Zuihōden-mausoleet (瑞鳳殿) i lidt udenfor Sendais centrum er mausoleet for Date Masamune, en af de mest magtfulde feudalherrer eller daimyoer i Edo-perioden (1603-1868). Han døde i 1636 i Edo (nuværende Tokyo). De jordiske rester blev overflyttet til Sendai og i følge hans testamente blev mausoleet opført i det følgende år i Kyogamine-området.
Masamune var den første i en lang række af Date-herskere der styrede Sendai fra Aoba borg. Kun ruinerne af Aoba borg eksisterer i dag.
Mausoleet er designet i den stil der kendes fra Momoyama-perioden. Dvs. med overdådige træskærerarbejder og kraftige farver. Bygningen blev bombet under 2. verdenskrig og genopført i 1979. Bygningen blev yderligere repareret i 2001. Det er ikke muligt at se det indvendige af maoseleet. Dørene åbnes på Date Masamunes dødsdag d. 24. maj hvert år og ved andre særlige lejligheder.
Sønnen og barnebarnet, Date Tadamune og Date Tsunamune, er begravet i nærliggende mausoleer kaldet Kansenden og Zennoden. Som Zuihōden blev disse bygninger også bombet under 2. verdenskrig, men genopført i 1985. Ved siden af de to mausoleer er flere familiemedlemmer begravet i almindelige grave.
Et lille museum ved siden af mausoleet fortæller lidt om Date-familien og udstiller forskellige personlige genstande.
Adresse
23-2 Otamayashita, Aoba-distriktet, Sendai, Miyagi 980-0814
Hjemmeside