1. september 2024

Amezaiku (飴細工) er en traditionel japansk måde at lave små slikfigurer i sukker. Amezaiku er en kombination af orden ame der betyder slik og zaiku der betyder håndværk eller kunst. I amezaiku-processen bruges en sirup kaldet mizuame som primært er lavet af majsstivelse eller sirup lavet på ris. Denne sirup opvarmes til omkring 90 grader som gør den nemmere at arbejde med. Amezaiku-kunstneren bruger hænderne og enkle værktøjer såsom pincet og saks til at forme siruppen til forskellige figurer, herunder dyr, blomster og mytiske væsner. Selve formprocessen skal ske hurtigt, da sukkeret hurtigt stivner, når det er afkølet. Mizuame kan farves med madfarve og der kan efter figuren er lavet påføres yderligere detaljer. Amezaiku-figuren kan spises.

Amezaiku kan spores tilbage til det 8. århundrede. Oprindeligt blev det udført af rejsende sælgere der ville lave slikskulpturer foran publikum, ofte kombineret med en historiefortælling undervejs. Håndværket udviklede sig over tid, især i Edo-perioden hvor det var kendt for at producere simple former som fugle, kaldet amenotori. I dag har amezaiku oplevet en genopblussen gennem workshops og forestillinger på bl.a. festivaler.

Herhjemme har amezaiku været demonstreret på bl.a. den årlige Sakura-festival ved Langelinie i København.


amezaiku


Kendte Amezaiku-kunstnere

Shinri Tezuka

Tezuka er grundlæggeren af ​​Amezaiku Ameshin, et kollektiv af amezaiku-kunstnere i Tokyo. Hans studie tilbyder forskellige workshops og der er også mulighed for at købe amezaiku-figurer.

Se mere på den officielle hjemmeside.

Takahiro Yoshihara

Yoshihara driver Amezaiku Yoshihara i Sendagi, Tokyo som var den første egentlige amezaiku-butik (se Google-kort). Yoshihara har haft stor indflydelse på at modernisere håndværket og gøre det tilgængeligt for et bredere publikum.

Se mere på den officielle hjemmeside.

Takahiro Mizuhiki

Mizuhiki er også en kendt amezaiku-kunstner der rejser rundt i verden og viser sine figurer frem. Se mere info på hans hjemmeside.

Shinobu Ichiyanagi

Ichiyanagi også kaldet “Candy man” er bosiddende i USA og som Mizuhiki rejser han meget rundt og demonstrerer sin kunst. Han har praktiseret amezaiku i mere end 30 år ved siden af sit arbejde som juveler.

Læs mere på hans officielle hjemmeside.


Links til videre læsning
Amezaiku Japanese Candy
Japanese Candy Has an Amazing Taste and Appearance artikel fra Web Japan, bl.a. om amezaiku
Amezaiku: Japanese Candy Creatures Born from Sugar and Fire artikel fra Tofugu