ohashi_huset_kurashiki

Ohashi-huset

14. juli 2024

Ohashi-huset (大橋家住宅, Ōhashi-ke Jūtaku) i Kurashiki nær Okayama er et fint eksempel på et typisk japansk byhus i træ (machiya). Ohashi-familien var den mest betydningsfulde og rigeste familie blandt købmandsklassen i Kurashiki. De tjeneste deres penge bla. på risdyrkning og saltudvinding og byggede dette familiehjem i 1796. Huset er stadig i familiens slægt, men har fungeret som museum i mange år.

Huset består af flere opholdsrum med tatami-måtter, skydedøre og smukke antikviteter, en række soveværelser, opbevaringsrum, et stort køkken, gårdhave og et gæstehus.

Familiens position i samfundet afspejles også i den måde huset er bygget på. I modsætning til almindelige byhuse der er bygget direkte ud til gaden, har Ohashi-huset en port man går igennem og som fører ind til en større indre gård med træer og med hovedindgangen til huset placeret lige foran. Denne byggestil var ellers kun beregnet for de højere rankerende samuraier.


Adresse
3 Chome-21-31 Achi, Kurashiki, Okayama 710-0055
Hjemmeside

Google-kort