Intro
Shinto-helligdomme i Japan, kaldet jinja (神社), er blandt landets mest karakteristiske religiøse bygninger og findes i titusindvis over hele landet. Alene i Kyoto er der flere tusinde. Hver helligdom tjener som bolig og beskyttelse for en eller flere kami, dvs. guddommelige væsener eller ånder, som dyrkes i shintoismen – Japans oprindelige religion.
For besøgende kan det til tider være forvirrende at skelne mellem shinto-helligdomme og buddhistiske templer. Et enkelt kendetegn gør det dog let: Indgangen til en shinto-helligdom er altid markeret med en torii-port, mens en pagode hører til det buddhistiske tempel.
Forskellige typer af helligdomme
Der findes mange netværk og skoler inden for shintoismen, og de vigtigste helligdomme fungerer som hovedcentre:
Inari-helligdommene
Fushimi Inari Taisha i Kyoto er hovedhelligdommen for Inari-kulten, kendt for sine tusindvis af røde torii-porte.
Hachiman-helligdommene
Helliget krigsguden Hachiman med Usa Hachiman-gū på Kyushu og Iwashimizu Hachiman-gū i Kyoto som de mest centrale.
Shinmei-helligdommene
Ise Jingū-helligdommene viet solgudinden Amaterasu er den mest betydningsfulde shinto-helligdom i hele Japan.
Tenjin-helligdommene
Her tilbedes lærdommens gud, Sugawara no Michizane, især ved Dazaifu Tenmangū nær Fukuoka og Kitano Tenman-gū i Kyoto.
Disse hovedhelligdomme fungerer som centrum for tusinder af mindre helligdomme rundt omkring i landet, hvilket afspejler shintoismens stærke lokale forankring.
Læs mere om de forskellige typer i Introen til shintoisme
Opbygningen af en shinto-helligdom
Selvom der findes store variationer i størrelse og stil, følger de fleste helligdomme en fast struktur. Her er de vigtigste elementer, du møder ved et besøg:
Torii-porten – grænsen mellem den verdslige og den åndelige verden
En torii-port (鳥居) markerer overgangen mellem den alm. verdslige verden og den åndelige verden. De kan variere utrolig meget i størrelse og udformning, de kan være lavet af sten eller træ. Portene lavet af træ kan være ubehandlede eller malet med den karakteristiske cinnoberrøde farve. En klassisk torii-port består af to tværliggende søjler der bæres af to vandrette søjler. De findes i forskellige stilarter der kan inddeles i to hovedgrupper: shinmei eller myōjin – det som adskiller dem er hvorvidt de tværliggende søjler er lige eller buede i enderne.
Der findes mange berømte torii-porte rundt om i Japan. Fx Meiji Jingu-helligdommen i Tokyo, Heian Jingu-helligdommen i Kyoto, porten ude i vandet ved Itsukushima-helligdommen ved øen Miyajima nær Hiroshima og de mange røde porte ved Fushimi Inari-helligdommen i Kyoto eller Takayama Inari-helligdommen i Tsuguru m.fl. Porten ved Kabushima-helligdommen i Hachinohe (kendt for sine mange Japanmåger) kan man se langt væk da helligdommen ligger på en landfast ø.
Når man går igennem torii-porten signalerer det at man nu træder ind på gudens område. Inden man går igennem porten er det god tone at bukke en gang. På samme måde er det god tone at vende sig om og bukke når man har passeret torii-porten på vej ud.
Sandō – vejen til helligdommen
Efter torii-porten går du langs en vej kaldet sandō frem til hovedbygningen. Ifølge traditionen bør man gå i siderne af stien, da midten tilhører guddommen. Berømte eksempler på sandō er vejen til den indre helligdom i Ise Jingu, Izumo Taisha-helligdommen i Izumo eller Meiji Jingu-helligdommen i Tokyo.
