16. juli 2024
Intro

Kabazaiku (樺細工) er japansk trækunst i kirsebærbark. Barken bliver især brugt til mindre brugsgenstand som dåser, teskeer etc., små holdere til tændstikker, kalligrafipensler etc.

Barken er især velegnet til at lave opbevaring til te og tobak, da den fungerer som et naturligt isoleringsmateriale, der sørger for at luftfugtigheden holdes konstant.

Kunsten at lave kabazaiki menes at være over 200 år gammel og i dag er fremstillingen koncentreret omkring byen Kakunodate i Akita præfekturet. Pga. af kabazaikus fine kunstneriske kvaliteter har den også siden 1976 været udnævnt som et af Japans traditionelle kunsthåndværk.


Fremstilling

Fremstillingen af kabazaiku er ikke helt ukompliceret og kræver stor teknisk snilde.Der er tre primære fremstilingsmetoder:

Katamono

En teknik der især bliver brugt til tebeholdere. Først bliver barken renset og derefter poleret så overfladen er helt glat og ensartet. Derefter bliver et stykke af selve kirsebærtræet skåret ud i den ønskede form og barken lægges ovenpå træet og limes sammen vha. barkens saft. En tedåse f.eks. består af flere individuelle limede stykker af træ og bark og fremstillingen af kabazaiku-tedåse kan således være temmelig tidskrævende.

Kijimono

Denne teknik bruges især til at lave æsker, bakker og lignende hvor kirsebærbakken bliver limet fast til et underlag i træ.

Tatamimono

En nyere teknik der bruges til at lave smykker med eller til at lave indersiden af en tedåse. Flere lag af poleret bark limes sammen for at skabe et tyk lag der kan arbejdes med – efterfølgende skæres de ud.

kabazaiku kirsebærbark


Links til videre læsning

Danske sider

Hanafubuki.dk: Trækunst

Udenlandske sider

Artikel om kabazaiku med billeder af fremstillingsprocessen fra Kogei Japan
Kabazaiku onlineudstilling fra Google Arts and Culture projekt


Sightseeing info
Kakunodate

Kakunodate Kabazaiku Center
10-1 Kakunodatemachi Omotemachishimocho, Semboku, Akita 014-0331
Hjemmeside

Google-kort

Museum der siden 1978 har fortalt historien om kabazaiku. Det ligger midt i byens samurai-kvarter.


Shopping info
Kakunodate

Fujiki Denshiro
45 Shimoshin-machi, Kakunodate-machi, Semboku, Akita
Hjemmeside

Google-kort

Firma der siden 1800-tallet har fremstillet kabazaiku.

Kabazaiku kan også købes i Tokyo, Kyoto, Osaka og andre større byer i Japan i f.eks. butikker der sælger traditionelt kunsthåndværk, stormagasiner mm.