Keramik fra Tōhoku-regionen i Japan

Tōhoku-regionen i det nordlige Japan består af præfekturerne Akita, Aomori, Fukushima, Iwate, Miyagi og Yamagata. Regionen har flere betydningsfulde keramiktraditioner, især fra Fukushima-præfekturet. I Fukushima ligger blandt andet Aizuhongō, der regnes som Tohoku-regionens ældste område med en fortsat keramiktradition.

Læs også Hanafubuki.dks artikel om Japans seks gamle keramikskoler.

---

Aizuhongō-yaki (fra Aizumisato, Fukushima-præfekturet)

Aizuhongō-yaki fremstilles i mange forskellige stilarter i og omkring byen Aizumisato, tidligere Aizuhongō, nær Tsuruga-borgen i Aizuwakamatsu. Området regnes som Tohoku-regionens ældste med en fortsat keramiktradition, og det er et af de få steder i Japan hvor både lertøj og porcelæn fremstilles side om side.

Historie

Rødderne føres tilbage til 1593, da der under lensherren Gamō Ujisato blev fremstillet tagsten til borgen i Aizu. Egentlig keramikproduktion i Hongō blev etableret omkring midten af 1600-tallet under Hoshina Masayuki, og omkring 1800 begyndte området også at fremstille porcelæn med udgangspunkt i lokal porcelænssten. Produktionen blomstrede gennem Edo-perioden (1603-1868) under Aizu-klanen. Efter afskaffelsen af lenssystemet (haihan-chiken) i 1871 mistede værkstederne deres økonomiske støtte fra klanen, men de formåede at omstille sig til uafhængig produktion hvilket skabte den stilmæssige diversitet, vi ser i dag.

Kendetegn og produkter

På porcelænet anvendes blandt andet koboltholdigt gosu-pigment til blå underglasurdekoration. Porcelænet fremstilles traditionelt med lokal porcelænssten, blandt andet fra Ōkubo-området i bjergene omkring Aizumisato.

Keramikken produceres fortsat og omfatter tekopper, sakeflasker, skåle og andet service til både daglig brug og særlige lejligheder.

Se video (engelske undertekster)

Læs mere om Aizuhongō-yaki

• Aizu-hongo ware fra Kogei traditional crafts of Japan
• Aizu Hongouyaki infoside der fortæller om de forskellige typer af keramik fra lokalområdet.
• Aizu Hongo Pottery Workshops fra Fukushima Travel
• Aizu hongo yaki fra Kougeihin
• Wikipedias artikel

Sightseeing og shopping

---

Aizu Keizan-yaki (fra Aizuwakamatsu, Fukushima-præfekturet)

Aizu Keizan-yaki (会津慶山焼) er en keramisk tradition fra Aizuwakamatsu, hvis rødder lokalt føres tilbage til slutningen af 1500-tallet. Traditionen videreføres i dag af ét værksted.

Kendetegn og produkter

Keramikken formes blandt andet på drejeskive, i hånden og med pladeteknik og dekoreres med forskellige glasurer, herunder naturlige askeglasurer. Der fremstilles især service og brugsgenstande.

Læs mere om Aizu Keizan-yaki

• Aizu Keizan pottery

Sightseeing og shopping

---

Ōborisōma-yaki også kendt som Ōbori-yaki eller Sōma-yaki (fra Hamadōri-området, Fukushima-præfekturet)

Ōborisōma-yaki, også kendt som Ōbori-yaki eller Sōma-yaki, er en traditionel japansk keramiktype med en historie på over 300 år. Produktionen af Ōborisōma-yaki ligger i Ōbori-distriktet i byen Namie, Fukushima-præfekturet.

Historie

Produktionen begyndte i slutningen af det 17. århundrede (Genroku-æraen, ca. 1690), da Sama, en tjener hos samuraien Hangai Kyūkan i Nakamura-domænet, fremstillede skåle af det lokale ler og dekorerede dem med hestemotiver. Hangai Kyūkan så mulighederne og bidrog til at udvikle og udbrede produktionen. I modsætning til Sōma-koma-yaki, der blev givet som gaver til lensherren Sōma, blev Ōborisōma-yaki populær blandt almindelige mennesker.

Sōma-klanen etablerede et offentligt kontor i produktionsområdet for at promovere Ōborisōma-yaki som domænets specialprodukt og ydede økonomisk støtte og sikrede råmaterialer. Ved slutningen af Edo-perioden var der over 100 keramikværksteder. Det betød at det blev det største produktionscenter i Tōhoku-regionen. Salgsruterne strakte sig fra Hokkaido til hele Kanto-regionen.

