Mon (紋) også kaldet monshō (紋章) er et japansk emblem som traditionelt har været benyttet på kimonoer, møbler, gravstene, flag og andre steder hvor man har ønsket at tilkendegive et familie- eller ejerforhold.
Historie
Der hersker lidt usikkerhed om hvordan og præcist hvornår mon som emblem blev en del af den japanske kultur, men man regner med at mon blev udviklet i Kyoto. I Heian-perioden (794-1185) hvor Kyoto blev Japans hovedstad, markerede adelen sine oksekærrer med symboler for at kunne genkende dem fra hinanden når flere stod samlet.
Denne markering af ejerforhold med et personligt logo blev mere og mere populært også blandt samuraierne i den efterfølgende Kamakura-periode (1185-1333). Samuraierne markerede bl.a. deres kampflag, udrustning og hjelme med deres slægts mon så de kunne adskille deres egne soldater fra fjendens eller som en måde at reklamere for deres tapperhed og overlegenhed.
Da samuraierne med etableringen af Tokugawa-shogunatet (også kaldet Edo-perioden 1603-1868) overtog styringen af landet fra adelen, blev mon-emblemerne mere formaliseret og man begyndte at bære kimonoer med ens familieemblem i offentligheden og til forskellige ceremonielle begivenheder. I samme periode begyndte borgerskabet også at skabe mon og bar dem som deres eget emblem ofte inspireret af de emblemer som kabuki-skuespillere og andre fra underholdningsindustrien var begyndt at bære.
De fleste japanske familier i dag har et mon, men de har ikke den samme synlige rolle som tidligere.
Mange traditionelle butikker og restauranter bruger i dag en mon som en del af deres logo for at signalere tradition og lidt æstetisk elegance. Det er ofte trykte på det noren eller gardin der hænger foran indgangen.
Typer af mon
Mon kan inddeles i forskellige typer ud fra hvilket formål de har:
Kamon emblem der repræsenterer en slægt eller en familie lidt i stil med et våbenmærke som man kender det i europæisk kultur. Hvis en familie har flere kamon, kaldes den mest betydningsfulde for jōmon (evt. omotemon, honmon og seimon) og de øvrige kamon kaldes kaemon, uramon, fukumon eller hikaemon.
Kamon bliver ofte lidt misvisende brugt som fællesbetegnelse for alle typer af mon, men udover kamon findes også disse:
Yagō emblem der svarer til en virksomheds logo. Nogle gange kan en kamon også fungere som en yagō.
Hatajirushi emblem der blev brugt på krigsflag i det 15. århundrede under Sengoku-perioden (‘de krigende provinsers tid’).
Yakushamon emblem der bruges i kunst- og underholdningsverdenen hos f.eks kabuki-skuespillere, nagauta-sangere (sangere tilknyttet kabuki-teateret), rakugo-fortællere, sumobrydere og yūjo (prostituerede).
Sharemon et populært mærke for borgere i Edo-perioden. Kendes også under navnene fūyūmon og asobimon. Sharemon bliver også brugt nu til dags på f.eks. kimonoer. Her fungerer de som dekorative emblemer uden at være officielle familieemblemer.
Onnamon et emblem der bruges af kvinder i den vestlige del af Japan især Kansai-regionen. Det er et mærke der nedarves fra mor til datter.
Slægtsemblem — her et af de mon Toyotomi-slægten brugte.
Virksomhedslogo (yagō) for Mitsubishi.
Krigsflag-emblem med tegnene daiichi, daiman og daikichi (stor en, stor titusinde, stor rigdom).
Skuespiller-emblem for Ichikawa — scenenavn for en række kabuki-skuespillere.
Dekorativt “pynte-mon” med måne og flagermus — ikke knyttet til en bestemt slægt.
Kvindeemblem kaldet agechō — en sommerfugl med udslåede vinger.
Design og motiv
De fleste mon er sort/hvide og cirkulære og med stiliserede motiver. De grundlæggende teknikker til hvordan en mon opbygges inden for cirklen kan bl.a. findes i bogen Heian Monkan (平安紋鑑) der fungerer som referencebog.
Her findes mere end 4000 mon-designs. Bogen er udgivet af Kyoto Monshō Crafts Cooperative og udkom første gang i 1922 og er sidenhen blevet genoptrykt flere gange.
