Vinterens nationale helligdage
Nytårsdag (ganjitsu) – 1. januar · Myndighedsdag (seijin no hi) – 2. mandag i januar · National grundlæggelsesdag (kenkoku kinen no hi) – 11. februar · Kejserens fødselsdag (tennō tanjōbi) – 23. februar
Selve nytårsferien strækker sig i praksis fra den 29. december til den 3. januar. Mange butikker, museer og restauranter holder lukket, og togene er fyldte. Det er den vigtigste familiehøjtid i Japan.
Vinteren i Japan – fuyu
Vinter – fuyu (冬) varer fra december til februar i Japan. Vinter betyder ofte sne og kulde, og det er også tilfældet i Japan. På Honshu-hovedøen falder der mest sne på siden mod Japanske Hav og i bjergene, og en by som Takayama kan ligge under sne i lange perioder. Længere inde i landet, for eksempel i Matsumoto, er vintrene kolde, men mere tørre. Hokkaido i nord er en af Japans mest kendte skidestinationer og berømt for sin fine puddersne, og byen Sapporo afholder en berømt snefestival.
Vinteren har generelt færre festivaler end de øvrige årstider, men til gengæld rummer den årets vigtigste højtid, nytåret, og en række markante festivaler i sne og ild. Det er også højsæson for onsen hvor man kan sidde i det varme vand med sne på klipperne omkring sig.
Oversigt over vinterens helligdage og festivaler
Nedenfor finder du et udvalg af vinterens vigtigste helligdage, festivaler og årstidsskikke måned for måned. Datoerne kan variere en smule fra år til år – især for de festivaler der følger en weekend eller månekalenderen.
December
Chichibu Yomatsuri
Chichibu-natfestivalen regnes sammen med Gion matsuri i Kyoto og Takayama matsuri for en af Japans tre store festivaler med festivalvogne. Seks tunge yatai og kasaboko trækkes gennem byen, og om aftenen den 3. december skal de op ad en stejl bakke mod festivalpladsen. Vognene er dækket af papirlamper, og over dem sender byen et af Japans største vinterfyrværkerier op. Chichibu er den eneste af de tre store vognfestivaler der ligger om vinteren. Chichibu Yomatsuri er en af de 33 vognfestivaler på UNESCOs liste over immateriel kulturarv, indskrevet i 2016 som en del af Yama, Hoko, Yatai – vognfestivaler i Japan.
Hagoita-markedet
Hagoita er et fladt træbat der bruges til at spille hanetsuki, et traditionelt japansk spil der minder om badminton, og som spilles omkring nytår. Hagoita-markedet ved Sensōji-templet sælger især kunstfærdigt dekorerede hagoita med figurer i stof og papir. De er ikke til spil, men er nytårsdekorationer der skal bringe held og holde uheld borte. Læs Web Japans intro.
Juleaften – kurisumasu ivu
Jul er ikke en traditionel religiøs højtid i Japan, og hverken den 24. eller 25. december er nationale helligdage. Men der pyntes meget op til jul i næsten hele november og december måned med juletræer og julebelysning mm. i stormagasiner, butikker, stationer mm. Det er lidt en tradition for mange japanske familier at man den 24. spiser Kentucky Fried Chicken til aftensmad. Læs mere i Hanafubuki.dks artikel om jul i Japan.
Ōmisoka – nytårsaften
Ōmisoka er årets sidste dag, og den bruges på at gøre rent, gøre op og komme roligt ind i det nye år. Hjemmet rengøres grundigt ved ōsōji, og om aftenen spiser familien toshikoshi soba, “nudlerne der krydser året”. De lange, tynde nudler forbindes blandt andet med ønsket om et langt liv.
Ved midnat ringer de buddhistiske templer med deres store klokker 108 gange. Ritualet hedder joya no kane, og de 108 slag svarer til de 108 jordiske begær som mennesket ifølge buddhismen skal renses for. Nogle templer lader gæster tage et slag hver.
