Kobe Chinatown hedder Nankinmachi (南京町) og ligger midt i Kobe by og er et centrum for de kinesere der bor i Kansai-regionen. Kobe havn åbnede op for international handel i 1868 ved afslutningen på Edo-perioden og kinesiske handelsmænd slog sig ned i området. Navnet Nankinmachi er opkaldt efter Nanjing i Kina.
Kobe Chinatown er et populært shopping og restaurantområde. Det er ikke så stort og består af især to gågader med omkring 100 butikker, restauranter og forskellige madboder. Her kan du prøve at smage ramen (dvs. kinesiske nudler), gyoza, dumplings og meget andet.
Adresse
1 Chome-3-18 Sakaemachidori, Chuo-distriktet, Kobe, Hyogo 650-0023
Hjemmeside
Brochure og kort på engelsk (PDF) ; Læs artikel om Kobe Chinatown og dets historie mm.