i_love_yu_naoshima

Naoshima Bath I Love Yu

14. juli 2024

Naoshima Bath I Love Yu (I♥︎湯) på øen Naoshima er en blanding af en traditionel japansk offentlig badeanstalt (sento) og en kunstinstallation hvor de besøgende kan få en oplevelse af at bade i et kunstværk.

Badeanstalten er designet af den japanske kunstner Shinro Otake (f. 1955) med forskellige brugte ting og sager indsamlet rundt om i Japan. Både selve baderummene, toiletterne, indgang og hele facaden på badeanstalten er fyldt med kunst, videokunst, malede fliser, collager etc. På taget over indgangen kan man se et neonlys formet som det japanske tegn ゆ der betyder varmt vand og er et almindeligt symbol for badeanstalter eller badehuse i Japan.

Man kan købe shampoo, sæbe og toiletsager ved indgangen hvor adgangsbilletten iø trækkes i en automat.

Adresse
2252-2, Naoshima, Kagawa-distriktet, Kagawa 761-3110
Hjemmeside

Google-kort

i_love_yu_naoshima

Transport

Få minutters gågang fra Miyanoura-færgelejet.