Chōzuya eller temizuya – rituelt vand til renselse
Et sted til rituel renselse af mund og hænder med vand. Ideen er man skal vaske alle urenheder væk fra hjertet og kroppen inden man er klar til at besøge selve helligdommen. Først øser man med højre hånd lidt vand op fra vandbassinet med den bambusske der ligger fremme og hælder vand over venstre hånd. Gentag øvelsen bare omvendt. Dernæst hæld lidt af det vand du har i bambusskeen ned i venstre hånd og rens munden. Man drikker ikke direkte af bambusskeen. Til sidst vasker man skeen med det vand der er tilbage. Man øser kun vand op én gang til hele processen.
Komainu – de vogtende løvehunde
Komainu er de løvehunde der beskytter shintohelligdommen mod onde ånder. De findes altid som et par og er næsten ens at se på, dog har den ene munden åben og den anden munden lukket. Den åbne mund siger bogstavet “a” (første tegn i sanskrit alfabetet), mens den lukkede mund siger bogstavet “um” (sidste bogstav i sanskrit alfabetet) og de symboliserer således begyndelsen og slutningen af al ting.
Haiden – tilbedelse af guddommen
Haiden er den bygning hvor man tilbeder den enkelte helligdoms kami eller gud. Man kan kalde det en form for alter. Man kan ikke komme ind i selve haiden men står foran haiden og beder efter man har renset sig selv ved temizuya’en.
Foran haiden er der en saisen bako, en kasse hvor man smider en “saisen” mønt i som et offer til guden. Somme tider er der en klokke (fastgjort til et langt reb) som man kan ringe med for at hilse på guden. Derefter bukker man to gange, klapper i hænderne to gange for at vise glæde og respekt over for guden. Med hænderne fortsat samlede beder man derefter og viser taknemmelig (man siger ikke noget højt). Til sidst bukker man en enkelt gang igen. Der kan godt være lidt forskel fra helligdom til helligdom hvor mange gange man skal bukke og klappe. Nogen gange er der sat skilte op der vejleder hvordan man skal opføre sig i et specifikt tempel.
Honden – helligdommens inderste
Honden er den mest hellige bygning, hvor guddommen symbolsk opholder sig. Adgang er forbeholdt præster, og den er normalt lukket for offentligheden. Her opbevares ofte en genstand, fx et spejl, sværd eller en hellig sten, der repræsenterer kami.
Honden (本殿) hovedbygningen i en shinto-helligdom og det allerhelligste sted, da den huser kami eller guden repræsenteret ved et spejl eller en statue. Der er ikke adgang til honden-bygningen for almindelig besøgende og den åbnes kun af præsterne tilknyttet helligdommen ved særlige religiøse ritualer.
På taget af både haiden og honden bygningen er der nogle meget tydelige krydsede spær kaldet chigi og katsuogi der er korte horisontale bjælker. Begge er meget karakteristiske udsmykninger på en shinto-helligdom. Tamagaki er det hegn der omringer honden.
Øvrige karakteristika
Ritualer og traditioner ved besøget
Her er nogle af de mest almindelige ritualer og traditioner ved et besøg:
Ema – små træplader hvor man skriver sine ønsker eller bønner, fx for kærlighed, succes eller et godt helbred. Læs mere om disse votivtabletter i Hanafubiki.dks introartikel.
Omikuji – spådomssedler der afslører held eller uheld. Dårlig skæbne bindes ofte til en gren eller stativ, så uheldet bliver efterladt. Læs mere om disse spådomme i Hanafubuki.dks introartikel.
Omamori – amuletter som sælges ved helligdomme og bæres for beskyttelse, sundhed eller succes i studier. Læs mere om amuletter i Hanafubuki.dks introartikel.
Matsuri – festivaler hvor guddommens hellige genstand (goshintai) bæres gennem gaderne i en bærbar helligdom kaldet mikoshi. Japan har talrige festivaler i løbet af året. Læs mere om de forskellige festivaler du kan opleve i Japan.
Arkitektoniske stilarter i shinto-helligdomme
En af de mest fascinerende sider ved shinto-helligdomme er mangfoldigheden af arkitektoniske stilarter. Disse stilarter fortæller meget om helligdommens alder, betydning og tilknytning til bestemte guddomme.
