Sommerens nationale helligdage
Havets dag (umi no hi) – 3. mandag i juli · Bjergets dag (yama no hi) – 11. august
Obon omkring den 15. august er ikke en officiel helligdag, men mange virksomheder holder lukket, og japanerne rejser hjem til familien. Det gør perioden til en af årets travleste på tog og fly.
Sommeren i Japan – natsu
Sommeren – natsu (夏) varer fra juni til august i Japan. Den japanske sommer er som regel varm og fugtig, mens Hokkaido generelt er køligere og mindre fugtig. I højsommeren når dagstemperaturen ofte 30-35 °C i store dele af landet. Sommeren er præget af flere vejrmæssige faser, blandt andet regnsæsonen tsuyu (梅雨). Tidspunktet varierer regionalt, men i store dele af Japan falder den i juni og juli
Blandt sommerblomster kan nævnes hortensia der blomstrer i juni, roser, lavendler, solsikker mm.
Mange virksomheder holder fri i slutningen af højsommeren omkring d. 15. august. Denne ferie kaldes obon eller bon yasumi (お盆/盆休み). Det er også på dette tidspunkt at der afholdes mange danse- og musikarrangementer kaldet bon-odori (盆踊り) som hører til obon, de dødes festival, hvor man mindes de afdøde. Ved obons afslutning tændes mange steder okuribi, afskedsbål, og nogle steder holdes tōrō nagashi hvor lanterner sættes ud på vandet. Fyrværkeri hører også den japanske sommer til og kan falde sammen med obonperioden. August er absolut feriesæson i Japan hvor skolerne også holder fri.
Oversigt over sommerens helligdage og festivaler
Nedenfor finder du et udvalg af sommerens vigtigste helligdage, festivaler og årstidsskikke måned for måned. Datoerne kan variere en smule fra år til år – især for de festivaler der følger en weekend eller månekalenderen.
Juni
Sannō Matsuri
En af Tokyos mange festivaler hvor højdepunktet i lige år er den store procession kaldet Shinkō Gyōretsu. Datoen fastsættes for det enkelte festivalår og ligger typisk midt i perioden. Shinkō er en procession eller parade for guderne. Forrest bæres mikoshi (transportable shinto-helligdomme med guderne i) efterfulgt af yatai (festival-processionsvogne). Det er Hie-helligdommen der arrangerer festivalen, og processionen starter og slutter her. Ruten er lidt forskellig år fra år, men passerer gerne forbi kejserpaladset i Tokyo, Nihonbashi og Ginza.
Festivalen har rødder i Edo-perioden hvor den nød Tokugawa-shogunatets særlige bevågenhed. Højdepunktet i lige år er den store Jinkōsai-procession med flere hundrede deltagere i historiske dragter, hellige bærestole og processionsvogne. Datoen fastsættes for det enkelte festivalår. Læs mere hos Japan Guide.
Chagu Chagu Umako
En hestefestival hvor omkring 100 heste med udsmykkede sadler, dækkener og hovedtøj deltager i en parade mellem Sōzen-helligdommen i Takizawa og Morioka Hachimangū-helligdommen i Morioka. Ruten er på omkring 14 km. Navnet Chagu Chagu er et lydord og refererer til de klokker som hestene bærer om halsen. Umako er den lokale dialekt for hest, uma. Rytterne er som regel børn og unge kvinder.
FORSLAG: Nagoshi no harae
Ved halvårets afslutning holder mange shinto-helligdomme et renselsesritual der skal fjerne den urenhed man har samlet op i årets første seks måneder. Det synlige tegn er chinowa, en stor ring flettet af græs som stilles op foran hovedbygningen. Man går gennem ringen i et ottetal og beder om et godt og sundt andet halvår. Nogle steder skriver man også sit navn på en lille papirdukke, ånder på den og lader den flyde bort med vandet. Ritualet gentages ved nytår som ōharae.
Juli
Bestigning af Fuji-bjerget – sæsonåbning
Den 1. juli markerer sæsonåbningen for bestigning af Fuji-bjerget. Der er fire hovedruter til toppen. I 2026 er Yoshida- og Subashiri-ruten åbne fra 1. juli til 10. september, mens Gotemba- og Fujinomiya-ruten er åbne fra 10. juli til 10. september.. Åbningen kan blive udskudt hvis der ligger sne. Læs mere hos Japan Guide.
