Dyremotiver i japansk design

Tsuru 鶴 · traner

Tsuru er den japanske betegnelse for traner (Gruidae) og et af de mest kendte lykkevarslende fuglemotiver i japansk kunst. Tranen forbindes især med langt liv og optræder derfor på tekstiler og genstande til festlige og højtidelige lejligheder.

Tranen optræder ofte sammen med skildpadden i kombinationen tsuru-kame. Begge forbindes med langt liv, og på bryllupsdragter og andre festtekstiler kan kombinationen samtidig udtrykke ønsket om et langt og varigt samliv.

En anden fast kombination er traner mellem skyer. På kinesisk skrives den 雲間鶴, og udtrykket bruges om mennesker der hæver sig over det almindelige. I japansk sammenhæng kaldes mønstret unkaku-mon.

Tranen som motiv er også meget populær inden for origami. Et mundheld siger at hvis man folder tusind traner, så får man opfyldt alle sine ønsker.

Chidori 千鳥 · brokfugle

Chidori er ikke navnet på én bestemt fugleart. I japansk kunst og litteratur bruges betegnelsen om små kystfugle som typisk svarer til brokfugle (Charadriidae), for eksempel hjejler.

Chidori betyder tusind fugle på japansk, fordi den lille fugl ofte optræder i store flokke. Den afbildes gerne flyvende hen over bølger eller strand i kombinationen nami-chidori, som giver en levende komposition hvor fuglene bevæger sig hen over et rytmisk bølgemønster.

Fordi fuglene har modet og styrken til at møde elementernes rasen, læses de som et symbol på styrke og udholdenhed og på evnen til at overkomme livets vanskeligheder.

Chidori har været brugt som motiv på tekstiler, lakkunst, metalsmedekunst og træsnit siden det tiende århundrede. Fuglen har også en lang historie i japansk poesi. Den optræder allerede i tidlige digtsamlinger og blev senere knyttet til lykkebringende ordspil. I Kokinshū, en antologi med waka-digte fra Heian-perioden, kunne dens kald associeres med ordet chiyo, tusind generationer eller tusind år, og dermed med langt liv.

Chidori er også symbolet for restaurantgaden Pontocho i Kyoto.

Suzume 雀 · skovspurv

Suzume er skovspurven, en lille fugl der gennem århundreder har været en del af den japanske billedverden. I modsætning til den mere ophøjede trane er spurven et hverdagsnært motiv der forbindes med det landskab hvor mennesker lever og færdes.

En klassisk kombination er spurve og bambus. Den findes både i malerkunsten og på tekstiler, lakarbejder og mindre kunsthåndværksgenstande. Fuglene kan sidde på stænglerne, flyve mellem bladene eller optræde i små flokke.

En særlig variant er fukura suzume, spurven der puster sig op. Om vinteren puster spurven sig op for at holde på varmen og bliver næsten kuglerund, og formen læses som et billede på overflod. Samme navn bærer en af de klassiske obiknuder.

Spurvemotivet behøver ikke tillægges én bestemt symbolsk betydning. Dets popularitet hænger også sammen med fuglens velkendte form, livlige bevægelser og tætte forbindelse til det japanske hverdagslandskab.

Oshidori 鴛鴦 · mandarinand

Oshidori er mandarinanden og et gammelt østasiatisk motiv for kærlighed og harmoni mellem ægtefæller. Det er især parret der bærer betydningen, og mandarinænder optræder derfor på genstande og tekstiler med forbindelse til bryllupper og ægteskab.

Den farvestrålende han og den mere afdæmpede hun giver samtidig kunstneren mulighed for at skabe et tydeligt par uden at gøre fuglene ens. De kan gengives svømmende sammen, siddende på en bred eller i et landskab med blomstrende planter.

I japansk kunst er oshidori dermed et langt mere præcist ægteskabsmotiv end den generelle idé om at alle fugle i par symboliserer et lykkeligt samliv.

Koi 鯉 · karpe

Koi betyder karpe. Et af de vigtigste traditionelle motiver viser en karpe der kæmper sig op gennem strøm eller et vandfald. Motivet bygger på den kinesiske fortælling om Drageporten. Her formår en karpe at svømme mod strømmen og passere porten ved Den Gule Flods voldsomme strømfald, hvorefter den forvandles til en drage. Fortællingen blev et billede på at overvinde vanskeligheder og opnå fremgang.

I Japan blev karpen derfor et populært motiv i sammenhænge hvor styrke, vedholdenhed og fremgang stod centralt. Den samme forestillingsverden ligger bag karpens fremtrædende rolle ved fejringen af Børnenes dag den 5. maj og de kendte koinobori.

Vandfaldet indgår som selvstændigt motiv under taki, hvor kompositionen koi no taki-nobori beskrives nærmere.

Kame 亀 · skildpadde

Kame er skildpadden, et af de klassiske østasiatiske motiver der symboliserer et langt liv. I japansk kunst optræder den ofte sammen med tranen, og kombinationen tsuru-kame blev et direkte visuelt ønske om et langt liv.

