26. april 2024

Daikon (大根, Raphanus sativus var. acanthiformis) er faktisk en ræddike og ikke en radise, men kendes her i Danmark under navnet kinaradise. Det er en stor ræddike der kan blive op til 50 cm lang og tyk som en overarm. Den kan købes i mange supermarkeder herhjemme og kan dyrkes på friland i eftersommeren. Den er fuld af vitaminer og fibre og har en fin, frisk, let bitter smag. Bladene og stilken indeholder særlig mange C-vitaminer, kalk og jern.

Daikon er en meget almindelig grøntsag i det japanske køkken og lige så populær som gulerødder er her i Danmark. Der findes forskellige typer af afhængig af region og de bliver brugt på forskellig måde:

  • Sakurajima-daikon bruges til gryderetter
  • Moriguchi-daiko bruges til syltning sammen med sake-bærme til at lave kazu-zuke.
  • Hōryō-daikon bruges til gryderetter
  • Nerima-daikon bruges til pickles kaldet takuan

I revet form kaldes den daikon oroshi. Revet kinaradise blandet med sojasauce (ponzu sauce) bruges til grillet fisk, til bøffer og lign. og i salater. Spirerne kaldes kaiware bruges til sushi, misosuppe, som topping og til forskellige salater. Furofuki daikon er en klassisk japansk ret bestående af en tyk skive daikon kogt i dashi og serveret med en klat miso på toppen.


Links til videre læsning

Danske sider

Dyrkning af kinaradise

Udenlandske sider

Essentials of the Japanese kitchen : cooking with daikon god intro med mange billeder fra Japan House London
Daikon (Japanese radish) intro med mange opskrifter fra Just One Cookbook
Wikipedias artikel
Opskrifter med daikon fra BBC Food
Opskrift på furofuki daikon fra Japanese cooking 101