Januar
Nytår – o-shōgatsu
En af de vigtigste ferieuger i Japan. Den 31. december (ōmisoka) er ikke en helligdag, men det er den 1. januar (ganjitsu). Mange butikker mm. holder dog lukket frem til den 3. januar. Læs mere i Hanafubuki.dks artikel om det japanske nytår.
Hatsumōde – årets første tempel- eller helligdomsbesøg
Hatsumōde er årets første besøg ved en helligdom eller et tempel og Japans største årlige religiøse tradition. Alene Meiji Jingū i Tokyo får over tre millioner besøgende i årets første tre dage. Man beder om et godt år, køber en ny omamori og afleverer sidste års tilbage til afbrænding, og mange trækker en omikuji for at se hvad året bringer.
Mange steder sælges også hamaya, dekorerede pile der skal drive uheld bort. Vil man undgå de største menneskemængder, kan man vente til efter den 3. januar – der findes ingen fast slutdato for hvornår besøget stadig regnes som hatsumōde.
Dezome shiki – brandvæsenets nytårsparade
Dezome shiki er en parade med brandmænd arrangeret af Tokyos brandvæsen. Brandbiler og helikoptere deltager også, og undervejs er der store brandøvelser og redningsaktioner mm. Der er flere af denne type parader rundt om i Japan, men den i Tokyo er den største. Hovedattraktionen er de mange stunts brandmændene laver med bambusstiger højt oppe i luften.
Dezome shiki har sine rødder i Edo-periodens brandvæsen. Tokyo (Edo) var dengang plaget af mange ildebrande da træhusene stod meget tæt. 1657 var året for den store Meireki-brand som ødelagde over halvdelen af byen. Efterfølgende oprettede Tokugawa-shogunatet fire faste Jōbikeshi-brandkorps i Edo.
Den 4. januar 1659 samledes brandmændene ved Ueno Tōshōgū-helligdommen til en nytårsopvisning der regnes som oprindelsen til dezome shiki. Traditionen udviklede sig gennem tiden til den store nytårsopvisning som Tokyos brandvæsen holder i dag.
Daruma-markedet
Daruma-dukker i alskens størrelser og farver sælges på dette populære marked ved Darumaji-templet der hvert år tiltrækker mange mennesker. Læs Web Japans intro.
Nanakusa gayu – de syv urters grød
Den 7. januar spiser man nanakusa gayu, en let risgrød med syv forårsurter. Skikken skal give et godt helbred i det nye år og giver samtidig maven en pause efter nytårets mange retter. De syv urter sælges færdigpakkede i supermarkederne i dagene op til. Skikken har rødder i kinesiske og japanske nytårsritualer, mens den form vi kender i dag med netop syv forårsurter, udviklede sig senere gennem Muromachi- og Edo-perioden.
Tōka Ebisu
Ebisu er guden for fiskere, købmænd og god forretning, og i begyndelsen af januar strømmer erhvervsdrivende til hans helligdomme for at bede om et godt år. Man køber en fukusasa, en bambusgren pyntet med lykkesymboler, som man tager med tilbage til butikken eller virksomheden. Ved Nishinomiya Jinja holdes desuden det berømte løb om morgenen den 10. januar hvor portene åbnes og deltagerne spurter mod hovedbygningen. De tre første fremme udnævnes til fukuotoko, årets lykkemænd, og den første får titlen ichiban-fuku.
Kagami biraki
Som en afslutning på det japanske nytår afholdes der på denne dato en ceremoni hvor kagami mochi, den runde riskagedekoration som har stået fremme som nytårsoffer i hjemmet, tages ned og brydes i mindre stykker – traditionelt uden brug af kniv, ofte med en træhammer. Herefter bliver riskagestykkerne spist i en suppe eller dessert. At spise riskagen er en symbolsk handling der indirekte er en bøn om sundhed og held for det nye år. Læs Web Japans intro.
