Hvad er en shinto-helligdom? | Hanafubuki.dk - japansk kunsthåndværk, kultur og historie

17. februar 201612. juli 2024

Japan har utrolig mange shinto-helligdomme. Alene i Kyoto er der flere tusinde.

Som udlænding kan det måske umiddelbart være svært at gennemskue om man står foran en shinto-helligdom eller et buddhistisk tempel. Men det er meget nemt at kende forskel. Indgangen til en shinto-helligdom er altid markeret med en torii-port som markerer overgangen mellem den almindelige, verdslige verden og den åndelige verden. Til gengæld er pagoden symbolet for et buddhistisk tempel.

En shinto-helligdom – kaldet jinja på japansk (神社) har som hovedformål at huse og beskytte en eller flere shinto kami’er eller guder.

Der findes flere forskellige skoler eller netværk inden for shintoismen f.eks.:

Inari helligdommene hvor hovedhelligdommen er Fushimi Inari Taisha i Kyoto
Hachiman helligdommene med hovedhelligdommene Usa Hachiman-gū på Kyushu og Iwashimizu Hachiman-gū i Kyoto
Shinmei helligdommene med Ise Jingū som den vigtigste – i øvrigt en af de mest betydningsfulde shinto-helligdomme i Japan ved siden af Izumo Taisha nær Matsue.
Tenjin helligdommene med hovedhelligdommene Dazaifu Tenmangū nær Fukuoka og Kitano Tenman-gū i Kyoto m.fl.

Læs også Intro til shintoisme

Oversigt over en typisk shinto-helligdom. Se gennemgang nedenfor — By wikiwikiyarou (Own work) [Public domain], via Wikimedia Commons

Opbygning

Indretningen af en shinto-helligdom følger et rimeligt fast skema. Følgende er en gennemgang af de vigtigste dele ved en shinto-helligdom og hvad man gør ved et besøg (tallene følger tallene på kortet).

1.Torii-port

Som nævnt ovenfor markerer en torii-port (鳥居) overgangen mellem den alm. verdslige verden og den åndelige verden. De kan variere utrolig meget i størrelse og udformning, de kan være lavet af sten eller træ. Portene lavet af træ kan være ubehandlede eller malet med den karakteristiske cinnoberrøde farve. En klassisk torii-port består af to tværliggende søjler der bæres af to vandrette søjler. De findes i forskellige stilarter der kan inddeles i to hovedgrupper: shinmei eller myōjin – det som adskiller dem er hvorvidt de tværliggende søjler er lige eller buede i enderne.

Der findes mange berømte torii-porte rundt om i Japan. F.eks. Meiji Jingu-helligdommen i Tokyo, Heian Jingu-helligdommen i Kyoto, porten ude i vandet ved Itsukushima-helligdommen ved øen Miyajima nær Hiroshima og de mange røde porte ved Fushimi Inari-helligdommen i Kyoto m.fl.

2. Trappetrin – ikke altid en del af en shinto-helligdom.

Når man går igennem torii-porten signalerer det at man nu træder ind på gudens område. Inden man går igennem porten er det god tone at bukke en gang. På samme måde er det god tone at vende sig om og bukke når man har passeret torii-porten på vej ud.

3. Sandō Som regel er der en længere sti fra porten op til selve helligdomsområde kaldet sandō. Midten af stien regnes for gudens område, så derfor er det også god tone at gå i siderne af stien for ikke at forstyrre ham.

4. Chōzuya eller temizuya er et sted til rituel renselse af mund og hænder med vand. Ideen er man skal vaske alle urenheder væk fra hjertet og kroppen inden man er klar til at besøge selve helligdommen. Først øser man med højre hånd lidt vand op fra vandbassinet med den bambusske der ligger fremme og hælder vand over venstre hånd. Gentag øvelsen bare omvendt. Dernæst hæld lidt af det vand du har i bambusskeen ned i venstre hånd og rens munden. Man drikker ikke direkte af bambusskeen. Til sidst vasker man skeen med det vand der er tilbage. Man øser kun vand op én gang til hele processen.

5. Tōrō er stenlaterner og de findes meget ofte spredt rundt på helligdommens område.

6. Kagura-den er en bygning til brug for Noh teater og kagura dans. Den er ikke altid en del af en shinto-helligdom.

7. Shamusho er helligdommens administrationskontor. Det er også her eller i en særskilt bod at man som regel kan købe votivtabletter de såkaldte ema mm. Man skriver sine ønsker på en ema og hænger den op på de stativer der er stillet op (8).

9. Sessha og massha små mindre helligdomme eller tilknyttet den store helligdom og guden der.

10. Komainu er de løvehunde der beskytter shintohelligdommen mod onde ånder. De findes altid som et par og er næsten ens at se på, dog har den ene munden åben og den anden munden lukket. Den åbne mund siger bogstavet “a” (første tegn i sanskrit alfabetet), mens den lukkede mund siger bogstavet “um” (sidste bogstav i sanskrit alfabetet) og de symboliserer således begyndelsen og slutningen af al ting.

11. Haiden er den bygning hvor man tilbeder den enkelte helligdoms kami eller gud. Man kan kalde det en form for alter. Man kan ikke komme ind i selve haiden men står foran haiden og beder efter man har renset sig selv ved temizuya’en.

Foran haiden er der en saisen bako, en kasse hvor man smider en “saisen” mønt i som et offer til guden. Somme tider er der en klokke (fastgjort til et langt reb) som man kan ringe med for at hilse på guden. Derefter bukker man to gange, klapper i hænderne to gange for at vise glæde og respekt over for guden. Med hænderne fortsat samlede beder man derefter og viser taknemmelig (man siger ikke noget højt). Til sidst bukker man en enkelt gang igen. Der kan godt være lidt forskel fra helligdom til helligdom hvor mange gange man skal bukke og klappe. Nogen gange er der sat skilte op der vejleder hvordan man skal opføre sig i et specifikt tempel.

12. Tamagaki det hegn der omringer honden.

13. Honden (本殿) hovedbygningen i en shinto-helligdom og det allerhelligste sted, da den huser kami eller guden repræsenteret ved et spejl eller en statue. Der er ikke adgang til honden-bygningen for almindelig besøgende og den åbnes kun af præsterne tilknyttet helligdommen ved særlige religiøse ritualer.

På taget af både haiden og honden bygningen er der nogle meget tydelige krydsede spær kaldet chigi og katsuogi der er korte horisontale bjælker. Begge er meget karakteristiske udsmykninger på en shinto-helligdom.

Bemærkning: Respekter at du besøger en helligdom og vær stille og rolig. Som regel må man gerne fotografere overalt. Dog er det mange steder forbudt at fotografere omkring haiden og honden. Det er dog altid tydeligt markeret med skilte hvis man ikke må fotografere.

Læs mere om fotografering i Japan