12. oktober 2019

Mon () også kaldet monshō (紋章) er et japansk emblem som traditionelt har været benyttet på kimonoer, møbler, gravstene, flag og andre steder hvor man har ønsket at tilkendegive et familie- eller ejerforhold.


Historie

Der hersker lidt usikkerhed om hvordan og præcist hvornår mon som emblem blev en del af den japanske kultur, men man regner med at mon blev udviklet i Kyoto. I Heian-perioden (794-1185) hvor Kyoto blev Japans hovedstad, markerede adelen sine oksekærrer med symboler for at kunne genkende dem fra hinanden når flere stod samlet.

Denne markering af ejerforhold med et personligt logo blev mere og mere populært også blandt samuraierne i den efterfølgende Kamakura-periode (1185-1333). Samuraierne markerede bla. deres kampflag, udrustning og hjelme med deres klans mon så de kunne adskille deres egne soldater fra fjendens eller som en måde at reklamere for deres tapperhed og overlegenhed.

Da samuraierne med etableringen af Tokugawa-shogunatet (også kaldet Edo-perioden 1603-1868) overtog styringen af landet fra adelen, blev mon-emblemerne mere formaliseret og man begyndte at bære kimonoer med ens familieemblem i offentligheden og til forskellige ceremonielle begivenheder. I samme periode begyndte borgerskabet også at skabe mon og bar dem som deres eget emblem ofte inspireret af de emblemer som kabuki-skuespillere og andre fra underholdningsindustrien var begyndte at bære.

kamon_tokugawa
Et af de mest berømte mon for Tokugawa-shogunatet der regerede Japan i perioden 1603-1867. Den består af tre blade fra vild ingefær i en cirkel

De fleste japanske familier i dag har et mon, men de har ikke den samme synlige rolle som tidligere.

Mange traditionelle butikker og restauranter bruger i dag en mon som en del af deres logo for at signalere tradition og lidt æstetisk elegance. Det er ofte trykte på det noren eller gardin der hænger foran indgangen.


Typer af mon

Mon kan inddeles i forskellige typer udfra hvilket formål de har:

Kamon emblem der repræsenterer en slægt eller en familie lidt i stil med et våbenmærke som man kender det i europæisk kultur. Hvis en familie har flere kamon, kaldes den mest betydningsfulde for jōmon (evt. omotemon, honmon og seimon) og de øvrige kamon kaldes kaemon, uramon, fukumon eller hikaemmon.

Kamon bliver ofte lidt misvisende brugt som fællesbetegnelse for alle typer af mon, men udover kamon findes også disse:

Yagō emblem der svarer til en virksomheds logo. Nogen gange kan en kamon også fungere som en yagō.

Hatajirushi emblem der blev brugt på krigsflag i det 15. århundrede under Sengoku-perioden (‘de krigende provinsers tid’).

Yakushamon emblem der bruges i kunst- og underholdningsverdenen hos f.eks kabuki-skuespillere, nagauta-sangere (sangere tilknyttet kabuki-teateret), rakugo-fortællere, sumobrydere og yūjo (prostituerede).

Sharemon et populært mærke for borgere i Edo-perioden. Kendes også undern navnene fūyūmon og asobimon. Sharemon bliver også brugt nu til dags på f.eks. kimonoer. Her fungerer de som dekorative emblemer uden at være officielle familieemblemer.

Onnamon et emblem der bruges af kvinder i den vestlige del af Japan især Kansai-regionen. Det er et mærke der nedarves fra mor til datter.

toyotomi_hideyoshi_mon
Kamon for Toyotomi Hideyoshi familien
Mitsubishi_logo
Yago (logo) for Mitsubishi
hatajirushi_mon_Daiichi_Daiman_Daikichi_2.svg
Hatajirushi mon med tegnene daiichi (stor en), daiman (stor titusinde), daikichi (stor rigdom)
ichikawa_mon
Yakushamon for Ichikawa-familien. Scenenavn for en række kabuki-skuespillere
sharemon
Sharemon med måne og flagermus
onnamon_sommerfugl
Onnamon kaldet agecho dvs. en sommerfugl med udslåede vinger

Design og motiv

De fleste mon er sort/hvide og cirkulære og med stiliserede motiver. De grundlæggende teknikker til hvordan en mon opbygges inden for cirklen kan bla. findes i bogen Heian Monkan (平安紋鑑) der fungerer som referencebog.

Her findes mere 4000 mon-designs. Bogen er udgivet af Kyoto Monshō Crafts Cooperative og udkom første i 1922 og er sidenhen blev genoptrykt flere gange.

