Jofuku-parken (徐福公園) ligger i byen Shingu på Kii-halvøen. Den er tilegnet kineseren Jofuku (eller Xu Fu) som kom til Japan efter ordre fra den kinesiske kejser Qin Shi Huang for at søge efter livets eliksir.
Jofuku kom til Japan med 3000 drenge og piger, og i Shingu fandt han tendai-uyaku (lat. Lindera aggregata), en plante som han troede kunne give udødeligt liv. Jofuku bosatte sig i byen og døde også her.
Jofuku blev begravet hvor parken er nu; hans gravsten er i midten af parken. I august 1994 blev der bygget en port i kinesisk stil ved indgangen til parken (se billedet øverst), og der er også et monument dedikeret til hans syv loyale disciple. Der er gratis adgang, og cykler og cheongsam (traditionelle kinesiske kjoler) kan lejes i gavebutikken i parken.
Jofuku-parken ligger lige overfor Shingu station.
Adresse
1 Chome-4-24 Jofuku, Shingu, Wakayama 647-0020
Hjemmeside