En særlig form er minogame, en mytisk skildpadde i japansk folketro. Den har en lang frynset hale af alger og tang. Den optræder ofte i traditionel japansk kunst og symboliserer et langt liv, visdom og held.

Skildpaddens skjold har desuden forbindelse til det sekskantede mønster kikkō. Her er dyrets form blevet reduceret til et rent geometrisk mønster der kan gentages over en hel tekstilflade.

Skildpadden er samtidig et af de mest brugte motiver blandt netsuke-skærere hvor den runde form og det mønstrede skjold passer godt til den lille skala.

Usagi 兎 · kanin

Usagi er kaninen, som har en særlig forbindelse til månen i japansk fortælletradition.

Fortællingen om månekaninen – tsuki no unagi – kom til Japan med buddhismen og findes blandt andet i Konjaku monogatarishū fra 1100-tallet. En abe, en ræv og en kanin møder en sulten gammel mand. Aben henter frugt ned fra træerne og ræven fisk op af floden, men kaninen kan intet finde. Til sidst beder den de to andre om at tænde et bål, og så kaster den sig selv i ilden, så den gamle mand kan spise den.

Manden viser sig at være guden Taishaku, og for at ingen skal glemme kaninens offer, lader han dens skikkelse tegne på månen.

Derfor læses de mørke felter på fuldmånen i Japan som en kanin. Men hvor den i den kinesiske overlevering støder udødelighedens eliksir, støder den japanske kanin mochi i en morter

Kombinationen med kaninen og månen optræder på blandt andet lakarbejder, træsnit og tekstiler og forbindes naturligt med efteråret og traditionen for månekiggeri, tsukimi. Kaninen kan også stå alene som et livligt dekorativt motiv, men det er forbindelsen til månen der giver den en af dens mest karakteristiske roller i japansk billedkunst. Kaniner optræder desuden i flere andre sagn og forbindes med intelligens og hengivenhed.

Læs også om tsuki, månen som wagara-motiv.

Kōmori 蝙蝠 · flagermus

Kōmori er flagermusen som forekommer i japansk dekorativ kunst.

I kinesisk kunst blev flagermusen et stærkt lykkemotiv, fordi det kinesiske ord for flagermus lyder som ordet for lykke eller velsignelse. Dette ordspil fungerer ikke på japansk, og den kinesiske lykkebetydning blev derfor ikke automatisk en tilsvarende japansk symboltradition.

Tora 虎 · tiger

Tora er tigeren, et markant eksempel på et dyr der fik stor betydning i japansk kunst uden selv at høre til Japans naturlige fauna. Japanske kunstnere kendte tigeren gennem kinesiske og koreanske billeder, tigerskind og beskrivelser, og de skabte efterhånden deres egne karakteristiske gengivelser af dyret.

Tigeren forbindes med styrke og kraft og blev blandt andet et attraktivt motiv i samuraikulturen. Den ses ofte sammen med bambus, en kombination der har en lang historie i østasiatisk kunst.

Et af de mest omfattende eksempler er Tosa Mitsufumis Tiger i bambus, hvor tretten tigre er fordelt over tyve skydedørspaneler i forskellige situationer — nogle drikker vand, andre vender sig om.

En anden vigtig komposition er tigeren sammen med dragen. Her danner de to dyr et billedpar: dragen forbindes med himlen, skyerne og vandets kræfter, mens tigeren knyttes til jorden. Kombinationen kom fra kinesisk billedkunst, men blev stærkt indarbejdet i japansk maleri og kunsthåndværk.

Motivet har sit eget navn, ryūko-zu, og gengives typisk med dragen der stirrer ned fra himlen og tigeren der stirrer tilbage fra jorden. Læs om dragen.

Ebi 海老 · languster og andre krebsdyrmotiver

Ebi er en bred japansk betegnelse for forskellige langhalede krebsdyr. I lykkevarslende japanske motiver er ise-ebi særlig vigtig. Det er arten Panulirus japonicus, som hører til langusterne og ikke til de egentlige hummere.

Navnet kommer fra farvandet ved Ise i Mie-præfekturet hvor dyret fanges i stort tal, og det kan blive op mod tredive centimeter langt.

Den krumme ryg og de lange følehorn blev sammenlignet med en gammel persons skikkelse. Derfor udviklede ise-ebi sig til et motiv for høj alder og langt liv. Det kan optræde meget naturalistisk og fylde en stor del af en tekstilflade, men findes også i mere stiliserede kompositioner. Skallen blev desuden læst som en rustning, og dyret blev derfor et yndet motiv i krigerfamilierne hvor det kunne stå for en frygtløs samurai.

Ebi har desuden en stærk forbindelse til nytåret og kan indgå sammen med andre lykkevarslende nytårselementer.

Chō 蝶 · sommerfugl

Chō er sommerfuglen, et gammelt dekorativt motiv i japansk kunst og kunsthåndværk. Den kan gengives naturalistisk, stærkt stiliseret eller som små gentagne figurer der bevæger sig hen over tekstilfladen. På bryllupsdragter kan sommerfugle optræde parvis som billede på brudeparret og et langt og lykkeligt ægteskab.

