter, udførelsen af fortjenstfulde handlinger, riter og ceremonier eller tilbedelse af billeder, men den går gennem et pludseligt gennembrud hvor dagligdagens logik og opdeling i subjekt og objekt brydes ⁴Andreasen, Esben; Borggreen, Gunhild: zenbuddhisme i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. februar 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/zenbuddhisme.

Dette opnås bedst gennem personlig oplæring og samtaler (sanzen) med en zenmester (roshi) og vha. zazen (siddende meditation) samt gådefulde og paradoksale spørgsmål (kōan). Recitation af sutraer kommer i anden række.

Zenbuddistiske skoler

Der findes tre skoler inden for zenbuddhisme: Rinzai (Rinzaishū 臨濟宗), der er den ældste, Sōtō (Sōtōshū 曹洞宗), der er den største og Ōbaku (Ōbakushū 黃檗宗), der er den mindste. Der er omkring 20.000 zentempler i Japan, hvoraf ca. 75% af dem tilhører Sōtō-skolen.

I Kyoto med dens mange tusinde templer er det især Rinzai-skolen der er den dominerende.

Links til videre læsning

Bøger og artikler

Der findes store mængder af litteratur om zenbuddhisme – følgende liste er et udvalg som man kan starte med. D.T. Suzuki og Alan Watts har skrevet flere klassiske værker om zen. Herhjemme har Jørn Borup og Tim Pallis skrevet flere bøger og artikler om emnet.