31. august 2022

Shiokara (塩辛) er en populær japansk specialitet som gerne serveres på barer hvor man spiser (eller nærmere sluger) en portion på én gang og skyller den ned med sake eller whisky f.eks.

Shiokara består af små stykker indmad fra forskellige fisk og skaldyr som østers, rejer, søpindsvin, blæksprutte mm. serveret i en tyk brun sovs. Sovsen eller pastaen laves ved at indmaden fermenteres med salt og maltet ris i en lukket beholder i ca. en måned. Shiokara kræver tilvænning og er ikke lige populært hos alle. Aromaen er temmelig stærk og smagen bliver i munden efter man har spist.

shiokara

Shiokara hører til en gruppe af japanske delikatesser der ofte er regionsbestemt kaldet chinmi. Blandt de mest berømte chinmi finder man bla. karasumi som er saltet og tørret rogn fra multe som er en specialitet fra Nagasaki-området.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Wikipedias oversigt over chinmi
Shiokara: Japanese fermented squid delicacy fra Tasteatlas