Myndighedsdag – seijin no hi
Myndighedsdagen har været en national helligdag siden 1948 og fejrer de unge der træder ind i voksenlivet. Myndighedsalderen blev i april 2022 sænket fra 20 til 18 år, men ceremonierne holdes fortsat de fleste steder for dem der fylder eller er fyldt 20 i løbet af året. Flere kommuner har derfor omdøbt arrangementet til hatachi no tsudoi, de tyveåriges samling.
Det er en stor festdag for de unge og deres familier. Dagen markeres mange steder med et kommunalt arrangement med taler og festligheder – nogle steder på rådhuset, andre steder i en koncertsal eller en hal. Nogle besøger derefter en helligdom, og så er det tid til at feste sammen med venner og familie.
Der gøres meget ud af påklædningen på denne dag. Mændene er enten iført en traditionel mon tsuki hakama eller vestligt jakkesæt. Kvinderne er som regel iført en furisode, en langærmet kimono der signalerer at de er ugifte. Håret er sat kunstfærdigt op med kanzashi-hårpynt, og de fleste har også en hvid pelskant om skuldrene.
Med reformen i 2022 kan man som 18-årig blive gift, underskrive kontrakter, søge om kreditkort og optage lån uden en voksens godkendelse. Der er ikke ændret ved at man først som 20-årig må ryge, drikke alkohol og spille. Tilbage i 2015 blev valgloven ændret, så man som 18-årig kunne stemme.
Wakakusa Yamayaki
Hele græsklædte Wakakusa-bjerget bag Nara-parken sættes i brand en aften i januar. Inden da sendes et fyrværkeri op, og derefter breder ilden sig hen over bjergsiden og kan ses fra store dele af Nara. Der findes flere forklaringer på skikkens oprindelse – lige fra en grænsestrid mellem to templer til bekæmpelse af skadedyr – men i dag varsler den først og fremmest det tidlige forårs komme. Ved dårligt vejr kan arrangementet blive ændret eller aflyst.
Februar
Setsubun – bønnekastningsfestivalen
Ifølge den gamle kalender begynder foråret ved risshun, og setsubun er dagen inden. Den falder som regel den 3. februar, men kan også ligge den 2. Man fejrer forårets komme ved at et medlem af familien klæder sig ud som en dæmon, mens resten af familien kaster ristede sojabønner mod ham eller hende og råber “Fuku wa uchi, oni wa soto” – “Lykken indenfor, dæmonen udenfor”. Det skal holde onde ånder væk i det kommende år. Man kan også kaste sojabønnerne ud foran hoveddøren.
Mamemaki, som traditionen kaldes, praktiseres ikke kun i hjemmet, men også i templer og helligdomme. Her kan der blive kastet lykkebønner (fukumame) eller lykkeriskager (fukumochi) ud over de besøgende. Griber man bønnerne eller kagerne og spiser dem, siges det at bringe held og lykke. De større templer inviterer ofte kendte skuespillere, sumobrydere eller sportsfolk til at kaste.
På denne dag er der også tradition for at spise et antal ristede sojabønner svarende til ens alder – nogle steder én mere – som ønske om sundhed i det kommende år.
Det er også blevet almindeligt i de senere år at spise ehōmaki, en variant af en futomaki-sushirulle, på denne dag som ønske om et godt helbred og rigdom. Traditionen startede i Kansai-regionen, men har spredt sig til resten af landet. Fyldet varierer og kan blandt andet bestå af æg, shiitake, kanpyō, agurk og ål.
Nogle steder kan man også se en dørdekoration (hiiragi iwashi) hængt op på hoveddøren. Den består af et grillet sardinhoved sat fast på en gren af djævletræ (Osmanthus heterophyllus) – en plante der minder om kristtorn. Den kraftige lugt fra sardinen og plantens stikkende blade skal ifølge traditionen holde dæmonerne væk. Læs mere hos Japan Guide.
