Blomster og græsser hører til de vigtigste motivgrupper i japansk wagara. De findes på tekstiler, lakarbejder, keramik og mange andre former for kunsthåndværk og kan både markere en årstid, henvise til poesi og fortællinger eller indgå i religiøse og lykkevarslende sammenhænge.
Forår
Ume 梅 · blommeblomst
Ume er blomsten på blommeblost. Den springer ud ved vinterens afslutning og kan blomstre mens vejret stadig er koldt. Netop den tidlige blomstring har gjort ume til et markant billede på overgangen fra vinter til forår.
Blomsten har normalt fem afrundede kronblade og gengives i blandt andet hvidt, lyserødt og rødt. Den enkle form gør den let at stilisere, og i japansk kunst kan ume optræde som enkelte blomster, på knudrede grene eller i større landskabelige kompositioner.
Ume indgår desuden sammen med fyr og bambus i motivet shōchikubai. Her bliver de tre planter en fast lykkevarslende kombination med kinesiske rødder, kendt som vinterens tre venner.
Sakura 桜 · kirsebærblomster
Sakura er kirsebærblomster og dens blomstring er et af Japans stærkeste forårstegn og danner rammen om hanami, traditionen med at betragte blomsterne. I litteratur og kunst har den korte blomstring samtidig gjort sakura velegnet som billede på skønhed der kun varer kort. Betydningen er dog bredere end én enkelt idé om forgængelighed.
Som mønster kan kirsebærblomsterne stå spredt over stoffet, samles på grene eller indgå sammen med eksempelvis rindende vand, vogne, fugle og andre årstidsmotiver. Den femdelte blomst kan stiliseres kraftigt og stadig være let genkendelig.
Tsubaki 椿 · kamelia
Tsubaki er kamelia og blomstrer fra vinteren og ind i foråret. Blomsterne kan være røde, lyserøde, hvide eller brogede og genkendes ofte på den tætte krans af gule støvdragere i midten.
På tekstiler gør den faste, afrundede blomsterform tsubaki velegnet både til naturalistiske gengivelser og til kraftig stilisering. Motivet kan stå alene eller indgå sammen med andre planter i vinterlige og tidlige forårskompositioner.
Momo 桃 · fersken
Momo er fersken. Blomsterne er et gammelt forårsmotiv og har en særlig forbindelse til Hinamatsuri den 3. marts, som også kaldes Momo no Sekku, ferskenfesten. Efter den traditionelle månekalender faldt højtiden tættere på ferskentræernes blomstring end den gør efter den moderne kalender.
Ferskenen har samtidig en ældre kinesisk symbolverden hvor frugten forbindes med langt liv og udødelighed. Denne forestilling findes også i japansk kunst.
På tekstiler kan momo gengives som blomstrende grene eller som enkelte blomster, mens frugterne især kan indgå i lykkevarslende kompositioner.
Fuji 藤 · blåregn
Fuji er blåregn (Wisteria floribunda). De lange hængende blomsterklaser gør planten til et usædvanligt dynamisk motiv fordi blomsterne naturligt trækker kompositionen nedad og kan danne bølgende eller gardinagtige flader.
Blåregn blomstrer omkring overgangen mellem forår og tidlig sommer.
Sommer
Botan 牡丹 · almindelig træpæon
Botan er almindelig træpæon. De meget store, fyldige blomster har gjort pæonen til et af de mest overdådige plantemotiver i østasiatisk kunst. Dens forbindelse til rigdom, høj rang og pragt har kinesiske rødder og blev videreført i det japanske motivverden.
Pæonen kan fylde en hel tekstilflade alene, men en af de vigtigste kombinationer er karajishi botan hvor den optræder sammen med den stiliserede løve karajishi. Kombinationen har en lang historie i japansk kunst og forbindes blandt andet med noh-stykket Shakkyō hvor løvelignende fabeldyr danser blandt blomstrende pæoner.
Hanashōbu 花菖蒲 · japansk iris
Den japanske iris er et markant blomstermotiv. På kunsthåndværk kan irisser optræde sammen med vandløb, broer og andre landskabselementer og er tæt forbundet med forsommeren.
Ajisai 紫陽花 · hortensia
Ajisai er almindelig hortensia og er tæt forbundet med den japanske regntid i den tidlige sommer. De store blomsterstande i blandt andet blå, violet, lyserød og hvid er lette at genkende og kan danne markante grupper på en tekstilflade. Det kan stå alene eller kombineres med regn, vand og andre elementer der fremhæver den tidlige sommer.
Asagao 朝顔 · pragtsnerle
Asagao er pragtsnerle. Den tragtformede blomst åbner sig om morgenen og forbindes i Japan stærkt med sommeren. Blomsterne findes i mange farver, og både blomstens form og de hjerteformede blade gør planten let at genkende i et stiliseret mønster.
Tsuyushiba 露芝 · dug på græs
Tsuyushiba viser græsblade med små dugdråber. Duggen giver motivet en frisk og kølig karakter som passer naturligt ind i sommerlige tekstiler. Formen kan reduceres til få linjer og cirkler og bliver derfor let næsten geometrisk
Hasu og renge 蓮 · 蓮華 · lotus
Hasu er indisk lotus, en vandplante med store runde blade og markante blomster. I Japan blomstrer lotus om sommeren og kan optræde som et sæsonmotiv med blade, blomster, frøkapsler og vand.
