Om
Mit navn er Nina Kopp, og jeg arbejder som metadataspecialist i et privat firma.
Hjemmesiden her er en udvikling af min mangeårige interesse Jeg har i mange år haft en stor interesse for Japan og japansk kultur. Jeg ser landet som en fascinerende blanding af noget supermoderne – pulserende storbyer, effektiv, avanceret teknologi og infrastruktur – der sameksisterer med en dybfølt veneration for oldgamle traditioner og skikke, og hvor religionen – buddhisme og shinto – er det fundament, det hele bygger på.
Jeg har gennem aftenskoleundervisning forfulgt min interesse for japansk tuschmaling og japansk sprog, og hvad angår japansk har jeg således bestået The Japanese Language Proficiency Test (JLPT) niveau N5 og N4.
Jeg har efterhånden rejst til Japan mange gange og besøgt en lang række byer og naturområder, og i al væsentlighed er artiklerne her på Hanafubuki.dk baseret på oplevelser og erfaringer fra mine rejser.
Læs også min blogartikel Alternativer til de klassiske rejsemål i Japan på Dansk-Japansk Selskabs hjemmeside. Her kan du også læse lidt om mine oplevelser med at rejse rundt i Japan – især når man ikke har kørekort og er afhængig af offentlig transport.Hvorfor Hanafubuki.dk?
Jeg etablerede Hanafubuki.dk i 2014, da jeg da savnede en dansk hjemmeside, hvor jeg kunne finde ordentlige oplysninger om forskellige sider af japansk kunsthåndværk, kultur og historie.
Hanafubuki.dk er tænkt som et opslagsværk, en fotoblog, en linksamling og et sted, hvor man kan finde forslag til butikker i Japan, der forhandler traditionel japansk kunsthåndværk. Samtidig er håbet også at denne side vil kunne bidrage til at udbrede kendskabet i Danmark til Japan og måske især japansk kunsthåndværk.
Kommentarer, spørgsmål, forslag til links og artikler, butikker mm. kan sendes til mig pr. mail. Brug formularen under Kontakt.
Hvad betyder Hanafubuki?
Hanafubuki er det japanske ord for “snevejr af blomster” og dækker over det smukke syn af tusindvis af kirsebærblomstblade der falder til jorden efter deres korte blomstring om foråret.
Fotos:
Copyright tilhører undertegnede medmindre andet er angivet.
Velkommen!
Copyright:
Tekster og blogindlæg og billeder (medmindre andet er angivet) er Hanafubuki.dk’s ejendom og må ikke ændres, kopieres til kommerciel brug eller anvendes på andre hjemmesider eller i trykte medier uden skriftlig tilladelse.
Henvendelse via Kontakt-formularen.