Shinmei-zukuri – den ældste og mest enkle stil
Shinmei-stilen som ses ved Ise Jingū anses for at være den ældste form for shinto-arkitektur. Bygningerne er enkle, uden dekorative udsmykninger, og minder om traditionelle lader til opbevaring af ris. De bygges typisk i ubehandlet træ af japansk cypres (hinoki). Tagene er stråtækte eller beklædt med træplanker, og på tagryggen ses de karakteristiske chigi og katsuogi.
Denne stil symboliserer renhed og oprindelse og er tæt knyttet til solgudinden Amaterasu. Ise Jingū genopføres hvert 20. år som en del af en rituel tradition, hvilket understreger shintoismens cykliske syn på liv og fornyelse.
Taisha-zukuri – monumental og præ-buddhistisk
Taisha-stilen kan opleves ved Izumo Taisha, en af Japans ældste helligdomme. Her er hovedbygningen stor, kraftfuld og rejst på høje stolper. Taget har dybe udhæng og stejle skråninger hvilket giver bygningen en monumental fremtoning.
Denne stil menes at være tæt påhvordan de tidligste shinto-helligdomme blev bygget, og man finder her nogle af de stærkeste forbindelser til naturens guddomme, særligt guden Ōkuninushi der dyrkes i Izumo.
Kasuga-zukuri – elegant og farverig
Kasuga-stilen, som kendes fra Kasuga Taisha i Nara, er mindre i skala men meget dekorativ. Bygningerne er malet i cinnoberrød farve med hvide detaljer og har smukt udformede tage. Ofte finder man her hundredvis af sten- og bronzelanterner.
Hachiman-zukuri – dobbeltstrukturen
Hachiman-stilen er knyttet til Hachiman-guden og ses fx ved Usa Hachiman-gū. Den er kendetegnet ved to haller der står parallelt med hinanden og er forbundet under ét tag. Denne konstruktion er unik i forhold til andre stilarter og understreger Hachiman-gudens dobbelte rolle som både beskytter af landet og krigsgud.
Nagare-zukuri – den mest udbredte
Nagare-stilen er den mest almindelige form for shinto-arkitektur og kan ses ved utallige mindre helligdomme. Den kendetegnes ved et asymmetrisk tag med en forlænget front der danner en naturlig veranda foran indgangen. Dette gør bygningen funktionel og beskyttr mod regn og sol.
Stilen er fleksibel og er derfor blevet tilpasset afhængig af behov. Den kan ses i både enkle træbygninger og i mere udsmykkede versioner.
Gongen-zukuri – buddhismens indflydelse
Gongen-stilen opstod i perioder med tæt sammenblanding af shinto og buddhisme. Her forbindes haiden og hovedhallen (honden) via en mellembygning kaldet heiden. Resultatet er et U-formet kompleks. Denne stil ses tydeligt ved Tōshōgū-helligdommen i Nikko hvor overdådig udsmykning med guld, farverige udskæringer og kinesiske motiver dominerer.
Shinto-helligdomme i hverdagslivet
En shinto-helligdom er ikke kun et religiøst centrum, men spiller også en rolle i livets store overgange. Mange japanere besøger en helligdom ved nytår (hatsumōde), bringer deres nyfødte børn for at blive velsignet, holder bryllupsceremonier der etc. De mange festivaller spiller også en stor rolle i forhold til lokalsamfundet mm.
Bemærkning:
Respekter at du besøger en helligdom og vær stille og rolig. Som regel må man gerne fotografere overalt. Dog er det mange steder forbudt at fotografere omkring haiden og honden. Det er dog altid tydeligt markeret med skilte hvis man ikke må fotografere.
Læs mere om fotografering i Japan.
Links til videre læsning
Danske sider
Shinto fra Japanskreligion.dkUdenlandske sider
Etiquette at shrines and temples – kort infoguide fra Japan TravelJinja Honcho officiel side for Association of Shinto Shrines
Images of shinto: a beginner’s pictorial guide billedguide der fortæller om en shinto-helligdoms opbygning mm
Shrines indgang til forskellige artikler fra Encyclopedia of shinto
Shinto shrines intro fra BBC
Wikipedias artikel om torii-port
Wikipedias artikel om en shinto-helligdom
Wikipedias artikel om shinto arkitektur