30. august 2024

Shinrin yoku (森林浴) også kendt som skovbadning eller skovterapi, er en naturterapiform der stammer fra Japan. Udgangspunktet er at du skal opholde dig mærke den med alle sanser – syn, lyd, lugt, smag- og følesansen. Formålet er at opnå afslapning, genopladning og øget velvære.

Skovbadning opstod i Japan i 1980’erne som en del af en national sundhedskampagne med det formål at mindske stressniveauet og forbedre sundhedstilstanden hos den japanske befolkning. Shinrin-yoku betyder “at bade i skovens atmosfære” eller “at mærke skovens atmosfære”. I Japan er der flere officielle skovbadssteder og skovbadning kan ordineres på recept hos lægen. Japan har en rig tradition for at betragte naturen som hellig og en kilde til åndeligt velvære.


yakushima
Yakushima-øen, Kagoshima-præfekturet. Cop. Veronica111886

Forskning viser at skovbadning har en række positive effekter på helbred og trivsel:

  • Den reducerer stress og negative følelser
  • Øger positive tanker og følelser
  • Sænker blodtryk
  • Styrker immunforsvaret
  • Forbedrer søvnkvaliteten
  • Sænker stressniveauet
  • Skaber balance i nervesystemet

Skovbadning praktiseres ved at opholde sig i skoven og bevidst stimulere sanserne gennem forskellige øvelser:

  • Iagttage omgivelserne detaljeret
  • Lytte til naturens lyde
  • Indånde skovens dufte
  • Røre ved træernes bark
  • Smage på spiselige planter

Man kan praktisere skovbadning alene, det kræver ikke meget forudgående kendskab og er en gratis og tilgængelig terapiform for alle. Det vigtigste er at have tid og være til stede i skoven.

Der er også mulighed for her i Danmark bl.a. at skovbade sammen med en certificeret guide i et kortere eller længere forløb mod betaling. En guide kan planlægge en rute, kende optimale steder til øvelser og guider deltagerne gennem bl.a. vejrtræknings- og sanseøvelser undervejs.


Links til videre læsning

Danske sider

Forening for nordiske skovbadsguider – mulighed for at booke et forløb
Skovbadning – artikel fra Friluftsrådet
Center for Fokus – mulighed for at booke et forløb

Udenlandske sider

Association of Nature and Forest Therapy Guides and Programs
De 100 bedste steder at skovbade i Japan – artikel fra japanske Wikipedia
 Forest bathing in Japan – guide fra Japan Travel

Shinrin yuku – forest bathing

Bøger

Conrad, Ulla: Ind i skovens stille ro : en skovbaders noter fra naturen. – 1. udgave. – [Gjern] : Hovedland, 2024. – 159 sider : ill. (nogle i farver)
Delorie, Oliver Luke: Shinrin-yoku : skovbadning : naturens helbredende kraft. – 1. udgave. – [Roskilde] : Zara, 2021. – 158 sider : ill. i farver
Li, Qing: Ind i skoven : skovbadets kunst og videnskab : shinrin-yoku – den japanske vej til et bedre helbred. – 1. udgave. – Kbh. : Gyldendal, 2019. – 201 sider : ill. i farver
Miyazaki, Yoshifumi: Walking in the woods : go back to nature with the Japanese way of shinrin-yoku. – Revised paperback edition. – London : Aster, 2021. – 192 sider : ill.
Terney, Ole G.: Skovbadning : humør og sundhed : oxytocin er mere end kram . – Bagsværd : BioNyt, 2021. – 32 sider : ill. i farver ; 30 cm. – (Bionyt, videnskabens verden, ISSN: 1904-2132 ; nr. 171)