Keramik fra Tōhoku-regionen i Japan

Intro

Tōhoku-regionen i det nordlige Japan består af præfekturerne Akita, Aomori, Fukushima, Iwate, Miyagi og Yamagata. Regionen har flere betydningsfulde keramiktraditioner, især fra Fukushima-præfekturet, der har den ældste keramikovn i hele Tōhoku-regionen.

Læs også Hanafubuki.dks artikel om Japans seks gamle keramikskoler.

---

Aizuhongō-yaki (fra Aizumisato-by, Fukushima præfekturet)

Aizuhongō-yaki har været produceret siden slutningen af 1500-tallet i mange forskellige stilarter centreret omkring byen Aizumisato (tidligere Aizuhongō) nær Aizu Wakamatsu borg. Byen har den ældste keramikovn i hele Tōhoku-regionen.

Historie

Oprindelsen går tilbage til 1593 under Gamō Ujisato, lensherre over Aizu Wakamatsu borg. Produktionen blomstrede i de tidlige år af Edo-perioden (1600-1868) under Aizu-klanen ledet af Hoshina Masayuki. Efter afskaffelsen af lenssystemet (han-chikan) i 1871 mistede værkstederne deres økonomiske støtte fra klanen, men de formåede at omstille sig til uafhængig produktion hvilket skabte den stilmæssige diversitet, vi ser i dag.

Kendetegn

Aizuhongō-yaki bruger asbolit et koboltholdigt mineral som pigment til den karakteristiske blå underglasur-maling. Selve leret til porcelænet findes lokalt i bjergene omkring Aizumisato (fx Okubo-sten).

Produkter

Keramikken produceres fortsat den dag i dag og omfatter tekopper, sakeflasker, skåle og andet service til både daglig brug og særlige lejligheder.

---

Se video (engelske undertekster)

---

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Aizukeizan-yaki (fra byen Aizuwakamatsu)

Aizukeizan-yaki er en traditionel japansk keramiktype fra Aizu Wakamatsu i Fukushima-præfekturet, kendt for sine karakteristiske, ofte farverige, håndmalede designs på enkle hvide eller lyse baggrunde.

Yderligere oplysninger

---

Ōborisōma-yaki også kendt som Ōbori-yaki eller Sōma-yaki (fra Hamadōri-områet, Fukushima præfekturet)

Ōborisōma-yaki, også kendt som Ōbori-yaki eller Sōma-yaki, er en traditionel japansk keramiktype med en historie på over 300 år. Produktionen af Ōborisōma-yaki ligger i Ōbori-distriktet i byen Namie, Fukushima-præfekturet.

Historie

Produktionen begyndte i slutningen af det 17. århundrede (Genroku-æraen, ca. 1690), da Hangai Kyūkan, en samurai i Nakamura-domænet, opdagede keramikler i Ōbori-området og beordrede sin tjener Sama til at producere keramik til daglig brug. I modsætning til Sōma-koma-yaki, der blev givet som gaver til lensherren Sōma, blev Ōborisōma-yaki populær blandt almindelige mennesker.

Sōma-klanen etablerede et offentligt kontor i produktionsområdet for at promovere Ōborisōma-yaki som domænets specialprodukt og ydede økonomisk støtte og sikrede råmaterialer. Ved slutningen af Edo-perioden var der over 100 keramikværksteder. Det betød at det blev det største produktionscenter i Tōhoku-regionen. Salgsruterne strakte sig fra Hokkaido til hele Kanto-regionen.

Efter Meiji-periodens begyndelse (1868) med afskaffelsen af samuraidømmet mistede keramikken sin beskyttelse og gik gradvist tilbage. Dog blev produktionen genoplivet efter 2. Verdenskrig gennem eksport til USA. I 1950’erne blev de dobbeltvæggede kopper (som holdt teen varm mens ydersiden forblev kølig) eksporteret til USA og blev kendt som “idea cups” eller “double cups”. I 1978 blev Ōborisōma-yaki udpeget som traditionelt håndværk af det japanske handelsministerium.

2011-jordskælvet og genopbygningen

Efter det store jordskælv i 2011 blev Namie-området udpeget som evakueringszone på grund af Fukushima Daiichi-atomkraftulykken hvilket tvang de 25 tilbageværende keramikere til at lukke ned. I dag arbejder omkring 11 keramikstudier på at genoplive deres aktiviteter i nye lokationer i Fukushima, Nihonmatsu, Koriyama, Minami-Soma, Aizu, Aichi og Oita-præfekturerne. Selvom Namie har været lukket i mange år, åbnede et nyt fælles center, Sachi-no-Mise, i Namie i 2021 for at hjælpe keramikere med at vende tilbage eller sælge deres varer lokalt.

