Bugaku (bu = dans og gaku = musik) er en klassisk dans ved det japanske kejserhof. Den blev indført fra Kina via Korea tilbage i 500-tallet og er er en af de ældste kendte danseformer i Japan, som stadig udøves.
Dansen udføres kun af mænd klædt i karakteristiske cinnoberfarvede dragter og med en maske på. Der danses på et rektangulært plateau med meget langsomme bevægelser i mønstre som hele tiden gentages. Dansen akkompagneres af et orkester med blæse-, strenge- og slagtøjsinstrumenter. Den danses f.eks. i forbindelse med bryllupsceremonier og andre højtidlige handlinger.
Billedet af en bugaku-opførelse er taget i forbindelse med en bryllupsceremoni i Itsukushima-helligdommen på øen Miyajima i nærheden af Hiroshima.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Bugaku artikel fra JaanusBugaku artikel fra Britannica