Efter Meiji-periodens begyndelse (1868) med afskaffelsen af samuraidømmet mistede keramikken sin beskyttelse og gik gradvist tilbage. Dog blev produktionen genoplivet efter anden verdenskrig gennem eksport til USA. Den dobbeltvæggede teknik, nijū-yaki, var udviklet allerede i slutningen af Meiji-perioden, og i 1950’erne blev kopperne populære eksportvarer i USA under navne som “idea cups” og “double cups”. I 1978 blev Ōborisōma-yaki udpeget som traditionelt håndværk af det japanske handelsministerium.

2011-jordskælvet og genopbygningen

Jordskælvet, tsunamien og Fukushima Daiichi-ulykken i 2011 tvang keramikerne i Ōbori til at evakuere og spredte produktionen til forskellige dele af Japan. Omkring halvdelen af de tidligere værksteder har siden genoptaget arbejdet på nye eller genetablerede adresser, blandt andet i Nihonmatsu, Koriyama, Minami-Soma og Aizu.

Genopbygningen er samtidig begyndt at føre keramikken tilbage til Namie. I 2021 åbnede et nyt fælles formidlings- og salgssted ved Michi-no-Eki Namie, og siden 2023 er der igen kommet keramisk aktivitet i dele af det historiske Ōbori-område. Genopbygningen er fortsat i gang.

Kendetegn

Keramikken fremstilles traditionelt af lokalt ler, mens Toyama-sten var et vigtigt råmateriale i den karakteristiske blågrønne celadonglasur. Efter atomkraftulykken i 2011 blev adgangen til det oprindelige råmateriale afbrudt, og værkstederne har siden arbejdet med andre materialer for at genskabe glasurens traditionelle udtryk.

Glasuren har karakteristiske krakeleringer kendt som aohibi, blå krakeleringer, der dækker hele overfladen. De opstår fordi ler og glasur trækker sig forskelligt sammen, og under afkølingen kan man høre små knitrende lyde når krakeleringerne dannes. Lyden er udvalgt blandt “Utsukushimas 30 lyde”.

Et andet centralt kendetegn er det håndmalede hashiri-goma-motiv, den galoperende hest, med rødder i Sōma-klanens hestetradition. Hesten fungerer som et genkendeligt symbol for Ōborisōma-yaki og opfattes som lykkebringende. I nogle udgaver vender hesten mod venstre, hidari-uma, hvilket forbindes med held og fremgang.

Særligt karakteristisk er den dobbeltvæggede konstruktion, nijū-yaki. Ved at lade koppen bestå af to lag med et hulrum imellem, fungerer den som en termokande: Teen holdes varm, mens ydersiden forbliver kølig. Denne teknik kræver ekstrem præcision og er meget sjælden i keramikkens verden.

Produkter

Primært service til daglig brug, især tekopper, sakesæt, skåle og moderne smykker.

Se video (engelske undertekster)

Læs mere om Ōborisōma-yaki

• Soma-yaki ware
• Obori soma ware fra Kogei traditional crafts of Japan
• Ōborisōma-yaki Cooperative Official Site – her findes listen over de nuværende 11–12 aktive medlemmer

Sightseeing og shopping

Efter evakueringen i 2011 arbejder mange Ōborisōma-keramikere fortsat fra nye steder, men der er igen keramisk aktivitet i Namie og dele af Ōbori.

---

Tsugaru-kanayama-yaki (fra Goshogawara, Aomori-præfekturet)

Tsugaru-kanayama-yaki repræsenterer den nordligste del af Tōhoku og er kendt for sin rå og naturlige skønhed.

Historie

Selvom det er et relativt nyt værksted (etableret i 1985 af keramikeren Ryoji Matsumiya), bygger keramikken på den ældgamle yakishime-teknik inspireret af Sue-ware. Keramikken brændes uden glasur ved omkring 1.300-1.360 °C i en langvarig træfyring i en klatreovn (noborigama).

Kendetegn

Der bruges ingen glasur. Farverne og mønstrene opstår udelukkende gennem “ildens leg” og den naturlige aske, der lægger sig på leret under brændingen. Resultatet er et rustikt, mørkt og meget holdbart stentøj. Aske fra brændet smelter naturligt fast på overfladen og danner varierende farver, askeglasurer og prikagtige goma-spor.

