Hida no Sato i Takayama er et frilandsmuseum med over 30 traditionelle huse der stammer fra Hida-regionen, et bjergrigt område nær Takayama. Alle huse er bygget i Edo-perioden (1603-1867) og blev flyttet til frilandsmuseet fra deres oprindelige placering i 1971 hvor museet åbnede.
Hida no Sato er bygget op som en hel lille landsby med en sø med vandmølle, lader, pakhuse, arbejdende værksteder og ikke mindst en lang række typiske stråtækte gårde fra den nærliggende by Shirakawa-go bygget i den stil der kaldes gassho-zukuri.
Adresse
1-590 Kamiokamotomachi, Takayama, Gifu Præfekturet 506-0031
Hjemmeside
Transport
Man kan gå til museet fra Takayama station på omkring 30 min. Eller tag den røde turistbus “Sarubobo Bus” også fra station, det tager omkring 10 min. Der er forskellig billetmuligheder bla. en tur/retur og én der inkluderer entre.