Ordet chō lyder som tegnet for lang, og sommerfuglen kan derfor læses som et ønske om et langt samliv.

Tombo 蜻蛉 · guldsmed

Tombo er guldsmeden, som fik en særlig plads i den japanske samuraikultur. Her blev den kendt som kachi-mushi, sejrsinsektet, og optrådte blandt andet på hjelme, sværddele og andet udstyr.

Guldsmeden har målrettede bevægelser og flyver direkte mod sit bytte uden at vakle fra sin bane, og denne egenskab blev fortolket som et passende billede på beslutsomhed og sejr.

Guldsmeden hører først og fremmest til sommeren og til vandkanten, hvor den holder til, og netop derfor blev den et af de mest udbredte insektmotiver på sommerkimonoer.

Som mønster er guldsmeden let genkendelig med den lange krop og de fire vinger. Den kan stå som enkeltmotiv eller gentages over en større flade.

Hotaru og mushikago 蛍 · 虫籠 · ildfluer og insektbure

Ud over sommerfuglen og guldsmeden findes en gruppe insektmotiver der ofte forbindes med sommeren og sommeraftener. Ildfluer gengives ofte sammen med lanterner, og kombinationen er udbredt på yukata.

Et beslægtet motiv er insektburet, mushikago. Fårekyllinger blev holdt i fint forarbejdede bambusbure for deres sangs skyld, og burene blev selv et dekorativt motiv med deres regelmæssige gitterværk.

Begge motiver markerer årstiden mere end de bærer en fast symbolik, og de hører derfor lige så meget hjemme under mønstre og årstider.

Shishi og karajishi 獅子・唐獅子 · løve

Shishi og karajishi er stiliserede østasiatiske løvefigurer snarere end naturalistiske gengivelser af virkelige løver. Motivet kom til Japan gennem den kinesiske billedverden og udviklede her sit eget karakteristiske udtryk med krøllet manke, kraftig krop og dynamiske bevægelser.

Løven var et dyr ingen i Japan havde set, og den blev derfor malet efter importerede forlæg. De tidligste eksempler findes blandt de bevarede tekstiler i skatkammeret Shōsōin i Nara, hvor løver indgår i jagtmotiver fra 700-tallet.

Som mønster optræder løven ofte inde i en cirkel. Shishi no maru viser én løve, mens mukai-jishi no maru viser to løver vendt mod hinanden. Begge former er udbredte i brokade fra Heian- og Kamakura-tiden og bruges stadig på kimonostof og obi.

De stiliserede krøller på løvens krop er hårtotter, og de kaldes keman-mon. Formen består af halvmåneagtige former der stråler ud fra et centrum, og den er blevet sammenlignet med manji-tegnet i bevægelse.

En af de mest kendte kombinationer er karajishi-botan, løven sammen med almindelig træpæon (Paeonia suffruticosa). Kombinationen har en lang historie i japansk kunst og findes på blandt andet tekstiler og krigerdragter.

Løven og pæonen forbindes også med nō-stykket Shakkyō, Stenbroen. Her udfører løver en festlig dans blandt pæoner, og scenen blev et genkendeligt motiv i tekstilkunsten. Læs mere om botan-motivet.

Ryū 龍 · drage

Ryū er den østasiatiske drage, et fabeldyr der kom til Japan gennem kinesisk kultur og siden fik en omfattende rolle i japansk kunst. I modsætning til mange europæiske drager er den østasiatiske drage stærkt forbundet med vand, skyer, regn og naturens kræfter.

På tekstiler og andre kunsthåndværksgenstande gengives dragen ofte med en lang bugtende krop der bevæger sig gennem skyer eller over bølger. Formen gør det muligt at lade dyret følge hele genstandens komposition og skabe en stærk fornemmelse af bevægelse.

Dragen optræder også sammen med tigeren. I denne gamle østasiatiske billedtradition forbindes dragen med himlen og tigeren med jorden. Kombinationen blev optaget i japansk kunst og findes blandt andet på beklædning fra Edo-perioden. Læs om tigeren.

Skyerne omkring dragen er ikke blot baggrund. De hører så fast til motivet at dragen sjældent gengives uden dem. Læs om kumo, skymotivet.

Hōō 鳳凰 · østasiatisk føniksfugl

Hōō er den japanske form af den østasiatiske føniksfugl og et af de mest ophøjede fabeldyr i japansk kunst. Motivet har rødder i kinesisk billedtradition hvor fuglen blev forbundet med blandt andet fred, velstand og god regeringsførelse.

Fuglen er en sammensat skikkelse. Beskrivelserne varierer, men den samles typisk af træk fra flere dyr, og fjerdragten angives i fem farver. Ifølge overleveringen følger alle andre fugle efter, når hōō letter.

Den optræder på både dragter, buddhistiske tekstiler, malerier og kunsthåndværk og skal derfor ikke reduceres til et rent bryllupssymbol.

En klassisk kombination viser hōō sammen med kejsertræ (Paulownia tomentosa). Motivet blev blandt andet dyrket i Kanō-skolens maleri og overført til japansk tekstilkunst. Læs mere om kiri – kejsertræet.