Gion-festivalen
Nok en af Japans mest kendte festivaler der varer næsten hele juli måned. Læs mere i Hanafubuki.dks artikel om Yasaka-helligdommen der er arrangør af festivalen.
Gion-festivalens vognoptog kom på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv allerede i 2009. I 2016 blev den enkeltstående optagelse afløst af den samlede indskrivning Yama, Hoko, Yatai – vognfestivaler i Japan der rummer 33 japanske festivaler. Læs også Japan Guides intro.
Hakata Gion Yamakasa
Festivalen i Hakata føres tilbage til 1241. Den indledes med o-shioi-tori, et renselsesritual hvor deltagerne henter sand fra en nærliggende strand og bringer det med hjem i små beholdere. Den 1. juli er det kun årets ansvarlige kvarterer der drager af sted, mens den store fælles tur ligger den 9. juli.
Vognene kaldes yamakasa i Fukuoka, og der findes to typer. Kazariyama er de store udstillingsvogne på 10-15 meter der står opstillet rundt om i byen, mens kakiyama er de mindre vogne på omkring et ton der bæres af hold gennem gaderne. Adskillelsen opstod i Meiji-perioden da elledningerne kom og gjorde de høje vogne umulige at bevæge gennem gaderne. Kakiyama bliver brugt i et løb den 15. juli hvor flere hold konkurrerer om hvem der hurtigst kan løbe en rute på omkring 5 km. Hakata Gion Yamakasa er en af de 33 vognfestivaler på UNESCOs liste. Læs mere hos Japan Guide.
Tanabata – stjernefestivalen
Der ligger en legende bag denne højtidelighed. Det siges at to stjerner er forelsket i hinanden. Men Hikoboshi (Altair, hyrden) og Orihime (Vega, væversken) kan blot krydse Mælkevejen for at mødes en gang om året. Japanere fejrer dagen ved at skrive deres ønsker ned på et stykke papir og hænge det på bambusgrene.
Traditionelt ligger tanabata på den syvende dag i den syvende måned efter den gamle lunisolare kalender. I dag holdes festivalen mange steder den 7. juli efter den moderne kalender, mens blandt andet Sendai holder den i august hvor tidspunktet ligger tættere på den oprindelige årstid. Læs mere hos Japan Guide.
Nachi no Ōgi Matsuri
Ved Kumano Nachi Taisha bæres tolv høje mikoshi formet som selve Nachi-vandfaldet ned ad trapperne mod faldet, mens præster svinger enorme fakler og renser vejen med ild og røg. Festivalen kaldes også ildfestivalen ved Nachi. Mikoshiene er dekoreret med solvifter, ōgi, som har givet festivalen dens navn.
Kangensai
En populær festival ved Itsukushima-helligdommen på Miyajima-øen nær Hiroshima. Festivalen starter sidst på dagen og varer til langt ud på aftenen. Den begynder med at helligdommens gud eller ånd i en mikoshi bæres ud til den store røde torii-port der står i vandet ud for helligdommen. Processionen går gennem porten og hen til gozabune hvor den sættes ned. Gozabune er et traditionelt skib der består af tre både der er bundet sammen. Tre andre både tager gozabune på slæb og sejler en ceremoniel tur rundt i nabolaget for til sidst at vende tilbage til Itsukushima-helligdommen. Undervejs spilles der traditionel gagaku-hofmusik, og lysene tændes på bådene efterhånden som aftenen falder på. Læs artikel om festivalen i Encyclopedia of Shinto.
Havets dag – umi no hi
Den 20. juli blev i 1941 indført som mindedag, knyttet til kejser Meijis hjemkomst til Yokohama om bord på skibet Meiji Maru i 1876. Først i 1996 blev dagen en egentlig national helligdag, og siden 2003 ligger den på den tredje mandag i juli. Dagens officielle formål er at takke for havets gaver og ønske fremgang for Japan som søfartsnation.
Warei Taisai
En af Shikokus mest berømte festivaler hvis rødder stammer tilbage til det 18. århundrede. Festivalen er bl.a. kendt for sin mikoshi-procession og Ushioni-procession den sidste dag. Ushioni er 6 meter høje figurer af tyre der har et hoved der er en mellemting mellem en tyr og en dæmon. Dagen før er der en fyrværkerifestival ud over havnen. Læs JNTO’s intro.
