31. august 2024
Hvad er sashiko?

Sashiko (刺し子, dvs. “små sting” eller “små stik”) er en bestemt form for syteknik med forsting kendt i Japan siden det 16. århundrede. Den er nært beslægtet med broderiteknikken kogin.

Oprindeligt blev sashiko brugt som en form for quiltning hvor man syede flere stykker sammen i kvadrater for at isolere fx til en rustik vinterkimono. Man brugte også sashiko-sting til at forstærke et stykke tøj bestemte steder.

Traditionen med sashiko syet på blåt stof kommer af at der fandtes lov der begrænsede mennesker i de nederste samfundslag fra at anvende mønstret og farverigt tøj. For dem var det kun det farveløse gråbrune eller det blå indigo-farvede stof der kunne anvendes.

Loven ophørte i slutningen af 1800-tallet og på samme tidspunkt blev bomuldsstoffer billigere og mere tilgængelige for alle og enhverv.1Nielsson, Elise: Sashiko. s. 10

I dag bliver sashiko mere brugt til dekorative formål og betragtes som en broderiteknik. Det mest almindelige er fortsat at brodere stingene med hvid tråd på indigofarvet stof. Men der findes også andre farvekombinationer.


Broderiteknik

Sashiko kan inddeles i to typer af broderiteknik:

Moyōzashi der er en enkel form for sashiko. Stingene kan både broderes i lige rækker og i mere afrundede former. Stingene overlapper normalt ikke hinanden i punkterne hvor de mødes.

Hitomezashi eller “et-stings-sashiko”. Her bliver stingene kun broderet i lige rækker. Og stingene kan krydse hinanden og mødes i samme punkt.



Mønstre

Mønstrene man bruger er talrige men som regel tager de afsæt i naturen (planter, dyr, elementer), ved at udtrykke forskellige ideer og ønsker (håb, godt helbred, lykke, rigdom, lang levetid) mm. Det er ikke ualmindeligt at kombinere flere motiver til at udtrykke en bestemt symbolik. F.eks. optræder ume, bambus og fyrretræ ofte sammen fordi de symboliserer at man har overvundet en hård tid og er kommet videre. Sashiko-mønstre tager udgangspunkt i wagara – som er den samlede betegnelse for traditionelle japanske mønstre.

Typer af mønstre:

Nogle mønstre kan anvendes til begge typer broderiteknik, andre er mere anvendelige kun til den ene type.

Tate-jima (縦縞) – vertikale striber Kaminari (雷) – tordenvejr
Yoko-jima (横縞) eller Yokgushi – horisontale striber  Inazuma (稲光) – lyn 
Hishi-moyō (菱模様) – diamanter Matsukawa-bishi (松皮菱) – fyrretræsbark
Asa no ha (麻の葉) – hampeblad   Seigaha – bølger
Nowaki – græsstrå  Yamagata – bjergformation
Shippō tsunagi (七宝)– “De syv vidundere”  Hakozashi  – kuber
Juizashi – tikorssting  Fundō (分銅) – vægtlod
Kikkō – skildpadde  Ganzezashi – søpindsvin
Kagome (籠目) – flettet bambus  Kakinohana – kakiblomst
Ajisai – hortensia  Chidori tsunagi – flyvende fugle
Koushi – kvadrat  Kome – ris
Kakenohane – høgefjer Komenohana – blomster
Uroko (鱗)- fiskeskæl  


Materialer

Stof det mest velegnede stof til sashiko er ikke for tæt vævet bomuldsstof. Det er også muligt at købe fortrykt stof (ofte indigofarvet) med et bestemt mønster.

Garn garnet der bruges til sashiko er blød, stærk og mat bomuld. Almindelig broderigarn kan også bruges. Blomstergarn er ikke kraftigt nok.

Nål til sashiko bruges en særlig nål der er lang, stiv og spids i enden der gør det muligt at lave flere sting samtidig. Nålen har et større øje end normale broderinåle der gør den nemmere at træde. Alternativt kan man bruge en almindelig lang synål. Man kan også få kortere sashiko-nåle der er velegnede til mere detaljeret broderi.

Producenter af materialer til sashiko

Olympus Thread blev grundlagt i Nagoya i 1906 og er en stor producent af tilbehør til sashiko, kogin og andre broderityper.

Daruma blev grundlagt i Kyoto i 1901 og er også en stor producent af broderitilbehør bla. garn til sashiko i mange farver.

