Kobe-kød er mørt og smagfuldt kød med en høj fedtmarmorering. Kødet er en høj værdsat delikatesse i Japan. Der findes flere forskellige typer af japansk kødkvæg (kaldet wagyu) og Kobe er nok den bedst kendte type wagyu også uden for Japan. Andre typer wagyu-kød er fx Matsusaka og Yonezawa.
For at wagyu-kød kan blive anerkendt som Kobe-kød skal det opfylde en række strenge kvalitetskriterier. Kvæget skal bl.a. være af Tajima-kvægracen, og det skal fødes samt opdrættes i Hyogo-præfekturet. Kvæget skal slagtes i byerne Kobe, Nishinomiya, Sanda, Kakogawa eller Himeji – alle en del af Hyogo-præfekturet. Marmoreringen i kødet skal som minimum score 6 ud af 12 på en 12-pointskala.
Kobe-kød serveres normalt som bøffer, i shabu shabu (tynde skiver kød kogt hurtigt i vand eller dashi) eller sukiyaki (kødskiver der simrer langsomt i en gryde).
I Kobe by er det oplagt at prøve Kobe-kødet på en teppanyaki-restaurant hvor kokken griller kødet på en jernplade foran gæsterne. Priserne kan variere meget afhængig af hvilken type menu du vælger, om det er til frokost eller aftensmad etc. Prøv at søge videre ved at bruge restaurantguiden nedenfor (siden er på japansk, men Google translate til engelsk giver et ok resultat).
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Kort over Kobe med restauranter, der serverer Kobe-kød (PDF)Kobe Beef Marketing & Distribution Promotion Association god intro til hvad Kobe-kød er og med mulighed for at søge efter restauranter i Kobe-området og øvrige Japan der serverer kødet