Shichimi (eller shichimi tōgarashi 七味唐辛子) er et japansk chilipulver der består af syv forskellige ingredienser.
Shichi betyder syv på japansk. Der findes ikke en fast blanding af disse ingredienser, men blandingen varierer fra region til region i Japan.
Det er et utroligt populært krydderi i Japan som bruges som smagsgiver til f.eks. udon nuddelsuppe og mange andre retter som har brug for lidt ekstra chilismag. Det er også velegnet til marinade mm.
Almindeligt chilipulver der kun består af rød chili kaldes ichimi tōgarashi.
Shopping info
Der findes tre firmaer i Japan som er særlig berømte for deres shichimi-blandinger:
Tokyo
Yagenbori Shichimi Togarashi
1-28-3 Asakusa Taito-ku Tokyo
Hjemmeside (på japansk)
Yagenbori regnes for opfinderen af shichimi.
Deres blanding består af: sesamfrø, sansho-peber, tørret chili, ristet tørret peber, hampefrø, birkes og skal fra Satsuma mandarin.
Nagano
Yawataya Isogoro
83 Daimoncho, Nagano-shi, Nagano 380-0841
Hjemmeside
Grundlagt i 1725. Deres hovedbutik ligger tæt ved Zenkoji-templet
Deres blanding består af: rød chilipeber, tørret ingefær, sansho peber, shiso, sorte sesamfrø, tørret appelsinskal og hampefrø.
Kyoto
Shichimiya Honpo
2-221 Kiyomizu, Higashiyama-Ku, Kyoto
Hjemmeside
Grundlagt i 1655 og ligger tæt på Kiyomizudera-templet.
Deres blanding består af: rød chilipeber, sorte og hvide sesamfrø, bladmynte, hampefrø, noritang og sansho peber.