Fu (麩) er det japanske ord for hvedegluten (også kendt som seitan på kinesisk) en svampet, dejlignende konsistens der fås i forskellige former og typer: som frisk (nama fu) og grillet eller tørret fu (yaki fu). Fu stammer oprindelig fra Kina og har været produceret i Japan i mange århundreder.
Nama fu (生麩): en dej laves på mel med et højt glutenindhold og vand. Stivelsen vaskes væk ved at ælte dejen under vand. Resultatet er en klistret substans der består næsten kun af proteiner. Derefter tilføjes en rismel med højt glutenindhold og farve (f.eks. med gråbynke). Uden farve har nama fu ikke et kedeligt, gråligt udseende. Til sidst dampes det og formes afhængig af formål og sæson. F.eks. kan man få nama fu formet som blade fra den japanske løn om efteråret.
Nama fu spiller en vigtig rolle i shōjin ryōri den buddhistiske vegetarmad som Japan er kendt for. Her bruges nama fu i klar suppe og forskellige gryderetter. Nama fu kan også bruges inden for wagashi (japansk konfekt) f.eks fu-manjū (麩まんじゅう) hvor gluten i fast form fyldes med sød rød bønnepasta og lign.
Yaki fu (焼き麩) er nama fu i grillet eller tørret form. De kan fås i forskellige former, den mest almindelige er den i skiver der minder lidt i udseende om brødcroutoner. Yaki fu bruges som fyld i miso-suppe, sukiyaki mm.
En særlig variant er takara no fu (宝の麩) fra firmaet Fumuroya i Kanazawa. Det er en lidt større kvadratisk fu som er fyldt med tørrede grøntsager, suppekoncentrat mm. Hælder man hælder kogende vand over, har man i et snuptag en god suppe. Der findes flere smagsvarianter.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Fu, the mother of seitan artikel fra Just HungryWhat is Fu (Japanese Dried Wheat Gluten) ? fra We love Japanese food
Wikipedias artikel på japansk
Shopping info
Fu især yaki fu er meget almindelig i det japanske hverdagskøkken mm. og kan købes i alle supermarkeder og i stormagasinernes food halls.
Kyoto
Hanbey fu
433 Shonin-cho, Tonyamachi-dori Gojo-sagaru Nicho-me, Higashiyama-ku
Hjemmeside (på japansk)
En kombination af restaurant og butik. Firmaet sælger deres produkter flere steder også i Isetan i Kyoto station.