Akashi Kaikyo-hængebroen over Akashi-strædet nær Kobe er næsten 4 km lang og med et spænd på 1991 meter verdens længste hængebro. Den er 367 meter længere end Storebæltsbroen. Akashi Kaikyo-hængebroen åbnede i 1998 og forbinder Kobe med Awaji-øen og er en del af motorvejen mellem hovedøen Honshu og øen Shikoku. Der er 6 vejbaner.
Der er et udstillingssted på Kobe-siden der fortæller om bygningen af broen og giver en generel introduktion til hængebroer. Maiko Marine-promenaden, der også ligger på Kobe-siden, giver mulighed for at tage broen nærmere i øjesyn og kigge på udsigten udover Akashi-strædet. Man tager en elevator op og går på en gangbro under broen, ca. 50 meter over vandoverfladen.
Adresse
2051 Higashimaikochō, Tarumi-ku, Kōbe-shi, Hyōgo-ken 655-0047
Brochure om broen på engelsk (PDF)
Akashi Kaikyo Bridge Exhibition Center: Hjemmeside
Maiko Marine Promenade: Hjemmeside
Transport
Fra Sannomiya station i Kobe tag JR Sanyo Linien og hop af på Maiko station. Det tager ca. 25. min. Herfra er få minutters gågang til bro, udstillingssted og promenade. Går man mod vest (mod Akashi) og følger vejen langs jernbanesporet er der også fine kig tilbage mod broen.