Der findes flere typer af traditionel japansk fodtøj. De fleste af typerne bliver stadig brugt den dag i Japan.
Geta
Geta (下駄) er en traditionel form for japansk sandal eller klip klapper. De har en høj sål lavet af træ (kaldet dai (台) og den V-formede rem (kaldet hanao (鼻緒) er lavet af stof. De to “hæle” under sålen kaldes ha (歯) er også lavet af træ ofte kejsertræ. De bæres gerne sammen med en kimono eller yukata. I modsætning til den mere formelle zōri sandal er det ikke nødvendigt at bruge sokker. Der findes mange typer af geta. Sålen eller dai kan være oval (feminin) og rektangulær (maskulin) og være naturfarvet eller lakeret. Remmen kan være smal eller bred, flad eller tyk og være lavet i mange forskellige materialer og mønstre. En hanao lavet af bomuld med traditionelle japanske motiver er den mest almindelig. Remmen kan udskiftes så den kan tilpasses den øvrige beklædning. Ifølge japansk overtro betyder det uheld hvis remmen brækker.
Okobo
Okobo (おこぼ) kaldes også pokkuri, er en særlig variant af geta båret af maikoer, dvs. geishaer under oplæring. Navnet kommer fra den lyd de giver nå man går med dem: oh-ko-bo. Okobo er meget høje og lavet af pil og har ikke nogen dekorationer eller finish. Maikoer bærer dog sorte okobo om sommeren. Okobo holdes fast på foden af en rem i farver der indikerer hvor langt maikoen er i sin oplæring. En rød rem bæres af maikoer der lige er startet, mens gul bæres af maikoer der næsten er uddannede som geishaer. Maikoer bærer kimono og oboko forhindrer at kimonoen rører jorden.
Zōri
Zōri (草履) er flade japanske sandaler (klip klappere) lavet af strå, lakeret træ, gummi, læder, plastik mm. Zōri er en mere formel sandal og bæres især sammen med en kimono. En zōri-sandal i plastik med en rød plastikrem er mindre formel end en beklædt med stof eller hvor remmen er beklædt med stof. Sidstnævnte bæres sammen med den mest formelle kimono ved særlig lejligheder f.eks. bryllup. Remmen eller hano hos mænd er sort eller hvid. Geishaer bærer sorte, lakerede zōri.
Waraji
Waraji (草鞋) er sandaler lavet af reb der i gamle dage var dagligdags fodtøj for den almindelige japaner. Waraji blev også brugt af samuraier, soldater og lign. Rebet er lavet af risstrå, hamp, bomuld mm. Waraji bliver stort set ikke brugt mere. Buddhistiske munke kan dog godt stadig bære waraji.
Links til videre læsning
Danske sider
Hanafubuki.dk: TilbehørUdenlandske sider
Blog om geta sandaler med billederWeb Japan’s artikel om japansk fodtøj
Japan Zone’s artikel om japansk fodtøj