Shinto-helligdomme i Japan, kaldet jinja (神社), er blandt landets mest karakteristiske religiøse bygninger og findes i titusindvis over hele landet.Shinto-helligdommen tjener som bolig og beskyttelse for en eller flere kami, altså guddommelige væsener eller ånder som dyrkes i shintoismen
Helligdom eller tempel – sådan kender du forskel
For besøgende kan det være svært at skelne en shinto-helligdom fra et buddhistisk tempel. De to religioner har eksisteret side om side i mere end tusind år og har lånt både bygningsformer og ritualer af hinanden. Et enkelt kendetegn afgør dog sagen med det samme: indgangen til en helligdom er markeret med en torii-port, mens pagoden hører til templet.
Shinto-helligdom – jinja (神社)
- Torii-port ved indgangen
- Ingen pagode
- Ingen afbildninger af guderne
- Ingen røgelse
- Ingen kirkegård
- Der bedes med buk og klap
Buddhistisk tempel – tera (寺)
- Sanmon-port ved indgangen
- Pagoden rejser sig over anlægget
- Buddha-statuer i hovedbygningen
- Stort røgelseskar
- Ofte en kirkegård tilknyttet
- Der bedes stille med foldede hænder
Læs mere i artiklen om hvad et japansk buddhistisk tempel er.
Typer af helligdomme
Shintoismen er organiseret i en række netværk hvor et hovedsæde står i spidsen for tusinder af mindre helligdomme viet den samme kami. Fire netværk dominerer.
Flere af dem kan du besøge: Fushimi Inari-helligdommen i Kyoto, Ise Jingū i Mie-præfekturet, Dazaifu Tenmangū nær Fukuoka og Kitano Tenman-gū i Kyoto. Hachiman-netværket har afdelinger over hele landet, blandt andet Tsurugaoka Hachimangū i Kamakura og Sakuragaoka Hachimangū i Takayama.
Disse hovedhelligdomme fungerer som centrum for tusinder af mindre helligdomme rundt omkring i landet, hvilket afspejler shintoismens stærke lokale forankring. Læs mere om de forskellige typer i Introen til shintoisme.
Helligdommens opbygning
Størrelse og stil varierer enormt, men de fleste helligdomme følger den samme grundplan. Her er de vigtigste elementer du møder ved et besøg.
Torii – grænsen mellem den verdslige og den åndelige verden
Torii-porten (鳥居) markerer overgangen mellem den verdslige verden og det åndelige område. Den klassiske port består af to lodrette søjler, hashira, der bærer to vandrette tværbjælker: kasagi øverst og nuki nedenunder. Portene findes i træ, sten og bronze, og træportene er enten ubehandlede eller malet i den karakteristiske cinnoberrøde farve.
Stilarterne deles i to hovedgrupper, shinmei og myōjin. Forskellen ligger i om den øverste tværbjælke er lige eller buet opad i enderne.
Når du går gennem porten, træder du ind på gudens område. Det er god tone at bukke en gang inden du går ind, og at vende dig om og bukke igen når du har passeret porten på vej ud.
Blandt Japans mest berømte torii-porte er dem ved Meiji Jingū i Tokyo, Heian Jingū i Kyoto, porten ude i vandet ved Itsukushima på Miyajima nær Hiroshima, de mange røde porte ved Fushimi Inari i Kyoto og ved Takayama Inari i Tsugaru. Porten ved Kabushima-helligdommen i Hachinohe kan ses langt væk, fordi helligdommen ligger på en landfast ø.
Sandō – vejen til helligdommen
Efter torii-porten følger sandō, vejen frem til hovedbygningen. Ifølge traditionen går du i siden af stien, fordi midten tilhører guddommen.
Blandt de berømte eksempler er vejen til den indre helligdom i Ise Jingū, tilgangen til Izumo Taisha og den brede allé op mod Meiji Jingū i Tokyo.