Kendetegn

Traditionelle Ōborisōma-yaki stykker er lavet af lokalt tilgængeligt Toyamaishi-sten og har en blåliggrøn celadon-glasur med karakteristiske krakeleringer kendt som “ao-hibi” (blå krakeleringer) der dækker hele overfladen. Krakeleringerne opstår på grund af forskellig krympningsrate mellem materialet og glasuren, og under afkølingsprocessen kan man høre en smuk krakeleringslyd der er udvalgt som en af “Utsukushimas 30 lyde”.

Et andet vigtigt kendetegn er  motivet “hidari uma” (venstre hest). Hesten er altid malet så den vender mod venstre. Et traditionelt symbol på held og fremgang. Motivet stammer fra Sōma-klanens hellige heste (shinme).

Mest unik er dog den dobbeltvæggede konstruktion (niju-yaki). Ved at lade koppen bestå af to lag med et hulrum imellem, fungerer den som en termokande: Teen holdes varm, mens ydersiden forbliver kølig. Denne teknik kræver ekstrem præcision og er meget sjælden i keramikkens verden.

Produkter

Primært service til daglig brug, især tekopper, sake-sæt, skåle og moderne smykker.

---

---

Se video (engelske undertekster)

---

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Tsugaru-kanayama-yaki (fra Goshogawara, Aomori-præfekturet)

Tsugaru-kanayama-yaki repræsenterer den nordligste del af Tōhoku og er kendt for sin rå og naturlige skønhed.

Historie

Selvom det er et relativt nyt værksted (etableret i 1985 af keramikeren Ryoji Matsumiya), bygger keramikken på den ældgamle yakishime-teknik inspireret af Sue-ware. Keramikken brændes ved ekstremt høje temperaturer (omkring 1350°C) i over en uge i en klatreovn (noborigama).

Kendetegn

Der bruges ingen glasur. Farverne og mønstrene opstår udelukkende gennem “ildens leg” og den naturlige aske, der lægger sig på leret under brændingen. Resultatet er et rustikt, mørkt og meget holdbart stentøj med goma-mønstre (sesamfrø-lignende prikker), der minder om den klassiske Bizen-yaki.

Produkter

Især kopper, ølkrus (som siges at give et bedre skum) og tallerkener til hverdagsbrug.

Yderligere oplysninger

---

Hirashimizu-yaki (fra Yamagata by, Yamagata-præfekturet)

Hirashimizu-yaki (平清水焼) er en elegant keramikstil der opstod ved foden af Chitose-bjerget i slutningen af Edo-perioden.

Historie

Produktionen startede i Bunka-æraen (1804-1817) sent i Edo-perioden. Produktionen toppede i Meiji-perioden hvor over 30 værksteder var aktive. I dag er det en af de mest stilrene keramiktyper fra Tōhoku, ofte brugt i moderne japansk boligindretning.

Kendetegn

Keramikken er især berømt for sin “Nashi-seiji” (pære-glasur). Den har en sart, grålig-hvid tekstur med små mørke prikker der ligner huden på en japansk pære (nashi). Dette skyldes det lokale lers naturlige jernindhold.

Produkter

Service til daglig brug, vaser og teudstyr.

Yderligere oplysninger

Sightseeing og shopping info

---

Naraoka-yaki (fra Daisen, Akita-præfekturet)

Naraoka-yaki (楢岡焼) er let at kende på sin ikoniske, dybe farve.

Historie

Naraoka-yaki blev grundlagt i 1863. Oprindeligt var keramikken rettet mod landmænd og blev brugt til store opbevaringskrukker, men i dag er stilen forfinet til smuk brugskunst og service.

Kendetegn

Den mest karakteristiske egenskab er den blå Namako-glasur (søpølse-glasur). Det er en tyk, flydende glasur med hvide og blå nuancer der minder om et oprørt hav eller en stjernehimmel. Hver genstand er unik på grund af glasurens organiske flow under brændingen.

Produkter

Især skåle og vaser hvor den blå glasur kan få lov at løbe og skabe unikke mønstre.