Lotus har samtidig en langt større kulturhistorisk betydning gennem buddhismen. Blomsten er et af buddhistisk kunsts centrale plantemotiver og optræder blandt andet på lotuspedestaler under buddhistiske figurer, på rituelle genstande og i ornamentale lotus- og rankekompositioner. Betegnelsen renge bruges især i buddhistiske sammenhænge om lotusblomsten.
På tekstiler kan lotus gengives forholdsvis naturalistisk som en dam med blade og blomster, men eller mere stiliseret.
Efterår
Kiku 菊 · krysantemum
Kiku, krysantemum, er et klassisk efterårsmotiv med en særlig stærk plads i japansk kunst. Blomsten blev optaget i Japan fra Kina og fik gennem tiden både sæsonbestemte, litterære og lykkevarslende betydninger.
Krysantemum forbindes med langt liv og foryngelse og er samtidig tæt knyttet til det japanske kejserhus.
Blomsten kan gengives med få stiliserede kronblade eller udføres i meget tætte og detaljerede kompositioner. En beslægtet form er kikusui hvor krysantemum kombineres med rindende vand. Kombinationen knytter sig til fortællinger og forestillinger om krysantemummens livgivende egenskaber.
Hagi 萩 · kløverbusk
Hagi er en kløverbusk med fine grene og små blomster. Den har en usædvanligt stærk position i klassisk japansk poesi og hører til de planter der forbindes tydeligst med efteråret.
Hagi er blandt de syv efterårsgræsser, aki no nanakusa, som traditionelt føres tilbage til digte af Yamanoue no Okura i Man’yōshū. På tekstiler gengives planten ofte med lette grene, små blade og blomster snarere end som en tæt blomsterflade. Den ses ofte i kombination med andre græsser, månen eller dyr.
Kikyō 桔梗 · storblomstret ballonklokke
Kikyō er storblomstret ballonklokke. Den åbne blomst har fem tydelige spidser og får derfor en stjerneagtig form som egner sig særligt godt til stilisering.
I dag regnes kikyō almindeligvis blandt de syv efterårsgræsser.
Kikyō findes også som emblem, mon, hvor blomsten kan reduceres til en meget enkel femtakket figur. På tekstiler kan den indgå både alene og sammen med andre efterårsplanter.
Susuki og obana 薄 · 尾花 · kinesisk elefantgræs
Susuki er kinesisk elefantgræs. De høje strå og bløde aks bevæger sig tydeligt i vinden og gør planten til et af de mest karakteristiske japanske efterårsmotiver.
Obana, rævehale, er et ældre poetisk navn for plantens blomstrende aks og er den betegnelse der optræder i den klassiske liste over de syv efterårsgræsser. I billedkunsten er kombinationen af månen og susuki et meget genkendeligt efterårstema.
Akikusa 秋草 · efterårsplanter
Akikusa betyder efterårsplanter eller efterårsgræsser og betegner ikke én bestemt plante. Motivet samler flere fine blomster og græsser i en komposition der fremkalder følelsen af sensommer og efterår.
Hagi, susuki og kikyō er blandt de planter der kan indgå. Kompositionerne er ofte asymmetriske og luftige. Tynde stængler, buede græsser og små blomster efterlader åbne områder mellem motiverne og giver et andet udtryk end de tætte kompositioner med eksempelvis pæon eller krysantemum.
Vinter og året rundt
Nanten 南天 · himmelbambus
Nanten er himmelbambus, en busk med fine blade og tydelige røde bær. Bærrene bliver siddende ind i vinteren og gør planten velegnet som et farvestærkt vintermotiv.
Nanten har samtidig en veldokumenteret lykkebringende betydning der bygger på et japansk ordspil. Navnet 南天 kan forbindes lydligt med 難転, tanken om at vende vanskeligheder eller ulykke bort. Motivet blev derfor brugt som et gunstigt tegn på blandt andet spejle og andre kunsthåndværksgenstande.
På tekstiler kan de røde bær stå alene mod en enkel baggrund eller kombineres med andre vinter- og lykkemotiver. Kombinationer med traner og andre lykkebringende figurer findes også.
Take 竹 · bambus
Take er bambus. Bambus vokser hurtigt og har bøjelige stængler der kan modstå betydelig belastning. Disse egenskaber har bidraget til plantens positive associationer med kraft, bestandighed og vækst, men betydningen afhænger også af hvilken sammenhæng bambussen indgår i.
En af de vigtigste kombinationer er shōchikubai hvor bambus står sammen med fyr og blommeblomst.
Karakusa 唐草 · slyngende ranker
Karakusa er et slyngende rankemønster hvor stiliserede stængler, blade og blomster fortsætter hen over fladen i gentagne kurver.
Mønstret er velegnet til at dække store flader og til at danne baggrund omkring andre motiver. Gennem tiden har den ubrudte vækst også fået positive associationer med varighed og fremgang.