Clover et stort japansk firma der sælger alt inden for sytilbehør. De har et mindre udvalg af sashiko-nåle.

Lecien japansk firma, der sælger broderigarn og har en større udvalg af garn til sashiko.


Links til videre læsning

Danske sider

Hanafubuki.dk: Broderikunst (mange mønstre)

Udenlandske sider

Information om sashiko hos quilt.com
Sashiko folk embroidery: a Japanese art – introartikel med links videre til mønstre mm.
Sake Puppets intro – trin for trin anvisning, sælger også DIY kits via etsy
Watts sashiko – blog mm. om sashiko af en australsk kvinde der er bosat i Japan
Sashiko stitch instructions for beginners
Online course introduction to Japanese sashiko stitching – større onlinekursus der gennemgår de forskellige teknikker (kræver betaling – mindre beløb)

 Upcycle Stitches

Bøger og artikler
Briscoe, Susan: Sashiko broderi : den ultimative grundbog. – 1. udgave. – [Aarhus] : Turbine, 2018. – 128 sider : ill. i farver (Se også Susan Briscoes hjemmeside)
Clay, Jill: Sashiko: 20 projects using traditional Japanese stitching. Guild of Master Craftsman Publications Ltd, 2019. 144 sider : ill. i farver
Iiduka, Saki: Sashiko for making & mending. Tuttle, 2021. 80 sider
Nielsson, Elise: Sashiko : japansk broderi. [Aarhus] : Turbine, 2021. 127 sider : ill. i farver
Simply sashiko: classic Japanese embroidery made easy (with 36 actual size templates) / Nihon Vogue. Tuttle, 2020. 120 sider : ill. i farver
Sådan udføres sashiko-quiltning. I: Alt om håndarbejde, nr. 5 (1999)


Shopping info Danmark

Flere onlinebutikker sælger sælger nåle, tråd mm. til sashiko.

Brodeributikken Sommerfuglen i København har et mindre udvalg af sashiko-produkter. Se mere på deres onlineshop.


Shopping info England

Japan Crafts har et større udvalg af både tråd, stof og mønstre. Se mere på deres onlineshop.

Euro Japan Links sælger tråd mm. Se mere på deres hjemmeside.


Shopping info Japan
Tokyo

Hands

En landsdækkende kæde der minder om Panduro Hobby bare meget større. Alle butikker har broderiafdelinger med sashiko-produkter.

Find adresser på de enkelte butikker på firmaets hjemmeside. I Tokyo kan afdelingerne i Shinjuku og Shibuya anbefales.

Yuzawaya (ユザワヤ)

En landsdækkende kæde med stof, broderitilbehør som eks. sashiko mm.

Find adresser på de enkelte butikker på firmaets hjemmeside (på japansk)

Okadaya

3 Chome-23-17 Shinjuku, Tokyo 160-0022
Hjemmeside (direkte link til sashiko-afdelingen)

Google-kort

Stor butik der sælger stof og sytilbehør, tilbehør til broderi (herunder sashiko-broderikits) mm. Butikken sender også til udlandet via deres onlineshop.

Hinohara

Ginza Aki Sashikokan 
190-0223 Tokyo, Nii Tama-gun, Hinohara Nango 6128
Hjemmeside (på japansk)

Google-kort

Aki Ginza er sashiko-kunstner og har skrevet flere bøger. Hun har indrettet et museum om sashiko-broderi og indigofarvning i et gammelt hus på landet et stykke fra Tokyo. Her er også en butik.

Aki Ginza driver flere forretninger med sashiko-tilbehør i Kawagoe (Google-kort), Nara (Google-kort), og Yokohama (Google-kort). Se mere på hjemmesiden (på japansk).

Læs blogartikel af Susan Briscoe fra jan. 2017 om hendes tur til museet.

Takayama

Byen Takayama er meget berømt for sin Hida sashiko som har været produceret fast i byen siden 1975. I Takayama bruger man sashiko-broderi til flere forskellige produkter: bordskånere, tasker og punge, duge og servietter mm. 

Hida Sashiko
60 Kataharamachi, Takayama, Gifu 506-0847
Hjemmeside (kun på japansk). Adgang til onlinebutik men de modtager ikke internationale ordrer.

Google-kort

Stort udvalg af sashiko-produkter, DIY broderi-kits mm. De har to afdelinger i Takayama, en i Sanmachi og en i Kataharamachi – sidstnævnte er hovedbutikken (se kort).