Konnyaku (蒟蒻/菎蒻) er en japansk fast gele lavet af stivelse fra roden af planten Amorphophallus konjac også kaldet leopardstilk på dansk (devil’s tongue på engelsk) blandet med limejuice eller calciumhydroxid.
Konnyaku er også kendt som yam cake på engelsk. Konnyaku består af næsten 100% vand, masser af mineraler som eks. kalk og er meget fiberrig og kaloriefattig. Geleen smager ikke rigtig af noget, men ligesom tofu har den en god evne til at suge smag fra de ingredienser den tilberedes sammen med. Den smelter ikke i munden, men skal tygges.
Japanerne bruger den som fyld i oden-suppe eller forskellige gryderetter som nabe og sukiyaki. Den kan også spises kold i en salat eller rives til nudler kaldet shirataki. Den er ofte også en del af den mad der spises omkring nytår.
Konnyaku sælges i store stykker og som udgangspunkt er farven hvid eller grå. Man kan også få en mere mørk variant tilsmagt med tang, med citrussmag eller med chili i mm.
Konnyaku er virkelig en speciel japansk fødevare (med en typisk konsistens som japanerne elsker), men man skal unde sig selv at prøve den netop pga. dens gode egenskaber.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Wikipedias artikelKonnyaku and shirataki FAQ: the almost zero-calorie, weird wobbly food from Japan fra Just Hungry
Konnyaku intro med opskrifter fra Just one cookbook
Bento no. 11: Gyuudon (beef bowl) bento with konnyaku opskrift fra Just Bento
Japan Konnyaku Association (på japansk)