Ifølge den private organisation Japan Society for Family Crest Research (der har forsket i kamon i mere end 40 år) findes der mere end 30.000 forskellige kamon.
Eksempler på motiver
Botaniske motiver som planter, blomster, blade, grene mm. Det botaniske motiv er et af de mest anvendte motiver inden for mon og især krysantemum, fingerbøl, blåregn og pæon bliver brugt.
Naturmotiver motiver fra naturen som fx stjerner og månen, lyn, bølger, bjerge mm.
Dyremotiver fx høge, påfugle, traner, sommerfugle, heste mm.
Arkitekturmotiver fx torii-porte, brønde, detaljer fra et tag mm.
Værktøjsmotiver fx pile, økser, klokker, vifter, en hammer kendes fra mange militære emblemer
Mønstermotiver traditionelle wagara-mønstre som fiskeskæl, arabesker, diamanter mm.
16 krysantemumblade i to rækker (jūrokugiku) — den kejserlige families emblem, i brug siden kejser Gotoba i 1100-tallet.
5-7 blomstrende kejsertræ (5-7-5 blomster på tre grene). Emblemet er ældre end Toyotomi Hideyoshi og knyttet til kejserhuset, men blev bl.a. brugt af ham. I dag er det emblem for Japans regering.
En halvmåne foran stiliserede tågebanker (kasumi). Tågen optræder sjældent alene, men som baggrund for månen eller et bjerg.
Solen er et centralt symbol i solgudinden Amaterasus land. Hiashi-mon hører især til krigerslægter i Kyūshū som Ryūzōji-slægten.
Pattedyr er sjældne på mon. Den tøjrede hest (tsunagi-uma) tilhører Sōma-slægten.
To krydsede høgefjer — blandt de mest udbredte kamon, kendt fra bl.a. Asano-slægten.
Satake-slægtens kamon. Den åbne vifte symboliserer hvordan livet folder sig ud, og bruges ved festlige og religiøse lejligheder.
Venstredrejet trefoldig hvirvel (tomoe), symbol på vand og amulet mod ildebrand. Kamon for krigsguden Hachiman.
Symbolik
Efterhånden som flere og flere familier og virksomheder begyndte at bruge mon, blev antallet af designs og motiver også forøget. Hver mon fik deres egen helt specielle symbolik og familierne valgte et passende design i forhold til hvilket symbol de ville vise. Traditionelt inddeler man mon i syv forskellige hovedgrupper ud fra deres symbolik: mønstre, familienavn, held og lykkebringede, fejring af en begivenhed, kampånd, religiøs symbolik og overtroisk symbolik.
Eksempler
Slægtens navn. Nogle kamon spiller på slægtens navn. Torii-slægten brugte eksempelvis en torii-port som motiv, men motivet var ikke forbeholdt netop den slægt.
Fejring af en begivenhed. Nanbu-slægtens mon viser to modstillede traner (mukai-zuru). Ifølge traditionen blev motivet knyttet til en sejr efter at to traner landede i slægtens lejr under et slag. Der findes flere overleveringer om emblemets oprindelse.
Religiøs symbolik. Hachisuka-slægten brugte en manji (svastika). Manji er i Japan et symbol på Buddha og buddhistiske templer, og mange familier indkorporerede en manji i deres kamon i håbet om at blive velsignet med lykke og rigdom.
Kristendommen kom til Japan i midten af det 16. århundrede, men Toyotomi Hideyoshi forbød religionen. Der findes derfor kun få kamon der mere eller mindre direkte udtrykker kristen symbolik. Nakagawa-slægtens kurusu-mon er et korslignende emblem der ofte forbindes med kristen påvirkning, men oprindelsen er omdiskuteret og kan ikke fastslås med sikkerhed. Da shogunatet påtalte ligheden med et kors, forklarede slægten ifølge overleveringen at motivet forestillede et hestebidsel — derfor kaldes emblemet også kutsuwa-mon.
Slægtens navn: en torii-port spiller på navnet Torii.
Fejring: to modstillede traner (mukai-zuru) knyttet til en sejr i kamp.
Religiøs: manji (svastika) — symbol på Buddha, båret i håb om lykke og rigdom.
Kurusu-mon: et korslignende emblem der ofte forbindes med kristen påvirkning.