Sapporo snefestival
En populær snefestival der siden 1950 har været afholdt i Sapporo på Hokkaido hvert år i begyndelsen af februar. Festivalen er især kendt for sine flotte og fantasifulde store sneskulpturer i Odori-parken, mens der i Susukino vises isskulpturer frem. Læs mere hos Japan Guide.
Otaru Snow Light Path
I Otaru en lille times kørsel fra Sapporo sætter frivillige tusindvis af små lys i sneen langs kanalen og i de gamle gader. Lysene står i udhulede snekugler og i flydende glaskugler på vandet. Det er en stille og intim modsætning til Sapporos store skulpturer, og de to festivaler overlapper som regel, så man kan nå begge.
National grundlæggelsesdag – kenkoku kinen no hi
Ifølge den traditionelle japanske kejserkrønike regnes den 11. februar som dagen hvor den legendariske kejser Jimmu besteg tronen i år 660 f.Kr. Der er ikke tale om en historisk dokumenteret dato. Helligdagens officielle formål er i dag at mindes landets grundlæggelse og fremme kærligheden til landet.
Nagasaki Lantern Festival
Nagasaki har Japans ældste kinesiske bydel, og ved kinesisk nytår hænges omkring 15.000 røde lanterner op i Chinatown og de omkringliggende gader. Festivalen varer omkring to uger og rummer dragedans, akrobatik og store lysfigurer opstillet i byens parker. Den begyndte som en lokal nytårsfest i det kinesiske samfund og blev i 1994 udvidet til en byfestival for alle.
Valentinsdag – barentain dē
I Japan har der traditionelt været skik for at kvinder giver mænd chokolade den 14. februar. På White Day den 14. marts gengælder mændene så de gaver de modtog. Valentinsdag er ikke en helligdag. Læs mere hos Japan Guide.
Yokote Kamakura Matsuri
I Yokote bygger man snehytter – kamakura – som er omkring tre meter høje og har et lille alter indeni viet til vandguden. Børnene sidder inde i hytterne og inviterer forbipasserende ind på sød amazake og grillede riskager. Der bygges mange store kamakura i byen og dertil tusindvis af små med et stearinlys i, som stilles op langs flodbredden. Skikken er over 400 år gammel og hører oprindeligt til det lille nytår efter den gamle kalender. Festivalen lå tidligere fast den 15.-16. februar, men fra 2026 afprøves en ny kalender med anden fredag og lørdag i februar.
Saidaiji Hadaka Matsuri
En berømt “nøgen”-festival hvor flere tusinde mænd deltager iført kun et lændeklæde. Ved templet kaster en præst to små træstave ud over de mange mænd der er forsamlet. Herefter gælder det om at sikre sig en af stavene. De mænd der får fat i de hellige shingi, regnes som fukuotoko, lykkemænd, og siges at få særlig lykke i det kommende år.
Kejserens fødselsdag – tennō tanjōbi
Den regerende kejsers fødselsdag er altid en helligdag i Japan. Når en ny kejser kommer til, skifter helligdagen til den nye kejsers fødselsdato. Den nuværende dato gælder kejser Naruhito der besteg tronen i 2019.
Blommeblomstringen og Baikasai
Ume (Prunus mume), blomstrer længe før kirsebærtræerne og regnes for det første tegn på forårets komme. Blomsterne dufter kraftigt, og de sidder tæt på de bare grene mens der stadig kan ligge sne.
Blandt de kendte steder at se dem er Kairakuen-haven i Mito med omkring 3000 træer og Dazaifu Tenmangū på Kyushu. Ved Kitano Tenmangū i Kyoto holdes desuden Baikasai, blomstringsfesten for ume, den 25. februar til minde om Sugawara no Michizane. Her serverer maikoer og geikoer fra Kamishichiken-kvarteret te i haven under træerne.
Årets øvrige festivaler
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Winter in Japan – årstidsguide fra JNTO Winter in Japan’s National Parks – guide fra JNTO Japan in December – månedsguide fra JNTO Japan in January – månedsguide fra JNTO Japan in February – månedsguide fra JNTO