Ifølge den private organisation Japan Society for Family Crest Research (der har forsket i kamon i mere end 40 år) findes der mere end 30.000 forskellige kamon.

heian_monkan
En side fra bogen Heian Monkan

Eksempler på motiver

Botaniske motiver som planter, blomster, blade, grene mm. Det botaniske motiv er et af de mest anvendte motiver inden for mon og især chrysanthemum, fingerbøl, blåregn og pæon bliver brugt.

Naturmotiver motiver fra naturen som f.eks. stjerner og månen, lyn, bølger, bjerge mm.

Dyremotiver f.eks. ørne, påfugle, traner, sommerfugle, heste mm.

Arkitekturmotiver f.eks. torii-porte, brønde, detaljer fra et tag mm.

Værktøjsmotiver f.eks. pile, økser, klokker, vifter, en hammer kendes fra mange mange militære emblemer

Mønstermotiver traditionelle wagara-mønstre som fiskeskæl, arabesker, diamanter mm.

Mon med 16 chrysanthemumblade i to rækker kaldet jūrokugiku. Det er den kejserlige families emblem og har været i brug siden kejser Gotoba regerede i det 12. århundrede.

Kejserlige segl chrysanthemum

Mon kaldet goshichi no kiri dvs. 5-7 blomstrende kejsertræ. Den kaldes dette pga. de 5-7-5 antal af blomster på 3 grene. Emblemet tilhører også Toyotomi Hideyoshi-familien. Det bruges også som et mindre formelt emblem for den kejserlige familie.

toyotomi_hideyoshi_mon

Let tåge eller tågedis kaldet kasumi på japansk er et yndet motiv på kamon. Det optræder dog sjældent alene, men fungerer som baggrund for et bjerg eller månen.

kamon_Kasumi_tsuki
Mon med tåge (kasumi) og månen (tsuki)

Japan kaldes også for “den opstigende sols land” eller “solens rige” fordi man tilbeder solgudinden Amaterasu. De japanske kejsere regnes for direkte efterkommere af Amaterasu. Solen eller hiashi er derfor et vigtigt symbol i Japan og optræder på mange forskellige mon.

kamon_Hiashi_solen
Kamon med solen (hiashi) som motiv. Tilhører Ōmura-klanen

Sammen med kaninen er hesten de eneste pattedyr der optræder på mon.

kamon_uma
Kamon med en hest (uma) der er bundet for Sōma-klanen

Fordi ørne opfattes som modigt rovdyr har de været et symbol på krig og kampånd og blev derfor ofte brugt som motiv til kamon der tilhørte hærførere. Den gamle kejserlige garde brugte ørnefjer i de kroner de brugte i ceremonielt øjemed.

kamon_ørnefjer-maruni-chigai-takanoha
Kamon med to krysede ørnefjer kaldet maruni chigai takanoha

Når en vifte åbnes, spreder den sig ud fra ét holdepunkt, et symbol på den måde livet udvikler sig. Derfor bruges vifter også meget i forbindelse med religiøse ceremonier som lykkebringende ting der fejrer livet.

kamon_Hinomaru_Oogi
Kamon for Satake-klanen. Det forestiller en vifte (ōgi) med det japansk flag (hinomaru)

En hvirvel kaldes tomoe på japansk og har længe været benyttet som motiv til mon mm. som et symbol på vand. Gennem tiden har man placeret denne tomoe (som minder lidt om et komma) på tagsten og gavle på huse som en form for amulet der skal forhindre ildebrande. Tomoe er også kamon for krigsguden Hachiman så den findes som religiøst symbol på shinto-helligdomme overalt i Japan.

mon_hidari_mitsudomoe
Mon kaldet hidari mitsudome, dvs. trefoldig (repræsenterende jorden, himlen og mennesket), venstredrejet hvirvel

Symbolik

Efterhånden som flere og flere familier og virksomheder begyndte at bruge mon, blev antallet af designs og motiver også forøget. Hver mon fik deres egen helt specielle symbolik og familierne valgte et passende design i forhold til hvilket symbol de ville vise. Traditionelt inddeler man mon i syv forskellige hovedgrupper ud fra deres symbolik: mønstre, familienavn, held og lykkebringede, fejring af en begivenhed, kampånd, religiøs symbolik og overtroisk symbolik.

Eksempler

En kamon der afspejler familienavnet.

Eks. en kamon med en torii-port der tilhører Torii-klanen.

kamon_Torii
Kamon for Torii-klanen

En kamon der fejrer en begivenhed

Eks. en kamon med to traner for Nanbu-klanen. Da Nanbu-klanen kæmpede mod Akita-klanen landede der ifølge legenden to traner i Nanbu-klanen og de vandt efterfølgende kampen. Derfor er der to traner i deres kamon for at fejre sejren.

kamon_nanbu_klanen
Kamon for Nanbu-klanen

Kamon med religiøs symbolik

Kamon med manji (svastika) for Hachisuka Masakatsu-familien.

