Hvad er wagara?

Silketekstil med hanabishi-mønster fra Edo-perioden. The Metropolitan Museum of Art.

En tradition formet gennem århundreder

Geometriske ornamenter fandtes allerede på keramik i Jōmon-perioden, og senere nåede en lang række mønstre Japan fra det asiatiske fastland. Med buddhismen, der kom til landet i 500-tallet, fulgte lotusmotivet og en række andre buddhistiske ornamentformer.

I Heian-perioden (794-1185) blev mange af de kontinentale mønstre tilpasset japansk smag og hofkultur. En vigtig del af den udvikling var yūsoku monyō (有職文様), mønstrene til kejserhoffets dragter, inventar, vogne og arkitektur. Gruppen rummer både geometriske former og stærkt stiliserede motiver fra naturen.

Udviklingen stoppede ikke dér. Mønstrene blev fortsat ændret, kombineret og bygget videre på gennem middelalderen og Edo-perioden hvor nye planter, modestrømninger, håndværksteknikker og bykultur udvidede repertoiret. Mange motiver der i dag opfattes som klassisk japanske, har derfor vidt forskellige rødder.

Fra naturform til geometrisk ornament

Grænsen mellem geometriske og figurative mønstre er ikke skarp. Kikkō udspringer af skildpaddens skjold, asanoha af hampens blade og kanoko af pletterne på en hjortekalv. Så snart formen gentages og ordnes regelmæssigt, bliver forbilledet til ornament.

Det gælder også den anden vej. En enkel cirkel, trekant eller bølgelinje kan gennem navnet og brugen få forbindelse til havet, sneen eller skællene på en fisk. Japansk mønsterkunst bevæger sig hele tiden mellem abstraktion og genkendelig natur.

Mønstre er ikke en fast symbolordbog

Mange traditionelle japanske motiver bærer kulturelle betydninger, men de skal ikke læses som en kode hvor én figur altid betyder det samme. Tranen forbindes tydeligt med langt liv, og mandarinænder i par kan udtrykke ægteskabelig harmoni. Andre udbredte forklaringer hviler på et langt tyndere grundlag.

Betydningen kan komme mange steder fra. Nanten regnes for gunstig på grund af et japansk ordspil, karpen ved vandfaldet henviser til fortællingen om Drageporten, og krysantemummen bærer på én gang efterårs-, kejser- og lykkeassociationer. Et motiv kan også først få sin særlige betydning når det står sammen med et andet.

Hinagata-bon – Edo-periodens mønsterbøger

I Edo-perioden blev trykte mønsterbøger en vigtig del af tekstilkulturen. Den første kendte af slagsen, Shinsen o-hiinagata, udkom i 1666 og viste kosode-kimonoer med mønstrenes placering over ryg og ærmer. Nye bøger fulgte hurtigt efter.

Disse hinagata-bon var på én gang designkataloger og modebøger. Her ses en kosode typisk bagfra på hver side, ofte med mønstrets navn og forslag til farver og teknikker. Bøgerne blev brugt af kunder, tekstilhåndværkere og farvere, og i dag er de en vigtig kilde til Edo-periodens skiftende tekstilmode.

De viser samtidig hvor bredt inspirationsmaterialet var. Planter og dyr står side om side med litterære hentydninger, folketro, historie, skrifttegn, lykkemotiver og rene geometriske former.

Wagara og sashiko

Wagara har fået en tydelig genopblomstring inden for sashiko-broderi. Sashiko er en traditionel japansk broderiteknik hvor enkle sting skaber mønstre der både er dekorative og forstærker stoffet. Mange wagara-mønstre egner sig godt til teknikken, netop fordi de er geometriske og bygger på gentagelse.

Interessen for sashiko, og dermed også for wagara, er vokset markant de senere år. Ikke kun i Japan, men også her i Danmark hvor mange har taget teknikken til sig.

Læs mere om wagara-mønstre på Hanafubuki.dk

• Geometriske mønstre – geometri, gitre, fletværk og stærkt stiliserede former.
• Blomster- og græsmotiver – blomster, græsser, bambus og slyngende plantemotiver.
• Træmotiver – træer, blade, nåle og sammensatte træmotiver.
• Dyremotiver – fugle, landdyr, vanddyr, insekter og fabeldyr.
• Natur- og vejrmotiver – vand, skyer, dis, sne, måne og landskab.
• Genstande og redskaber – vifter, hjul, bolde, hængeornamenter, skatte og gavepynt.

To temasider går på tværs af grupperne. Lykkemotiver samler kisshō monyō efter de lykkebringende betydninger der faktisk kan dokumenteres, mens Mønstre og årstider undersøger hvordan et motiv kan markere, foregribe eller bevidst bryde med årstiden.

Links til videre læsning

• British Library – Exquisite patterns: Japanese textile design books
• Highlighting Japan – History and Characteristics of Japanese Patterns
• The Metropolitan Museum of Art – Kosode designs from the Genroku era
• JAANUS – monyō
• Japanese pattern
• Wagara Design Navi

Bøger

• Hamada, Nobuyoshi: Traditional Japanese Patterns and Motifs. PIE International, 2013. 192 sider, ill. i farver.
• Nitanai, Keiko: Kimono Design: An Introduction to Textiles and Patterns. Tuttle, 2017. 304 sider, ill. i farver.