Hvad er ume?
Ume (梅) er det japanske ord for blommetræ, og med det latinske navn Prunus mume er det faktisk en art der slægtsmæssigt er tættere på abrikos end på vestlige blommer. I Japan omtales den dog altid som blomme. Træet og dets blomster er for japanerne et symbol på elegance, tålmodighed og styrke. Gennem historien har ume også været anset som et værn mod det onde. Som motiv pryder den derfor ofte templer, helligdomme og traditionelle bygninger i form af malerier, træskærerarbejder eller udskårne mønstre.
Et gammelt japansk ordsprog siger: ”Plant to blommetræer hver gang et barn fødes” – som et symbol på at barnet vil vokse sig stort og stærkt.
Ume-blomsterne springer typisk ud i februar og er dermed det første tydelige tegn på forårets komme – ofte flere uger før kirsebærblomsterne. Farverne spænder fra snehvidt over sarte pasteller til dybe røde nuancer, og i modsætning til kirsebærblomster har blommeblomster en stærk, sødlig duft der kan mærkes på lang afstand.
Selvom kirsebærblomsterne i dag er den mest kendte del af Japans blomstringskultur, var det faktisk ume der oprindeligt markerede hanami-traditionen i Nara-perioden (710–794). Først i Heian-perioden overtog sakura rollen som nationalblomst, men ume beholdt sin plads i hjertet af mange japanere som et symbol på modstandsdygtighed – fordi den blomstrer, mens vinterkulden stadig bider.
Blommeblomsten i japansk kultur – fra kejserlige haver til popkultur
Ume-blommeblomsten har i årtusinder været mere end blot et smukt forårstegn. I Japans tidlige historie blev træerne dyrket i kejserlige haver som en eksotisk gave fra Kina, og de blev betragtet som en raffineret plante forbundet med lærdom og høvisk livsførelse. Den ældste reference til ume i japansk litteratur findes i digtsamlingen Man’yōshū (ca. år 759) hvor over 100 digte hylder blomstens ynde, duft og symbolik.
I klassisk poesi er ume ofte blevet brugt som et billede på styrke og udholdenhed. Blomsten springer ud, mens sneen stadig ligger i bjergene, og den repræsenterer derfor det at bevare elegance og værdighed midt i modgang. I shintoismens symbolik anses den for at holde onde ånder på afstand, og mange helligdomme planter bevidst ume-træer nær indgangen som beskyttelse.
Ume og Tenjin
Ume er tæt knyttet til politikeren mm. Sugawara no Michizane (845–903) som efter sin død blev guddommeliggjort i skikkelsen af guddommen Tenjin. Ifølge legenden var Michizane dybt knyttet til sit yndlingsblommetræ i Kyoto. Da han blev forvist til Dazaifu i Kyushu, siges træet at have fløjet hele vejen sydpå for at være tæt på ham. Dette træ, kaldet Tobiume (”den flyvende blomme”), står stadig ved Dazaifu Tenmangu-helligdommen og blomstrer trofast hvert år i februar.
Som følge af denne legende er næsten alle Tenmangu-helligdomme i Japan omgivet af store lunde af blommetræer, og blomstringen fejres med årlige festivaler. Her kombineres blomsterbeskuelsen med te-ceremonier, optrædener i traditionelle dragter og salgsboder med alt fra umeboshi til umeshu.
Symbolik i kunsten
I malerier og tryk fra Edo-perioden optræder ume ofte sammen med bambus og fyrretræ – et motiv kaldet Sho-Chiku-Bai (vinterens tre venner) der symboliserer lykke, modstandsdygtighed og et langt liv. Blommeblomsten repræsenterer her begyndelsen og fornyelsen, bambus styrke og fleksibilitet, mens fyrretræet står for evigt liv.
I traditionelle japanske spillekort (hanafuda) er februar-kortene dekoreret med ume og den japanske nattergal (Horornis diphone), et motiv der for mange japanere fremkalder minder om barndommens spil og sæsonernes cyklus.
Ume i dag – mellem tradition og modernitet
I det moderne Japan er ume stadig et stærkt visuelt motiv. Du finder blommeblomsten i forskellige typer af grafisk design, på emballage til fødevarer, i mønstre til kimonoer og yukataer samt i firmalogoer, især hos virksomheder der ønsker at signalere kvalitet og tradition. Den bruges også i markedsføringen for forskellige byger fx i Mito, hvor Kairakuen-haven er byens stolthed.
Ume spiller desuden en rolle i moderne popkultur: I manga og anime er blommeblomsten ofte en subtil baggrundsdetalje i scener der symboliserer et nyt kapitel i en persons liv eller en stille styrke i hovedpersonens karakter. Blomstringens kortvarige, men intense skønhed bruges til at understrege temaer om forandring og mod.
Sådan kender du forskel på ume og sakura
Både ume og sakura (kirsebær) tilhører slægten Prunus, men der er nogle klare kendetegn:
Blomstringstid: Ume blomstrer typisk fra februar til marts, mens sakura springer ud senere.
Blomstens placering på grenen: Ume-blomster sidder direkte på grenen, mens sakura har en lille stilk.
Kronbladenes form: Ume-blomster har afrundede kronblade, mens sakura ofte har en lille kløft i spidsen.
Duft: Ume har en markant sødlig duft – sakura er næsten uden duft.
