Umeshu (梅酒) er japansk blommevin. Den fremstilles ved at lade grønne, umodne blommer fra arten Prunus mume Sieb. et Zucc. trække i sukker og den neutrale japanske alkohol shōchū (焼酎). Modsat hvad mange tror er umeshu ikke en vin, men en likør med en alkoholprocent på mellem 10 og 15 procent.

Den sødmefulde og let syrlige smag af umeshu gør den til en alsidig drik der kan nydes på mange forskellige måder. Traditionelt serveres den kold eller opvarmet, men den bruges også flittigt som ingrediens i cocktails og desserter.
Den indeholder citronsyre som ifølge japansk tradition hjælper med at afslappe kroppen og opretholde et godt helbred.
Det er meget normalt at lave hjemmelavet umeshu i Japan, især i maj måned, når de umodne blommer er i sæson. Opskrifterne er ofte simple og går i arv fra generation til generation. Hjemmelavet blommevin skal helst trække i minimum seks måneder og gerne et år. Det giver en mere intens smag. Mange japanere finder glæde i at eksperimentere med forskellige typer sukker og typer af alkohol for at skabe deres egen unikke version af umeshu.
Til den hjemmelavede umeshu bruges der i Japan meget ofte en karakteristisk høj beholder med rødt skruelåg.
Flere forskellige mærker producerer umeshu, men de mest kendte er Choya og Takara Shuzo. Disse mærker er blevet populære både i Japan og internationalt hvor de sælges i specialforretninger og på restauranter. Herhjemme sælges den i velassorterede vinforretninger og specialbutikker.
Links til videre læsning
Wikipedias artikelOpskrift på umeshu fra Justonecookbook
Shopping info
Blommevin kan købes i supermarkeder, spiritusforretninger mm. overalt i Japan. Der findes mange forskellige typer, den kan fås på flaske, dåse mm. I Tokyo er stormagasinernes food halls et godt sted at kigge efter blommevin eks. Isetan i nærheden af Shinjuku station.
Choya kendt producent af blommevin i Japan, god introduktion til hvad umeshu er. Mange opskrifter.



