30. januar 2024

Go er et strategisk brætspil der oprindeligt stammer fra Kina og siden har spredt sig til resten af Asien især Japan og Korea og videre til resten af verden.

I Vesten kendes det som go, i Kina kaldes det weiqi (围棋), i Japan for igo (囲碁) og i Korea for baduk (바둑). Det er det ældste brætspil som stadig spilles den dag i dag.

Spillet spilles af to personer og formålet med spillet er at erobre mere territorie end modstanderen. For at spille go skal man bruge et go-bræt, kaldet goban, sorte og hvide sten og skåle til at opbevare stenene.

Brættet består af 19 vandrette linjer og 19 lodrette linjer, og der er 361 kryds. Stenene placeres ikke i firkanterne, men i krydsene. Der er flere størrelser og variationer af brættet i henhold til dets brug.

go brætspil igo


Links til videre læsning

Danske sider

 Dansk Go Forbund
Go Dojo Danmark

Udenlandske sider

 Learn to play go already!