De tre hovedtyper af blomstrende ume
I Japan findes mere end 400 sorter af blommetræer der traditionelt inddeles i tre hovedgrupper:
Yabai – vilde blommer
Denne type er efterkommer af de oprindelige kinesiske træer med tynde grene, små blade og en kraftig duft. Farverne spænder fra hvidt til sart rosa. Kendte sorter inkluderer:
- Hatsukari – ”Vinterblommen” der blomstrer før forårets første dag i den gamle kalender
- Omoi-no-mama – ”Som man lyster” med grene der bærer både hvide, lyserøde og tofarvede blomster
- Goshobeni – dobbeltblomstrende (yae) variant med mange støvdragere
- Dairi – hvide kronblade med let rosa spids
Hibai – røde blommer
Kendetegnet ved blomster i dybe røde eller skarlagenrøde nuancer hvor også grenene og træets indre har en rødlig tone.
- Beni-chidori – enkeltblomstrende, klar rød farve
- Suō-bai – mørk rød variant, opkaldt efter farvestoffet fra træet sappantræ
Bungo – hybridblommer
En krydsning mellem blomme og abrikos, med store blade og robuste træer.
- Yōkihi – dobbeltblomstrende med bølgende kronblade, opkaldt efter den kinesiske prinsesse Yang Guifei
- Yaeageha – storblomstret med mange kronblade, smuk som en svale i flugt
Ume i det japanske køkken
Blommen har længe været anerkendt for sine gode helbredende egenskaber især som bakteriedræber og i forbindelse med fordøjelsesproblemer. Før pencilinen blev opfundet blev ume brugt i Japan som et naturligt antibiotika. I modsætning til vestlige blommer er ume-blommen mere syrlig sur og skal tilberedes inden den kan spises.
Den mest populære og berømte type er umeboshi som er tørrede og saltede hele blommer, en slags pickles. De spises som regel sammen med ris gerne som afslutning på et måltid. Det er også meget normalt at finde et stykke umeboshi som fyld i onigiri (risboller).
En anden populær ting med ume er umeshu som er blommevin. Umeshu er lavet af ume, sukker eller sake. Den kan drikkes alene med et par isklumper (umeshu rokku), blandet med mineralvand eller som en umeshu sawa dvs. umeshu sour. Mulighederne er mange.
Hvor kan du se blommeblomster i Japan?
Blommeblomster ses over hele Japan i parker, haver, helligdomme og templer. Mange steder afholder ume matsuri (blommeblomstfestivaler) i blomstringsperioden.
Mito
Kairakuen-haven (偕楽園)
1 Chome-3-3 Tokiwacho, Mito, Ibaraki 310-0033
Hjemmeside (på japansk)
Beskrivelse: Som en af Japans tre mest berømte landskabshaver rummer Kairakuen over 3.000 blommetræer. Haven blev anlagt i 1842 med det formål, at herren og folket skulle nyde naturen sammen. Den årlige “Mito Ume Matsuri-festival” er en af de største og mest stemningsfulde blomsterfestivaler i det østlige Japan. Let adgang fra Mito Station med tog fra Tokyo.
Tokyo
Hanegi-parken (Setagaya)
4 Chome-38 Daita, Setagaya by, Tokyo 155-0033
Parken er kendt for Setagaya Ume Matsuri-festivalen med omkring 700 træer i både hvide og røde farver. Parken ligger ikke langt fra Gotokuji-tempel kendt for de mange maneki neko-vinkekatte.
Yushima Tenjin-helligdommen
3 Chome-30-1 Yushima, Bunkyo by Tokyo 113-0034
Hjemmeside (på japansk)
Populær blandt studerende der beder om eksamensheld, omgivet af flere hundrede blommetræer.
Koishikawa Korakuen-haven
1 Chome-6-6 Koraku, Bunkyo by, Tokyo 112-0004
Hjemmeside (på japansk)
Historisk have med små lunde af ume-træer. Læs Hanafubuki.dks artikel om haven.
Kyoto
Kitano Tenmangu-helligdommen – helliget guden Tenjin med ca. 2.000 blommetræer og den traditionsrige Baikasai-tekopceremoni den 25. februar.
Jonangu-helligdommen – kendt for sine harmoniske haveanlæg med blomster i fuldt flor i marts.
Umenomiya Taisha – mindre kendt perle med 450 træer fordelt på 35 sorter.
Andre bemærkelsesværdige steder
Odawara Ume Matsuri (Kanagawa) – festival i landskabelige omgivelser med Fuji-bjerget i baggrunden.
Atami Baien-haven – berømt for tidligt blomstrende sorter.
Suzuka Forest Garden – specialiseret i sjældne hængende (shidare) blommevarianter.
Osaka borg – stor blommelund med mere end 1.200 træer.
Dazaifu Tenmangu-helligdommen (Fukuoka) – hele 6.000 træer blomstrer her hvert forår.
Nara-parken – Kataoka-blommelunden i et stille hjørne blandt parkens hjorte.
Vil du se flere forslag?
Så kig videre i Hanafubuki.dks umesightseeing i Japan
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Wikipedias artikelJapan Guides artikel om ume
Div. info om ume fra Pickled ume
Info om Kairaku-en’s ume-festival fra Japan National Tourism Organization
How the Japanese plum heralds the start of the rainy season onlineudstilling fra Googles Art and Culture projekt