Tsuzura (葛籠 / つづら) er en japansk lakeret æske der oprindeligt blev brugt til at opbevare kimonoer i altså en form for tøjkiste eller tøjæske. Det kan de stadig bruges til, men anvendes også til at opbevare tilbehøret i til den japanske teceremoni, breve og diverse småting. Æskerne fås i forskellige størrelse afhængig af formålet.
At lave tsuzura-æsker er efterhånden blevet et sjældent kunsthåndværk. Tidligere var der mere end 250 tsuzura-kunstnere i Tokyo og nu er der kun nogle få tilbage. I hele Japan er der i alt 3-4 der stadig er udøvende.
Til at lave selve æsken bruges enten bambus eller tsuzurafuji (Sinomenium acutum, otuzurafuji) en form for slyngplante. Førstnævnte er det mest almindelige. Bambustrimler bliver flettet for at forme selve æsken hvorefter washi-papir bliver lagt hen over (både indvendig og udvendig) og forseglet med et lag af kakishibu der er et ekstrakt udtrukket fra kakifrugten som indeholder meget garvesyre. Kakishibu giver papiret en hård, robust og vandtæt overflade.
Efterfølgende bliver æsken lakeret gerne med en lak lavet på cashewnødder i rød, sort eller orange. Lakken blev udviklet af det japanske firma Cashew Co. tilbage i 1950. Som afslutning påføres ofte et mon (emblem) for at tilkendegive familie/ejerforhold.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Wikipedias artikel på japanskShopping info
Tokyo
Iwai Tsuzura-ten
2 Chome-10-1 Nihonbashiningyōchō, Chūō-ku, Tōkyō-to 103-0013
Hjemmeside (på japansk)