Læs mere om Tsugaru-kanayama-yaki

• Tsugaru Kanayama-yaki (på japansk)

---

Hirashimizu-yaki (fra Yamagata, Yamagata-præfekturet)

Hirashimizu-yaki (平清水焼) er en elegant keramikstil der opstod ved foden af Chitose-bjerget i slutningen af Edo-perioden.

Historie

Produktionen startede i Bunka-perioden (1804-1818) sent i Edo-perioden. Produktionen toppede i Meiji-perioden hvor over 30 værksteder var aktive. I dag er der to aktive værksteder tilbage: Shichiemon-gama og Seiryu-gama.

Kendetegn og produkter

Hirashimizu-yaki har ikke ét fælles udtryk. De to tilbageværende værksteder har udviklet hver deres stil. Shichiemon-gama viderefører især et rustikt, folkeligt formsprog, mens Seiryu-gama er kendt for blandt andet nashi-seiji, hvis sarte grålighvide overflade med små mørke prikker minder om skindet på en japansk nashi-pære. Prikkerne skyldes det lokale lers naturlige jernindhold. Seiryu-gama arbejder også med den matte hvide zansetsu-glasur.

Der fremstilles service til daglig brug, vaser og teudstyr.

Læs mere om Hirashimizu-yaki

• Hirashimizu-yaki fra Japanese Traditional Crafts Resource Center

Sightseeing og shopping

Området Hirashimizu i Yamagata er stadig hjemsted for de to aktive værksteder.

---

Naraoka-yaki (fra Daisen, Akita-præfekturet)

Naraoka-yaki (楢岡焼) er let at kende på sin dybe blå glasur.

Historie

Naraoka-yaki blev grundlagt i 1863. De tidlige forsøg omfattede porcelænsproduktion med teknisk vejledning fra en keramiker med forbindelse til Sōma-traditionen, men produktionen udviklede sig senere til den robuste brugskeramik som traditionen forbindes med i dag: store kar, sakebeholdere, vandkrukker og mortere.

Kendetegn og produkter

Det mest karakteristiske træk er den blålige namako-glasur, som under brændingen danner levende variationer i blå og hvid. Glasuren er tyk og flydende, og hver genstand bliver derfor unik. Der fremstilles især skåle og vaser hvor glasuren kan få lov at løbe.

Sightseeing og shopping

---

Tsutsumi-yaki (fra Sendai, Miyagi-præfekturet)

Tsutsumi-yaki (堤焼) er en keramiktradition fra Sendai med mere end 300 års historie. Keramikken opstod i Tsutsumi-machi nord for den gamle slotsby Sendai og fremstilles traditionelt af lokalt, jernholdigt ler. Tsutsumi-yaki er i dag udpeget som traditionelt håndværk af Miyagi-præfekturet.

Historie

Tsutsumi-yaki opstod omkring Genroku-perioden (1688-1704) i Tsutsumi-machi, der lå langs den gamle Ōshū-hovedvej nord for centrum af Sendai. Ifølge den lokale tradition lod Sendai-domænet samuraier bosætte sig i området som en del af forsvaret af byen, og det gode lokale ler blev samtidig udnyttet til fremstilling af keramik. I Edo-perioden blev traditionen også kendt under navnene Sendai-yaki og Sugiyama-yaki. Der blev både fremstillet teudstyr og almindelige brugsgenstande som krukker, skåle og fade.

Produktionen voksede frem mod slutningen af Edo-perioden og fortsatte gennem Meiji-perioden. På sit højeste havde området omkring 30 keramikværksteder. I dag videreføres traditionen af Tsutsumi-yaki Kenba-gama, som har flyttet produktionen fra det oprindelige Tsutsumi-machi til Izumi-ku i Sendai.

Kendetegn og produkter

Tsutsumi-yaki fremstilles af rødligt, jernholdigt ler fra Sendai-området og har traditionelt et robust og jordnært udtryk. Et af de mest karakteristiske udtryk er namako-glasuren, hvor en lys glasur flyder hen over en mørkere jernholdig glasur og danner blålige, hvide og sorte farvespil. Der anvendes også blandt andet grønne glasurer og traditionelle dekorationsteknikker. Produktionen omfatter i dag tekopper, teskåle, sakeudstyr, vaser, fade og andre brugsgenstande.

Læs mere om Tsutsumi-yaki

• Tsutsumi-yaki fra Miyagi-præfekturet

Sightseeing og shopping