Mon i templer og helligdomme
Udover de førnævnte hovedtyper findes der også særlige mon man kun finder i helligdomme og templer. Man kan finde disse mon overalt: ved eks. indgangsporten, i lofterne, på vægge og døre, på papirlamper og selvfølgelig på de omamori-amuletter der sælges på stedet.
Templer
Hvert tempel kan have sit eget emblem eller emblemer. Den mest typiske er en shūmon der viser hvilken sekt inden for den japanske buddhisme templet tilhører. Jimon er templets eget emblem. Nogle templer har ikke deres eget emblem og bruger så kun sektens emblem.
Helligdomme
Helligdomme kan have en shinmon (gudeemblem) der symboliserer den eller de guder helligdommen er helliget. En shamon (helligdomsemblem) er et emblem for selve helligdommen. Ofte er shinmon og shamon dog den samme.
Goshuin-stempler
Et tempel- eller helligdomsstempel kaldet goshuin er et bevis på at man har besøgt templet eller helligdommen. Goshuin består som regel af navnet på templet eller helligdommen der stemples med cinnoberfarvet blæk (shuiro). En tilhørende tekst skrives med pensel og sort blæk. Udover hovedstemplet har nogle templer også et stempel med templet eller sektens emblem og nogle helligdomme har stempler med gudemblemet.
I de seneste mange år det blevet meget populært at samle på disse goshuin-stempler når man besøger templer og helligdomme. Alle steder kan man købe specifikke stempelbøger til dette formål kaldet goshuinchō.
Mon på kimonoer
Monshō uwae (紋章上絵) er kunsten at håndmale kamon på formelt japansk tøj dvs. især den type af kimono man bærer ved bryllupper, begravelser og andre formelle begivenheder. Disse kamon bliver også malet på tøj og kostumer som eks. bruges ved teceremonier, ikebana-arrangementer, shinto-ceremonier og sumo. Når en geisha debuterer bærer hun også en kimono med kamon fra det hus hun repræsenterer.
Semi-formelle kimonoer har en eller tre kamon på ryggen. De meste formelle kimonoer som kurotomesode har fem kamon. Tre er placeret på ryggen og bagsiden af ærmerne, to er placeret foran på forsiden af ærmerne.
De håndmalede kamon på kimonoer udføres af særlige mon-kunstnere kaldet monshō uwaeshi. Det kræver en sikker hånd at male detaljerede designs inden for en cirkel der måler 3-4 cm i diameter.
Monshō uwaeshi-kunstnerne skal bl.a. mestre følgende teknikker: monkatabori (kunsten at lave en skabelon til trykning af en mon), iroawase (kunsten at matche tekstilets farver med den farve kamon males med) og surikomi (kunsten at male på et stykke tekstil vha. en skabelon).
Det tager omkring 10 år før man har nok erfaring til at blive regnet for en professionel monshō uwaeshi-kunstner.
Mon på gravstene
Når en japaner dør bliver vedkommende som regel begravet i et gravsted for hele familien (haka).
Det består af en høj, opretstående sten (gerne rektangulær) hvor familienavnet og evt. de afdødes navne står. Der er også lavet plads til at man kan stille blomster, røgelse og der er et lille vandbassin. Nedenunder stenmonumentet er en krypt med plads til urnerne. Sommetider er familiens kamon også indgraveret på stenen.
Den store Aoyama-kirkegård i Tokyo (kort) er værd at besøge hvis man er i nærheden og her kan man også gå opdagelse og se hvilke kamon der optræder på gravstenene.
Links til videre læsning om mon
Udenlandske sider
Kamon, Japanese Family Crests – fra den japanske regerings magasin “Highlighting Japan” (på engelsk)Kamon – Symbols of the Family Brimming with Design – fra Web Japan, Udenrigsministeriet (på engelsk)
Kamon Chronicles – The Secrets of Japanese Family Crests – fra Japan House Los Angeles (på engelsk)
Wikipedias artikel om mon (på engelsk)
Wikipedias artikel om yagō (på engelsk)
Kamon World encyclopædi (på japansk)
Intro til goshuin stempler og goshuinchō-bøger – fra Discover Kyoto (på engelsk)
Japanese Emblem Library (på japansk)
Nihon Kamon Kenkyukai Japan Kamon Society (på japansk)