Manji er i Japan et symbol på Buddha og buddhistiske templer og mange familier indkorporerede en manji i deres kamon i håbet om at blive velsignet med lykke og rigdom.

kamon_manji_hachisuka_masakatsu
Kamon med manji for Hachisuka Masakatsu-familien

Kamon med et kors-lignende motiv. Kristendommen kom til Japan i midten af det 16. århundrede, men shogun Toyotomi Hideyoshi forbød religionen. Der er derfor kun få kamon der udtrykker en kristen symbolik mere eller mindre direkte. Her er en kamon tilhørende Nakagawake-klanen (kaldet Nakagawake kurusu dvs. Nagagawakes kors)

kamon_Nakagawake_kurusu
Kamon for Nakagawake-klanen

Mon i templer og helligdomme

Udover de førnævnte hovedtyper findes der også særlige mon man kun finder i helligdomme og templer. Man kan finde disse mon overalt: ved eks. indgangsporten, i lofterne, på vægge og døre, på papirlamper og selvfølgelig på de omamori-amuletter der sælges på stedet.

Templer

Hvert tempel har sit eget emblem eller emblemer. Den mest typiske er en shūmon der viser hvilken sekt inden for den japanske buddhisme templet tilhører. Jimon er templets eget emblem. Nogle templer har ikke deres eget emblem og bruger så kun sektens emblem.

Helligdomme

Helligdomme kan have en shinmon (gudeemblem) der symboliserer den eller de guder helligdommen er helliget. En shamon (helligdomsemblem) er et emblem for selve helligdommen. Ofte er shinmon og shamon dog den samme.

mon_Itsukushima_helligdommen
Mon for Itsukushima-helligdommen på Miyajima-øen nær Hiroshima

Goshuin-stempler

Et tempel- eller helligdomsstempel kaldet goshuin er et bevis på at man har besøgt templet eller helligdommen. Goshuin består som regel af navnet på templet eller helligdommen der stemples med cinnoberfarvet blæk (shuiro). En tilhørende tekst skrives med pensel og sort blæk. Udover hovedstemplet har nogle templer også et stempel med templet eller sektens emblem og nogle helligdomme har stempler med gudemblemet.

I de seneste mange år det blevet meget populært at samle på disse goshuin-stempler når man besøger templer og helligdomme. Alle steder kan man købe specifikke stempelbøger til dette formål kaldet goshuinchō.


Mon på kimonoer

Monshō uwae (紋章上絵) er kunsten at håndmale kamon på formelt japansk tøj dvs. især den type af kimono man bærer ved bryllupper, begravelser og andre formelle begivenheder. Disse kamon bliver også malet på tøj og kostumer som eks. bruges ved teceremonier, ikebana-arrangementer, shinto-ceremonier og sumo. Når en geisha debuterer bærer hun også en kimono med kamon fra det hus hun repræsenterer.

Semi-formelle kimonoer har en eller tre kamon på ryggen. De meste formelle kimonoer som kurotomesode har fem kamon. Tre er placeret på ryggen og bagsiden af ærmerne, to er placeret foran på forsiden af ærmerne.

De håndmalede kamon på kimonoer udføres af særlige mon-kunstnere kaldet monshō uwaeshi. Det kræver en sikker hånd at male detaljerede designs inden for en cirkel der måler 3-4 cm i diameter.

Monshō uwaeshi-kunstnerne skal bla. mestre følgende teknikker: monkatabori (kunsten at lave en skabelon til trykning af en mon), iroawase (kunsten at matche tekstilets farver med den farve kamon males med) og surikomi (kunsten at male på et stykke tekstil vha. en skabelon).

Det tager omkring 10 år før man har nok erfaring til at blive regnet for en professionel monshō uwaeshi-kunstner.

Kurotomesode
Kurotomesode set fra ryggen. Tre kamon er placeret øverst. Cop. Ichiro Wada – http://www.ichiroya.com/index.php, CC 表示-継承 3.0, Link

Mon på gravstene

Når en japaner dør bliver vedkommende som regel begravet i et gravsted for hele familien (haka).

Det består af en høj, opretstående sten (gerne rektangulær) hvor familienavnet og evt. de afdødes navne står. Der er også lavet plads til at man kan stille blomster, røgelse og der er et lille vandbassin. Nedenunder stenmonumentet er en krypt med plads til urnerne. Sommetider er familiens kamon også indgraveret på stenen.

Den store Aoyama-kirkegård i Tokyo (kort) er værd at besøge hvis man er i nærheden og her kan man også gå opdagelse og se hvilke kamon der optræder på gravstenene.

aoyama_kirkegaard_tokyo
Aoyama kirkegård i Tokyo. På gravstenen til højre kan lige skimtes en kamon der er indhugget nederst på stenen

Links til videre læsning

Udenlandske sider