Tenjin Matsuri
En af Japans største festivaler med mange besøgende. I løbet af de to dage festivalen varer er der mange arrangementer, f.eks. fyrværkeri og parader, og man kan høre en speciel festivalmusik kaldet danjiri-bayashi som er meget rytmisk. Rikutogyo er en parade af mikoshi gennem byen. De samme mikoshi bliver om aftenen placeret ombord på både hvor de deltager i en parade (funatogyo) på Ōkawa-floden. Læs mere hos Japan Guide.
Hamaorisai
Hamaorisai har rødder i en hændelse i 1838, men strandrenselsesritualer i området er ældre, og selve navnet Hamaorisai kom i brug i 1876. Denne festival har også en parade med mikoshi, men i stedet for at blive båret gennem byens gader bliver de tidligt om morgenen båret ned til Chigasaki Nishihama-stranden. De omkring 40 mikoshi bæres under megen råben og skrigen ud i vandet hvor de gennemgår misogi, en form for renselsesritual.
Hanabi taikai – sommerens fyrværkerifestivaler
Fyrværkeri hører sommeren til i Japan på samme måde som kirsebærblomsterne hører foråret til. Der holdes over tusind hanabi taikai landet over, og de største samler flere hundrede tusinde tilskuere der kommer i yukata, spiser fra boderne og ser showet fra en flodbred. Traditionen går tilbage til 1700-tallet hvor fyrværkeriet i Edo skulle drive sygdom og onde ånder bort.
- Sumidagawa Hanabi Taikai, Tokyo – sidste lørdag i juli. Landets ældste og mest kendte, med rødder tilbage til 1733
- Nagaoka Matsuri Daihanabi, Niigata – 2.-3. august. Kendt for sine enorme skud og for at rumme mindet om ofrene for luftangrebet på byen sammen med et budskab om genopbygning og fred
- Ōmagari Hanabi, Akita – sidste lørdag i august. Japans mest prestigefyldte konkurrence mellem fyrværkere
August
Nebuta- og neputa-festivaler
Nebuta og neputa er livlige japanske sommerfestivaler i Aomori-præfekturet. Oprindelsen er ikke sikkert fastslået, men arrangørerne selv peger på en blanding af tanabata-skikke og lokale traditioner. Navnet forbindes med neburi nagashi, en skik hvor man symbolsk sendte sommerens træthed og døsighed bort med vandet inden høstarbejdet begyndte.
Hirosaki Neputa
Festivalen er kendt for sin parade med vifteformede neputa-figurer der viser krigere og helte fra historiske og legendariske fortællinger. Børn deltager også i paraden og holder pinde hvor der øverst er sat en stor guldfisk i papir. Under festivalen spilles neputa-hayashi, en lokal form for festivalmusik, hvor fløjter og taiko-trommer bærer rytmen.
Aomori Nebuta
Denne festival er kendt for sin parade af store nebuta-figurer der forestiller skikkelser fra japansk mytologi og historie samt fra kabuki-teatret. Figurerne bygges over et skelet af træ og wire der beklædes med japansk papir og bemales. Tidligere brugte man bambus til skelettet.
De store nebuta er omkring 9 meter brede, 7 meter dybe og 5 meter høje inklusive vognen og vejer omkring fire ton. Der er også danseoptrin hvor flere hundrede dansere kaldet haneto springer med til hayashi-musik af trommer, fløjter og håndcymbaler. Læs mere hos Japan Guide.
Morioka Sansa Odori
Sansa Odori er en dansefestival hvor tusindvis af taiko-trommer spilles samtidig, mens dansere og fløjtespillere bevæger sig gennem Moriokas hovedgade. Festivalen har rekorden for verdens største samlede taiko-optog. Navnet stammer fra en lokal legende om en dæmon der blev drevet bort, hvorefter landsbyens folk dansede af glæde.
Sansa Odori indgår sammen med Aomori Nebuta, Akita Kantō, Yamagata Hanagasa, Sendai Tanabata og Fukushima Waraji i det man kalder Tōhokus seks store sommerfestivaler. De ligger i samme uge i begyndelsen af august, og det er derfor muligt at nå flere af dem på én rejse.
