Intro
Aizome er det japanske ord for indigo-farvning. Den blå indigo-farve har i århundreder været brugt til farvning af tekstiler. Allerede i oldtidens Egypten kendte man til farven.
Farven kan udtrækkes fra forskellige planter inden for Indigo-slægten. Men i Japan bruger man kun en type indigo-plante kaldet Persicaria tinctoria eller Polygonum tinctorium på latin til at farve med. Denne plante er kendt for sin særlig dybe blå farve (aiiro på japansk) også kaldet “japansk blå”.
Man mener at indigo-farvning kom til Japan fra Indien via Silkeruten og man kender til eksempler på dyrkning af indigo-planten allerede i det 6.-7. århundrede. I første omgang var farven kun forbeholdt overklassen og i særdeleshed samuraierne. Men i Edo-perioden blev farven hvermandseje, da den var meget nem at farve bomuld med samtidig med at den var farveægte og derfor ikke falmede så let. Silke var ved lov forbudt at bære hvis man ikke tilhørte overklassen. Det var også nemt at få fat på indigo-planten, da den er naturligt forekommende i Japan.
Indigo-farvens store succes skyldes også dets helende egenskaber. Tekstiler der er indigo-farvet har en antibakteriel effekt, er lugtafvisende og fungerer også som et værn mod insekter. Dette skyldes bla. 2 stoffer som forekommer naturligt i indigo: tryptanthrin som har anti-inflammatoriske og anti-bakterielle egenskaber og indirubin et stof som er med til at styrke hudens overflade og forhindre hudirritation.
Indfarvningsprocessen
Størstedelen af indigo-farvningen i Japan er efterhånden kemisk produceret, men der er stadig en del japanske firmaer (se nedenfor) der praktiserer traditionel aizome. For at udtrække den blå farve starter man med at fermentere og tørre bladene fra indigo-planten, så de danner en koncentreret farvet væske kaldet sukumo på japansk. Selve produktionen af sukumo er en kompliceret proces og det kan tage op mod et 1 år før man har en tilfredsstillende blanding.
Tokushima præfekturet på øen Shikoku er det område i Japan hvor der bliver produceret mest sukumo. Denne sukumo er kendt for sin høje kvalitet og tætte blå farve kaldet awa-ai.
Sukumo-blandingen bliver efterfølgende blandet med hvedeklid og sake der begge bidrager som “mad” til bakterierne under den videre fermenteringsproces. Andre materialer der blandes i er træaske (gerne fra hårdt træ) og moto ishi (læsket kalk) som begge bidrager til at farven vil binde sig til stoffets fibre. Efter nogle dage, en uge eller mere (afhænger af temperaturforhold, kvaliteten af sukumo mm.) er farven klar til at blive brugt.
Man kan naturligvis farve et utal typer af tekstiler og garn, men det er især bomuld, hør og silke man farver i Japan. For at opnå den rette farveintensitet bliver bomuld og hør farvet og soltørret gerne op mod 15-20 gange. Silke derimod skal farves og tørres 40-45 gange før man når et tilfredsstillende resultat.
Der findes mange traditionelle japanske farveteknikker hvor man tager udgangspunkt i aizome. En af de bedst kendte metoder er shibori som er en reserveringsteknik. Dvs. at man blokerer/reserverer bestemte områder af stoffet fra at kunne modtage farve og det er så kun det omgivende område der farves.
I shibori binder man en række små knuder i stoffet der derefter dyppes i indigo-farven. Når stoffet er tørret, fremkommer der et mønster alt efter hvordan snorene har været bundet. Man kan lave utrolig komplicerede eller meget enkle mønstre med denne teknik som også er populær uden for Japan.
Farvenuancer
Afhængig af hvor lang fermenteringsprocessen har varet og hvor lang tid man har farvet stoffet kan man skabe mange nuancer af indigo-blå, f.eks.:
Links til videre læsning
Danske sider
Hanafubuki.dk: Japansk tekstilkunst (flere billeder af indigo tekstiler)
Udenlandske sider
Tsutsugaki aizome onlineudstilling om aizome fra Izumo fra Googles Arts and Culture projekt
Artikel om aizome fra Traditional Kyoto
Wikipedias generelle artikel om indigo-farvning
Kort intro til aizome med billeder af bla. tøj der er farvet med indigo – fra web-japan.org
World Shibori Network
Wikipedias artikel om shibori-farveteknikken
Aizome spændende video på engelsk om farveprocessen fra Japanology (29 min.)
Bøger og artikler
Batikbogen : moderne design med klassisk teknik / tekst: Pepa Martin, Karen Davis ; oversætter: Lise Alring ; redaktør: Ulrik T. Skafte. – Turbine, 2016. 122 sider
Shopping info
Tokyo
Kosoen
Nagabuchi 8-200, Ome Tokyo 198-0052
Hjemmeside
Flere showrooms med salg af diverse produkter.
Tokyo
Bingoya Craft Shop
10-6 Wakamatsu-cho Shinjuku, Tokyo, 162-0056
Hjemmeside (på japansk)
Butik i 5 etager der sælger alskens kunsthåndværk fra hele Japan inkl. et stort udvalg af tekstiler med indigo-farve.
Sightseeing info
Aizumi
Ai no Yakata museum
172 Aza Maezunishi, Tokumei, Aizumi-cho, Itano-gun
Hjemmeside (kun på japansk)
Tokushima præfekturet hvor byen Aizumi ligger har i mange år været et stort centrum for indigo-farvning. Det lokale museum fortæller historien. Der er mulighed for selv at prøve kræfter med farvning.