Higanbana | Hanafubuki.dk - japansk kunsthåndværk, kultur og historie

18. februar 202417. oktober 2024

Higanbana (lat. Lycoris radiata) (ヒガンバナ, 彼岸花) er en rød japansk lilje. Den har ikke noget dansk navn, men kaldes Red Spiderlily eller Cluster Amaryllis på engelsk. Blomsterne, der er omkring 10 cm i diameter, sidder forenden af en enkelt lige grøn stilk. Der findes forskellige typer af higanbana, men den røde er den mest almindelige i Japan.

Higanbana er en flerårig plante hjemmehørende i Kina og den kom til Japan omkring år 700. Den findes ofte på solrige steder såsom vejkanter, skråninger og ved dæmninger. Den ses også rundt om rismarker og huse. Liljerne er målrettet plantet nær rismarker for at afskrække mus og andre dyr fra at invadere rismarkerne; de giftige løg menes at holde de uønskede væsner væk.

Higanbana er tæt knyttet til den japanske buddhistiske mytologi. Ifølge den er de levendes og de dødes verden delt af Sanzu-floden. Verden på den anden side af Sanzu-floden (de dødes side) kaldes Higan (彼岸), et buddhistisk udtryk der skrives med samme kanji som Higanbana (彼岸花). Verden på denne side af floden, de levendes verden, kaldes Shigan. I buddhismen menes det at de to verdener forenes i højere grad på bestemte datoer i foråret og efteråret (sammenfaldende med sommer- og efterårsjævndøgn).

Efterårsjævndøgn er en national helligdag i Japan. Shūbun no Hi afholdes den 22. eller 23. september hvert år. Mange buddhister fejrer efterårets ankomst med en ceremoni ved deres forfædres grave. For at hylde de døde plantes higanbana på og omkring gravstederne som en del af denne ceremonielle praksis. Higanbana betyder direkte oversat “efterårsjævnsdøgnsblomst”. Higanbana siges også at blomstre på bredden af Sanzu-floden.

Et andet populært japansk navn for planten er manjushage eller manjushake. Navnet stammer fra en mytisk blomst beskrevet i en kinesisk oversættelse af Lotus-sutraen.