8. maj 2024

Rāyu-chiliolie (ラー油 eller 辣油) er en japansk variant af kinesisk chiliolie. Den japanske variant bruges både i selve madlavningen (stegning, marinering etc.) og som tilbehør. Det er en klar sesamolie tilsat hakket chilipeberkorn der giver olien et rødligt skær. Andre ingredienser er sojasauce, solsikkeolie, tørret aloe, ingefær, guavablade, paprika, porre og gurkemeje.

I 2009 dukkede der en ny variant op af rāyu-chiliolien fra øen Ishigaki i Okinawa præfekturet kaldet taberu rāyu (食べるラー油 eller 辣油, egl. “rāyu-olie der kan spises”). Den er ikke så stærk som almindelig rāyu og er også lidt saltere og sødere i smagen. Den er usædvanlig velsmagende.

Chiliolien indeholder bl.a. brun sukker, pipachi (chilifrugten “piper retrofractum”), gurkemeje, hvidløg, hvide sesamfrø, en miso-pasta baseret på sorte bønner, en blanding af olivenolie og salatolie mm.

taberu rayu chiliolie

Taberu rāyu chiliolien produceres af et ægtepar på øen Ishigaki i Okinawa-præfekturet hvor de bor og driver restaurant og butik. I 2012 kom der en film om parrets historie “Penguin Fufu no Tsukurikata“. Filmen blev en stor succes og chiliolien blev hurtigt meget berømt i hele Japan og er det stadig.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Wikipedias artikel om chiliolie
Opskrift på hjemmelavet taberu rayu


Shopping info

Forhandlerliste (på japansk).

Ishigaki

Penguin shokudo
Ishigaki, Okinawa præfektur Okawa 241
Hjemmeside (på japansk, mulighed for at få maskinoversat til engelsk). De har også en onlineshop.


Tokyo

Taberu rāyu kan udover de nævnte butikker her fås i velassorterede supermarkeder og købmænd.

Isetan
3-14-1 Shinjuku, Shinjuku-ku
Hjemmeside

Kort

Stormagasinet Isetan har afdelinger flere steder i Japan udover Shinjuku, Tokyo – bla. i Kyoto.

Okinawa Ginza Washita Shop
100-0006 Tokyo, Chiyoda by, Yurakucho, 2 Chome−10−1
Hjemmeside

Kort

Få minutters gang fra Yurakucho station.

Butikken er en af de mange antenna shops (regionale butikker) der findes i Tokyo. Butikken har også afdelinger i Kobe, Osaka m.fl.

Takashimiya

Stormagasinet har to afdelinger i Tokyo – i Shinjuku og Nihombashi og har derudover afdelinger flere steder i Japan f.eks. i Okayama, Nagoya m.fl.

Tjek deres hjemmeside for adresser.