Chōzuya – rituel renselse med vand
Chōzuya, også kaldet temizuya, er stedet hvor du renser mund og hænder inden du nærmer dig helligdommen. Tanken er at urenheder skylles væk fra både krop og hjerte.
Øs vand op med højre hånd og hæld det over venstre. Byt om og gentag. Hæld derefter lidt vand i venstre hånd og skyl munden — du drikker aldrig direkte af skeen. Til sidst skyller du selve skeen med resten af vandet. Du øser kun op én gang til hele processen. Læs mere om renselsesritualer i shintoismen.
Komainu – de vogtende løvehunde
Komainu er de løvehunde der beskytter helligdommen mod onde ånder. De optræder altid parvis og ligner hinanden, bortset fra munden: den ene har den åben, den anden lukket.
Den åbne mund former lyden “a”, det første tegn i sanskritalfabetet, og den lukkede former “un”, det sidste. Sammen — a-un — står de for begyndelsen og enden på alting.
Haiden – der hvor du beder
Haiden er bygningen hvor helligdommens kami tilbedes. Du kommer ikke ind, men står foran og beder efter at have renset dig ved chōzuya. Foran haiden står en saisen-bako, en kasse hvor du lægger en mønt som offergave. Nogle steder hænger der en klokke i et langt reb du kan ringe med for at hilse på guden.
Derefter bukker du to gange, klapper to gange og beder med samlede hænder uden at sige noget højt. Til sidst et enkelt buk. Antallet af buk og klap varierer fra helligdom til helligdom, og mange steder er der sat skilte op med vejledning.
Honden – helligdommens allerhelligste
Honden (本殿) er den bygning hvor guddommen symbolsk opholder sig. Her opbevares goshintai, den genstand der repræsenterer kami — ofte et spejl, et sværd eller en hellig sten. Almindelige besøgende har ikke adgang, og bygningen åbnes kun af helligdommens præster ved særlige ritualer.
På tagryggen af både haiden og honden ses de krydsede spær kaldet chigi samt katsuogi, de korte vandrette bjælker. Begge dele er karakteristiske for shinto-arkitekturen. Rundt om honden løber tamagaki, et hegn der markerer det inderste område.
Flere elementer på helligdommens områdeSkjul de øvrige elementer
Shimenawa og shide
Det snoede risreb shimenawa afgrænser det hellige fra det verdslige og hænger over indgange, om træstammer og om store sten. I rebet sidder shide, de zigzakfoldede papirstrimler.
Tōrō – stenlanterner
Tōrō findes meget ofte spredt rundt på helligdommens område, i sten såvel som i bronze. Læs mere i Hanafubuki.dks artikel om de forskellige typer af lanterner.
Goshinboku – de hellige træer
Gamle træer på helligdommens område kan være udpeget som goshinboku og bærer da et shimenawa om stammen.
Kagura-den
En scenebygning til kagura-dans og Noh-teater. Den findes ikke ved alle helligdomme.
Shamusho
Helligdommens administrationskontor. Her køber du også omamori og ema, og her får du dit goshuin-stempel.
Sessha og massha
Mindre helligdomme på det samme område som den store. Sessha er viet kami der er nært beslægtet med hovedguddommen, mens massha rummer øvrige guder uden den forbindelse.
Ritualer og traditioner ved besøget
Ud over selve bønnen møder du en række faste skikke på helligdommens område.
OmikujiSpådomssedler der afslører held eller uheld. Dårlig skæbne bindes til en gren eller et stativ, så uheldet bliver efterladt.
OmamoriAmuletter der bæres for beskyttelse, sundhed eller succes i studierne.
MatsuriFestivaler hvor guddommens hellige genstand bæres gennem gaderne i en bærbar helligdom kaldet mikoshi.
Arkitektoniske stilarter
En af de mest fascinerende sider ved shinto-helligdomme er mangfoldigheden af arkitektoniske stilarter. De fortæller om helligdommens alder, om dens betydning og om hvilken guddom den er knyttet til.
