Kongōbuji-templet_koyasan

Kongōbuji-templet og dets stenhave

Udgivet i Kansai-regionen, Koyasan
14. juli 2024

Kongōbuji-templet (金剛峯寺) på Koyasan-bjerget blev oprindeligt bygget i 1593 af Toyotomi Hideyoshi til minde om moderens død. Senere blev det fusioneret med et nabotempel og fik status som hovedtempel for den japanske Shingon-buddhisme. Det blev genopført i 1860’erne hvor det også fik sit nuværende navn. Det er udpeget som en del af Unescos verdensarv.

Templets hovedbygning indeholder en lang række smukke traditionelle rum med tatami-måtter og skydedøre fx Ohiroma-rummet som blev brugt til vigtige ritualer og religiøse ceremonier. Rummet er berømt for dets forgyldte skydedøre med traner malet af Kanō Tanyū (1602-1674) en del af den berømte Kanō-malerskole. Ved siden af Ohiroma-rummet ligger endnu et par rum hvor skydedørene er udsmykket med malerier af henholdsvis blommetræer og piletræer. Bemærk der må ikke fotografers inden for.

Forenden af en lang korridor ligger en nyere tilføjelse til tempelkomplekset. Her kan du nyde lidt te som besøgende og tage en pause i et rum med tatami-måtter hvor der hænger forskellige malerier og andet der bl.a. fortæller om Kobo Daishi.

Lige ved siden af ligger templets meget smukke japanske have Banryūtei. Det er Japan største stenhave på 2340 m2 designet i 1984. 140 granitsten er placeret på en sådan måde at de symboliserer to drager der dukker op af et skyhav for at beskytte templet. De store sten er hentet fra Shikoku, Kobo Daishis fødeø.

På vej mod udgangen passerer du Jodannoma, et audiensrum hvis vægge og skydedøre er forgyldte og loftet har udskårne blomster.



Adresse
132 Koyasan, Koya, Ito-distriktet, Wakayama 648-0211
Hjemmeside

Google-kort