7. august 2023

Nattō (なっとう eller 納豆) dvs. fermenterede sojabønner er en speciel japansk spise som både har sine tilhængere og modstandere både blandt japanerne selv, men også i resten af verden.

Nattō laves ved at udbløde og dampe sojabønner som derefter pakkes i små pakker omviklet af risstrå og podes med bakterien Bacillus natto. Den får lov at fermentere i en omkring en dags tid i en varm, fugtig atmosfære. Her udvikler nattō en meget karakteristisk ammoniakagtig duft og en klistret konsistens som trækker tynde nærmeste spindelvævsagtige tråde efter sig når man løfter det op med et par spisepinde eller en gaffel.

Den regnes for at være en rigtig superfood der er rig på proteiner, jern, fibre og vitamin B2. I Japan spises den gerne som en sund morgenmad blandet op med lidt sojasauce, tare eller sennep ovenpå kogt ris. Nattō kan fås med hele store bønner, bønner i en lidt mindre udgave og i en hakket udgave. Mito by i Ibaraki-præfekturet er berømt for sin produktion af nattō.

Nattō er ikke så kendt herhjemme, men der begynder at dukke opskrifter mm. op på nettet og der holdes også kurser om det. Det er ikke helt ukompliceret at lave selv. Enkelte butikker og onlinebutikker her i Danmark sælger det.

nattō


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Natto fin intro fra Japan Experience
History of natto and its relatives – fra Soyinfo Center (PDF)
Natto Japan’s amazing health food – fra Kids Web Japan
Wikipedias artikel


Sigtseeing info

Mito

Takano Foods Co.

1542 Noda, Omitama, Ibaraki-præfekturet

Takano er storproducent af nattō og på deres fabrik i Mito nord for Tokyo er der mulighed for at komme på en rundtur på fabrikken for at se hvordan bønnerne produceres. Takano har også et museum og en butik med nattō-produkter.

Hjemmeside (kun på japansk)

Kort (Nattō museum)