Hvad er beni shōga?
Beni shōga (紅生姜) er en japansk pickles der består af ingefær syltet i umezu, en eddikelage (梅酢) som bruges til at lave umeboshi. Efter syltningen bliver ingefæren skåret i tynde strimler.
Beni shōga er meget rød i farven hvilket skyldes de røde shiso-blade (Perilla frutescens, bladmynte også kaldet kinesisk mynte) som lægges i lagen under syltningen. Det meste ingefær der bliver solgt i butikkerne er dog kunstigt farvet rød.
Ingefæren kan bruges til mange forskellige ting som okonomiyaki (japansk madpandekage), yakisoba (sauterede nudler) og donburi (risret serveret i skål). Smagen af beni shōga er lidt sur og frisk i det og er et godt tilbehør til de førnævnte retter. Til sushi bruges en anden type syltet ingefær kaldet gari.
Opskrift på hjemmelavet beni shōga
- 500g ingefær,
- 240 ml umezu blommeedikke
- 1-2 tsk flagesalt
- 5-7 mynteblade
Skræl ingefæren og skær den i tynde strimler. Brug gerne et julienne jern.
Drys saltet over og lad det dræne i mindst en ½ time.
Pres saften ud og tør stimlerne med køkkenrulle.
Læg de strimlede ingefær i et opbevaringsglas i lag skiftevis med myntebladene og hæld eddiken over.
Lad det trække natten over og de syltede ingefær er klar til brug. Men de smager bedst hvis de får lov at stå i mindst en uge.
Opbevares i køleskabet.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Pickled red ginger artikel med opskrifter fra Just one cookbook