2. september 2024

Goshuinchō (御朱印帳) er en traditionel japansk stempelbog designet til at samle stempler kendt som goshuin (御朱印) fra helligdomme og templer. Stemplerne er et bevis på at man har besøgt templet eller helligdommen. Goshuin består som regel af navnet på templet eller helligdommen der stemples med cinnoberfarvet blæk (shuiro). En tilhørende tekst skrives med pensel og sort blæk herunder datoen for besøget. Udover hovedstemplet har nogle templer også et stempel med templet eller sektens emblem og nogle helligdomme har stempler med emblemet for guden.

Prisen er mellem 300 yen og 500 yen for et stempel. Ved særlige lejligheder kan man købe specielle goshuin der koster noget mere – mellem 1000-2000 yen.

Goshuinchō kan fås i forskellige designs, ofte med navnet på helligdommen eller templet på omslaget. De kan købes hos de enkelte helligdomme, templer eller endda hos udvalgte papirvarebutikker til priser omkring1.000-3000 ¥ afhængig af design og udførelse.

I de senere år er der kommet stor opmærksomhed (også her i Danmark) omkring pilgrimsrejsen Shikoku 88 hvor du besøger 88 templer rundt på Shikoku-øen. Ryōzenji-templet nær Tokushima er det første tempel der skal besøges og her er det godt at forberede sig på den kommende vandring ved bl.a. at købe stempelbog (nokyōchō), vandrestok mm.

Læs mere om Shikoku 88-pilgrimsrejsen.



 

Links til videre læsning

Udenlandske sider

What is a Goshuinchō? The Japanese Book of Seals