Kakine

Kakine er forskellige typer af traditionelle hegn der især bliver brugt i den japanske have. Hegnene kan inddeles i tre typer: takegaki (bambushegn), ikegaki (hæk/levende hegn) og ishigaki (havemure) hvoraf den førstnævnte er den mest benyttede.

Bambushegn

Takegaki-hegn kan yderligere underdeles i åbne hegn som man kan kigge igennem (sukashigaki) og hegn som skærmer af uden indkig (shaheigaki). Blandt mange typer af bambushegn kan nævnes følgende:

Yotsumegaki (“fire-øjet hegn”)

Et åbent hegn med tremmeværk hvor vandrette bambusrafter (gerne fire stk.) med en vis afstand i mellem bliver bliver bundet fast på bambusstokke. Stokkene kan stå enkeltvis eller dobbelt. Denne type hegn bliver ofte brugt ved indgangen til den indre have i en tehave (chaniwa eller roji).

Kinkakujigaki (金閣寺垣)  

Et lavt hegn (30-50 cm) især bruges i tehaver til at adskille den indre og ydre have. Det er opkaldt efter Kinkakuji-templet (Guldtemplet) i Kyoto hvor det er blevet brugt. Mange varianter inden for denne type af hegn kan findes overalt i templer og haver i Japan. Det minder i stil om førnævnte Yotsumegaki-hegn, men afsluttes foroven af et par vandrette kraftige stokke kaldet oshibuchi.

Katsuragaki (桂垣)

Et højt afskærmende tæt bambushegn der er meget benyttet i dag – opkaldt efter den kejserlige villa Katsura Rikyū i Kyoto hvor det første gang blev brugt i haven. Tynde fine lodrette bambusgrene bliver holdt fast af lodrette bambusstokke.

Kenninjigaki (建仁寺垣)

En type af bambushegn opkaldt efter Kenninji-templet i Kyoto hvor det første gang blev brugt. Siden Edo-perioden har det været det mest almindelige afskærmende hegn (shaheigaki) i den japanske have. Lodrette 3 cm brede stykker kløvet bambus sættes tæt sammen og er inddelt i sektioner med en kraftig bambusstok på hver side. Fire-fem vandrette rafter bindes herefter fast på hegnet for at stabilisere det.

Ginkakujigaki (銀閣寺垣)

Et hegn opkaldt efter zentemplet af samme navn i Kyoto. Det minder i stil om Kenninjigaki-hegnet men i en lavere udgave (kun to vandrette rafter anvendes) da det er placeret ovenpå et højt stengærde/lav mur.

Ryōanji-gaki

Et lavt hegn med tremmeværk med kraftige horisontale bambusstokke foroven og forneden. Det er opkaldt efter Ryōanji-templet i Kyoto hvor denne type af hegn bliver brugt på hver side af havegangene.

Takehogaki

En type af bambushegn hvor bambusgrene anvendes. I den berømte bambusskov i Arashiyama, Kyoto er denne type f.eks. brugt.

Nanakogaki (魚子垣)

Navnet nanako hentyder til en gammel vævetype kipervævning. Det er en meget enkel form for hegn hvor tynde stykker bambus bøjes i en bue og hver ende stikkes ned i jorden. Buerne bindes sammen med snor for at stabilisere hegnet. Det ses ofte i parker og større haver hvor den bruges som skærmende hegn omkring græsplæner og andet hvor man ikke vil have publikum kommer ind. Et eksempel er de store græsplæner i Kōrakuen-haven i Okayama.

Takesaku-hegn / Kekkai-hegn

Takesaku er et generelt begreb for enkle bambushegn som ikke er så avancerede i deres opbygning som de ovenfor nævnte. Takesaku-hegn bruges som nanako-hegn især til at forhindre publikum at komme ind i en have eller dele af en have. Det er et meget almindeligt hegn og findes overalt i Japan. Blandt mange eksempler kan nævnes Hōnenin-templet i Kyoto hvis to sandhøje er spærret af. 

---

Hække (levende hegn)

---

Links til videre læsning

Danske sider

Hegn og mur fra Foreningen Japanske Haver

Udenlandske sider

Oversigt over de forskellige typer af hegn med billeder (PDF)
Fences in Japanese gardens

Bøger

Bamboo fences / Isao Yoshikawa, Suzuki Osamu. Princeton Architectural Press, 2009. 159 sider
Locher, Mira: Japanese architecture : an exploration of elements & forms. Tuttle, 2010. 223 sider
Shozo, Tanaka: Japanese gardens. (Bilingual Guide to Japan). Shogakukan, 2018. 125 sider