Akita Kantō
Chōchin-papirlamper er en fast del af mange japanske festivaler som fx Akita Kantō der er en decideret papirlampefestival. Kantō er en form for lampeholder der bruges når papirlamperne bæres gennem byen i en procession. Der er også en aftenprocession hvor lamperne er tændt. Den største type, ōwaka, består af en omkring 12 meter lang bambusstang med 46 chōchin hængt op i ni rækker på tværgående bambusstave. Den vejer omkring 50 kg. Kun én mand bærer en kantō ad gangen, og undervejs balancerer han den på håndfladen, panden, skulderen og hoften. Læs mere hos Japan Guide.
Hanagasa Odori
En dansefestival med flere tusinde deltagere. Deltagerne bærer hanagasa, flettede hatte prydet med blomsterdekorationer. De karakteristiske blomster er saflor (Carthamus tinctorius) som også er Yamagatas traditionelle blomst.
Sendai Tanabata Matsuri
Japans største tanabata-festival holdes i Sendai i august efter en kalendertradition der ligger tættere på den gamle lunisolare årstid end den 7. juli gør. Byens overdækkede indkøbsgader fyldes med tusindvis af kunstfærdige dekorationer af farvet washi-papir og bambus. Hver dekoration hænger flere meter ned fra loftet, og de er håndlavede af de enkelte butikker der konkurrerer om at lave den flotteste. Traditionen går tilbage til Date Masamune i 1600-tallet.
Yosakoi Matsuri
En stor dansefestival i Kochi på Shikoku med over 10000 deltagere. På festivalens første dag er der også et stort fyrværkerishow om aftenen. Deltagerne i de forskellige danseparader danser yosakoi som også danses på andre festivaler. Der er stor frihed i både koreografi og musik, og holdene spænder fra traditionelle til helt moderne udtryk. Deltagerne skal bruge naruko, og musikken skal indeholde et element fra den oprindelige Yosakoi Naruko Odori. Kochi var den første by til at lave en festival for denne type dans tilbage i 1954. Naruko er træklappere som deltagerne holder i hånden for at sætte rytmen.
Bjergets dag – yama no hi
Den eneste officielle helligdag i august. Den blev vedtaget i 2014 og markeret første gang i 2016. Formålet er officielt at give mulighed for at komme tættere på bjergene og være taknemmelig for det de giver. Over 70 % af Japan er dækket af bjerge.
Awa Odori
En af Japans største traditionelle dansefestivaler der finder sted hvert år i Tokushima by på Shikoku som en del af obon. Flere dansegrupper synger og danser gennem byens gader akkompagneret af rytmisk festivalmusik. Det er en meget populær festival med over 1 million besøgende. Læs mere hos Japan Guide.
Obon – de dødes festival
Obon er en buddhistisk præget tradition for at mindes forfædre og afdøde. På denne tid vender de døde slægtninges sjæle tilbage til hjemmet. Normalt tænder man et “velkomst-bål” (mukaebi) ved sin port om aftenen den 13. for at byde de afdødes sjæle ind i hjemmet. Samtidig chanter buddhistiske præster sutraer og tilbyder offergaver for de døde. Under obon opfattes de døde som at være blandt os, og familier stiller mad og andre offergaver frem ved husalteret. Skikkene varierer fra egn til egn. Om aftenen den 16. tænder man et “afskeds-bål” (okuribi) for at sende de dødes sjæle sikkert af sted.
I Kyoto tændes der hvert år den 16. august fem store okuribi på bjergsiderne omkring byen. Bålene er lagt ud som store japanske tegn og figurer, blandt andet et skib og en torii-port, og de kan ses fra hele byen. Ceremonien kaldes Gozan no Okuribi.
Tōrō nagashi
Tōrō nagashi er skikken hvor man sætter små papirlanterner med et tændt lys ud på en flod eller ud mod havet ved obons afslutning. Lanternerne symboliserer de afdødes sjæle der finder tilbage til den anden verden, og mange skriver en hilsen til den døde på papiret. Skikken holdes mange steder i landet, og i Hiroshima har den en helt særlig betydning. Den 6. august sættes tusindvis af lanterner ud på floderne omkring Fredsparken. Det er ikke en obon-skik, men en selvstændig mindehøjtidelighed for atombombens ofre.
Årets øvrige festivaler
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Summer in Japan – årstidsguide fra JNTO Japan in June – månedsguide fra JNTO Japan in July – månedsguide fra JNTO Japan in August – månedsguide fra JNTO