Hakusai (ハクサイ eller 白菜 egl. hvid kål) er det japanske navn for kinesisk kål eller kinakål som vi også kalder det her i Danmark. Hakusai er et saftigt og sprødt kål med brede blade der er krusede i spidsen og en kraftig stok i midten. Smagen er sart og fin.
Hakusai indeholder store mængder af C-vitamin og beta-karoten. Hakusai bruges på et utal af måder i Japan og de øvrige asiatiske lande: i forskellige lynstegte retter, i supper og i gryderetter som f.eks. nabe. Kålen kan også bruges i salater, i råkostsalater som erstatning for hvidkål, i sandwich mm. Da kålen indeholder meget vand, svinder den hurtigt ind ved varmetilberedning på samme måde som f.eks. spinat. Så det er bedst at bruge store, grove stykker af både stok og blade ved tilberedning.
Kimchi er et populært tilbehør i det koreanske køkken og spises også meget i Japan. Kimchi består af en række fermenterede grøntsager hovedsageligt hakusai tilsmagt med chilipulver, hvidløg, ingefær mm.
Links til videre læsning
Danske sider
Opskrifter med kimchi fra AarstiderneUdenlandske sider
Wikipidias artikelOpskrift på hakusai kåldolmere fra Savvy Tokyo
Our 12 best cabbage recipes opskrifter med bla. hokusai fra Just one cookbook