8. august 2023

Ema (絵馬) er en japansk votivtablet i træ knyttet til shintoisme. De er lavet i træ hvor tilbedere skriver deres bønner og ønsker til helligdommens kami. Efterfølgende hænger man dem op på dertil indrettede stativer på helligdommens område.

Der kan være forskellige motiver på dem som f.eks. blomster, et billede af den helligdom hvor man har købt dem, dyr mm.

Et tilbagevende motiv er et billede af en hest kaldet uma på japansk og ema kan derfor direkte oversættes til hestebillede. Heste blev i gamle dage ofret til guderne, men da den praksis forsvandt forsatte man med at bruge hesten som motiv på votivtabletterne. Der kan også på votivtabletterne ofte være trykt ordet gani (願意), dvs. ”ønske” på dem.

Salg af ema er også en finansiel støtte for de forskellige shinto-helligdommene. Som en måde at øge indtjeningen sælger mange helligdomme sæsonbestemte votivtabletter f.eks. Ueno Tōshōgū-helligdommen i Tokyo der har en meget berømt pæonhave. Når pæonerne blomstrer i maj måned sælges der naturligvis tilsvarende votivtablet med billede af pæoner.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Ema : wooden wishing plaques fra Zooming Japan
Encyclopedia of Shintos artikel 
Artikel om hesten som motiv på ema fra Green Shinto
Japan Photo billedgalleri