Shinmei-zukuri – den ældste og mest enkle
Shinmei-stilen, som den ses ved Ise Jingū, regnes for den ældste form for shinto-arkitektur. Bygningerne er helt uden dekorativ udsmykning og minder om de traditionelle lader til opbevaring af ris. De opføres i ubehandlet japansk cypres, hinoki, med stråtag eller tag af træplanker, og på tagryggen sidder chigi og katsuogi.
Stilen står for renhed og oprindelse og er tæt knyttet til solgudinden Amaterasu. Ise Jingū genopføres hvert tyvende år som en del af en rituel tradition, og det understreger shintoismens cykliske syn på liv og fornyelse.
Taisha-zukuri – monumental og førbuddhistisk
Taisha-stilen kan opleves ved Izumo Taisha, en af Japans ældste helligdomme. Hovedbygningen er stor og kraftfuld og rejst på høje stolper, og taget har dybe udhæng og stejle skråninger der giver bygningen en monumental fremtoning.
Stilen menes at ligge tæt på den måde de tidligste helligdomme blev bygget på, og her findes nogle af de stærkeste forbindelser til naturens guddomme, ikke mindst guden Ōkuninushi der dyrkes i Izumo.
Kasuga-zukuri – elegant og farverig
Kasuga-stilen, som kendes fra Kasuga Taisha i Nara, er mindre i skala, men til gengæld meget dekorativ. Bygningerne er malet cinnoberrøde med hvide detaljer og har smukt udformede tage. Helligdommen er berømt for sine mange tusinde sten- og bronzelanterner.
Hachiman-zukuri – dobbeltstrukturen
Hachiman-stilen er knyttet til Hachiman-guden og ses blandt andet ved Usa Hachiman-gū. Den kendes på to haller der står parallelt og er forbundet under ét tag. Konstruktionen er enestående blandt stilarterne og understreger Hachimans dobbelte rolle som både beskytter af landet og krigsgud.
Nagare-zukuri – den mest udbredte
Nagare-stilen er den mest almindelige form for shinto-arkitektur og ses ved utallige mindre helligdomme. Den kendes på et asymmetrisk tag hvor forsiden er trukket langt frem og danner en naturlig veranda over indgangen. Det gør bygningen funktionel og beskytter mod regn og sol.
Stilen er fleksibel og lader sig tilpasse efter behov. Den optræder både i helt enkle træbygninger og i langt mere udsmykkede versioner.
Gongen-zukuri – buddhismens indflydelse
Gongen-stilen opstod i de perioder hvor shinto og buddhisme var tættest sammenblandet. Her forbindes haiden og honden af en mellembygning kaldet heiden, så anlægget i grundplan danner et H. Stilen ses tydeligst ved Tōshōgū-helligdommen i Nikko hvor overdådig udsmykning med guld, farverige udskæringer og kinesiske motiver dominerer.
Shinto-helligdomme i hverdagslivet
En helligdom er ikke kun et religiøst centrum, men spiller også en rolle ved livets store overgange. Mange japanere besøger en helligdom ved nytår — det kaldes hatsumōde — bringer deres nyfødte børn hen for at blive velsignet og holder bryllupsceremoni på stedet. Dertil kommer de mange festivaler der binder lokalsamfundet sammen året igennem.
Fotografering og god opførsel
Du besøger et sted der er helligt for andre, så vær stille og rolig. Som regel må du fotografere overalt, men mange steder er det forbudt omkring haiden og honden. Det er altid tydeligt markeret med skilte hvis du ikke må. Læs mere om fotografering i Japan.
Links til videre læsning
Danske sider
- Shinto fra Japanskreligion.dk
Udenlandske sider
- Jinja Honcho — officiel side for Association of Shinto Shrines
- Images of Shinto: a beginner’s pictorial guide — billedguide om helligdommens opbygning
- Shrines — artikler fra Encyclopedia of Shinto
- Etiquette at shrines and temples — kort infoguide fra Japan Travel
- Shinto shrines — intro fra BBC